The America's

User: Bikepackers.dk
Dates: 14 Jan 2017 - 14 Nov 2017
Duration: 10 months

Tuesday 14 Nov 2017 17:33

Hostel Mammallena Idag handlede det bare om at komme til Cartagena i en fart. Tidligt op og afsted fra brandstationen. 50km inden frokost. Kørte gennem kæmpe regnvejr i shorts og t-shirt. Man bliver jo alligevel tør på to sekunder når solen kommer frem igen. 20km før Cartagena stoppede vi dog op for at tage et billede. Kilometertælleren rundede 13.000. Så meget blev det til i Sydamerika. Uanset hvad der sker nu, så vil vi altid kunne sige, at vi har cyklet Sydamerika på langs, fra syd til nord, 13.000km. Præcist 24km senere, stillede vi cyklerne foran et hostel i Cartagena. Vi dumpede ind på et dobbeltværelse. Købte en øl og skålede på milepælen. Det er lidt uforståeligt. De sidste 10 dage, siden Medellin, har vi givet den god gas, for at komme frem, for at kunne afslutte første kapitel af eventyret, for at kunne slappe af og cleare hovedet, så der er plads til nye oplevelser. Foran spejlet måtte vi konstatere at vi ligner nogen der har fået tæsk. Varmeknopper, solforbrændinger, myggestik og sandfluebid, de mange kilometer, 5 nætter på brandstationer med kun en spand at vaske sig i, cykling i det samme sæt tøj, for at have rent at tage på når vi nåede frem. Altsammen har sat sit tydelige præg. Så det var velfortjent luksus med et brusebad (dog kun med koldt vand) og aftensmad på indisk restaurant. Om 2dage sejler vi med sejlskib til Panama. 5 dage igennem Caribien, med snorkling og badning ved de små palmeøer. Vi glæder os som sindsyge. Og vi glæder os til det som venter på den anden side. Men først - ferie !!!

Posted: Nov. 14, 2017, 10:33 p.m.

Monday 13 Nov 2017 21:27

Bomberos voluntarios Kl seks imorges var brandmændene igang med at vaske gulvet i det rum vi sov i. Vi fornemmede at vi skulle stå op og pakke vores ting. Det passede os egentlig perfekt, for vi havde planlagt en lang dag på cyklen, så vi kunne komme tæt på Cartagena. Planen er at ankomme der imorgen. Det betyder 125km idag og ca 90km imorgen. Når man cykler så langt på en dag, er der ikke den store tid til at få andre indtryk, end dem man kan opsnappe fra cyklen. Så dagen idag var præget af de sædvanlige oplevelser i Columbia. F.eks af mange motorcykler som overhælede os, mens chaufføren var ved at dreje hovedet af led, for at kigge på os. Og motorcyklister som transporterer alt fra spejle til 4-5m lange stålprofiler. Folk som spørger "Hvor kommer I fra?", som både kan betyde hvilket land kommer I fra?, hvor startede I jeres rejse? eller det mest almindelige, hvilken af de nærmeste byer kom I sidst igennem?. Men altid på en sød og interesseret måde. Og så er der den altid nærværende hilsen, hej Gringo, eller sjældnere, hej Mono. Vi har fået virkelig mange varmeknopper begge to. De klør noget så irriterende. Og der kommer flere og flere. Vi glæder os til et par dage i skyggen i Cartagena. Her til aften nåede vi som planlagt en lille by, hvor der minsandten også er Bomberos. Så det blev til 5 overnatninger i streg hos venlige og gæstfrie brandfolk. Hyggeligt og gratis.

Posted: Nov. 14, 2017, 2:27 a.m.

Sunday 12 Nov 2017 20:26

Bomberos voluntarius Idag kørte vi for alvor igennem det store marskområde, som er dæmmet op langs floderne. Det er helt vildt så stort det er. Og hele dagen lang blev vi akkompagneret af jeg ved ikke hvor mange forskellige fuglearter i flotte farver. Og i hundredevis af fiskehejrer stod på deres lange ben i sumpen. Eller allerhelst på ryggen af en ko, eller vandbøffel. Og endnu en stor leguan sad i vejkanten og holdt øje med trafikken. Hen på eftermiddagen nåede vi det lille færgeleje i la Bodega. Her fik vi friskfanget fisk, mens vi ventede på færgen som skulle tage os over Rio Magdalena, til Magangue. Færgen lod vente på sig, så det endte med at vi smed cyklerne ombord på en lille langbåd, sammen med et par lokale motorcyklister. Det var en fin lille overfart og vi nød at være på vandet. Vi var dårligt nok hoppet på cyklerne på den anden side, før et ældre ægtepar på scooter, kørte op på siden og begyndte at snakke. Og det endte med at de gerne ville følge os til den lokale Bomberos. De søde brandmænd på vagt ville gerne lade os sove sammen med dem, så vi rullede madrasserne ud, under deres hængekøjer. På brandstationen boede der 20 katte og 5 hunde, så vi havde rigeligt at gøre med at klappe og kæle.

Posted: Nov. 13, 2017, 1:26 a.m.

Saturday 11 Nov 2017 21:56

Bomberos' sportshal Idag kunne vi definitivt se at vi forlod Andesbjergenes yderste fingerspidser, som strækker sig ud mod den caribiske kyst. Da vi drejede ud af Aquachica, hvor vi havde sovet, kørte vi op på et højdepunkt, og kunne derfra se hvordan landskabet foran os transformeredes til lav marsk, eller et gigantisk floddelta om man vil. Efter nogen tid drejede vi fra hovedvejen, og ind på en lille smutvej mod Cartagena. Smutvejen startede med en del grusveje, igennem et par små landsbyer, hvor lørdagsfesterne allerede var i fuldt gang. Og her i området betyder det diskoteks-store højtalere, skruet op på maks, med caribiske toner. Og gerne i flere huse overfor hinanden, så der opstår en lille kamp om hvem der kan spille højest. Lidt hyggeligt, men også lidt enerverende. Vores plan var at cykle ind til hovedfloden i området, og så følge den gennem marsken, så godt vi kan. Og det skulle vise sig at være en god plan. Vi kom gennem palmeplantager og rismarker og vi så et par leguaner løbe over vejen. Her er meget smukt, og vi cyklede så længe at vi fik en meget smuk solnedgang med også. Lige udenfor El Banco mødte vi en sød fyr, som vi sludrede lidt med. Han ville gerne vise os hen til Bomberos, så vi fulgte efter hans knallert derhen. Og for tredie dag i træk blev vi budt indenfor. Eller dvs denne gang fik vi lov at slå teltet op på deres overdækkede sportsarena. Vores ven ville gerne tage os med ud i byen til dans og fest, det er jo lørdag, men som de trætte cyklister vi er, blev aftalen at han skulle hente os og vi kunne spise sammen. Og således endte vi med at spise isdessert som aftensmad, i hans isforretning. Ikke dårligt.

Posted: Nov. 12, 2017, 2:56 a.m.

Friday 10 Nov 2017 20:51

Bomberos Det har været lidt en sløv dag. Marie har lidt kvalme og spiser ikke så meget. Alligevel fik vi kørt over 70km. Men vi tog det roligt. I Aguachica fandt vi igen, ligesom igår, det lokale brandvæsen og spurgte om logi. Og vi fik lov at sove i bordtennisrummet. Nu har vi sammenlignet varmeknopper og spist tamales. Så nu er det sengetid.

Posted: Nov. 11, 2017, 1:51 a.m.

Thursday 9 Nov 2017 21:27

Bomberos voluntarios Problemet med regnvejr om natten er, at man er nødt til at have teltets oversejl rullet helt for. Og det betyder at temperaturen, og luftfugtigheden i teltet, stiger til det ulidelige. Sådan en nat havde vi. Godt vi ikke campede ved tankstationen 100m nede ad vejen, hvor der var tørvejr, toiletter, bad og kaffe. Det havde da været alt for nemt. Og hvis vi lige skal tilføje en anekdote omkring den smukke røde jord vi havde camperet på, så var det jo lerjord. Hvilket jo er meget fint og godt, indtil det begynder at regne. Så klæber det så vildt til dæk og sko, så det tog os cirka en halv time at komme de 100m ud på vejen igen. Nå men, cyklingen fortsatte idag ufortrødent på kedelig landevej, med alt for mange lastbiler. Og en del af dem lidt for nærgående. Det blev dog opvejet af de lange distancer vi til gengæld kan tilbagelægge. Igen idag blev det til lige over 100km. Vi havde sigtet efter en lille by, som ikke så ud af meget på kortet. Maps.me viste kun et par gader, men det viste sig at være en by med ca 24.000 indbyggere. Og det bedste af det hele, frivilligt brandvæsen. Og dér kørte vi hen, for at spørge om husly. De modtog os som en gammel ven de ikke havde set i lang tid, med kindkys og store smil og varme. Og selvfølgelig kunne vi sove her. Så efter et bad ( med spand og øse, fordi brandstationen var løbet tør for vand !!! ), har vi lagt os tilrette på luftmadrasserne i gildesalen.

Posted: Nov. 10, 2017, 2:27 a.m.

Wednesday 8 Nov 2017 19:39

Wildcamp Vi vågnede op til dejlig morgenmad hos Jaime. Æg, arrepa, ost, kakao og kaffe. Over morgenmaden gik snakken om hvilken vej vi skulle køre, og hvor langt. Klassisk i sydamerika. Men vi fik også spurgt lidt ind til Colfo, som var grunden til at vi er blevet frarådet at køre den vej vi havde planlagt. Såvidt vi kan forstå, så er Colfo en tidligere paramilitær gruppe, som kontrollerer det område vi ville igennem. Men i og med der er en stor fredsaftale igang, og guerillaer og paramilitære principielt er opløste, så er der en del tidligere 'soldater' i disse grupper, som har mistet deres identitet. Nogle af disse opretholder derfor de kriminelle handlinger som tidligere financierede de oprindelige oprørsbevægelser. Og det vil primært sige narkofremstilling og narkotransport. Columbia er stadig verdens største producent og eksportør af narko, selvom kartellerne principielt er forsvundet. Så selvom Colfo nok kun har øje for deres narkorelaterede forretninger, så fornemmer vi alligevel at man ikke behøver stikke hånden ind i hvepseboet. Så det var sikkert fint at køre udenom. En anden ting der verserede over morgenbordet, var hvorvidt vi havde været ude for nogle dårlige oplevelser, om vi havde følt os truet. Det føles sommetider som om at Colombianere er splittet mellem at de er stolte af deres nye image som et fredfyldt og sikkert land, og så at deres fortid er så present at de stadig søger efter de dårlige historier til at bekræfte hvor slemt det står til. Men vi oplever kun søde, venlige og imødekommende, gæstfrie mennesker her. Hvis vi ikke kendte til Colombias historie, ville vi ikke ane hvad der gemmer sig under overfladen. Inden afskeden med Rene, Nicholas og Jaime, skulle de hver især prøve en tur på vores cykler. Mange sjove billeder og videoer senere blev det til et farvel for denne gang. Hvilken gæstfrihed at lukke to fremmede ind og stopfodre dem med mad og drikke, for at sende dem afsted igen næste morgen. De ville nu også meget gerne have haft os til at blive nogle dage mere. Vi har godt 770km til Cartagena, og håber at tilbagelægge dem på ca 7 dage. Måske lidt flere. Når vi rammer marsklandets små kringlede veje, fremfor den lige landevej, ryger farten nok lidt ned. Det er så varmt at cykle nu, at sveden konstant pibler af os. Alt tøj er gennemblødt. Og hvis ikke vi sidder i skyggen og drikker hjemmelavede juicer, så drømmer vi om den næste. Cola kan også gå an. Eller is. Vi har camperet på et lille plateau af rød jord. Vi har set det smukkeste vildeste lyn og tordenvejr mens vi lavede mad og spiste. Og ligesom vi var klar til at krybe i teltet, kom regnen i stride strømme.

Posted: Nov. 9, 2017, 12:39 a.m.

Tuesday 7 Nov 2017 22:05

Hjemme hos Jaime Dagens første udfordring var at få cyklerne ud af pigtrådsindhegningen igen. Det gik uden at rive hul i alle drybags'ene. Og så var vi klar til at komme videre. Eller dvs klar til dagens første kaffe, 200m nede ad vejen. Vi brugte det meste af dagen på cyklen, på at holde øje med hvorvidt landskabet fladede ud. Om vi kunne se at vi rent faktisk var ved at cykle ned ad Andesbjergenes sidst tunge. Men først sidst på eftermiddagen kunne vi fornemme det. Dog kørte vi egentlig blot ned til floden, i bunden af en lang dal. Men det er den dal som i løbet af de næste par dage, vil føre os forbi de sidste bjerge, på hver side, og ud i det åbne flade delta, eller marskland, som grænser ud til Caribien. Udover at prøve at slukke vores uslukkelige tørst i varmen, med overmåde mængder lækker friskpresset juice, så var eet af dagens højdepunkter, da vi nær havde kørt en grøn varan på ca 1m over. Altså ikke på den måde at det skulle være et højdepunkt, at køre en varan over, men blot at se den drøne over vejen var ret vildt, og i sig selv et ret tydeligt tegn på, at vi er nået ned fra bjergene, til et noget varmere klima. Temperaturen idag har sikkert ligget på den høje side af 35grader. På en bakketop ventede en bil på os, og på ladet sad en cykel. Det viste sig også at være to glade cyklister, som gerne ville invitere os til at bo hos dem i aften. Afstanden til deres by passede perfekt med vores dagsetape, så vi lavede hurtigt en aftale. Sent på eftermiddagen, da vi ankom, var kun tjenestefolkene hjemme. De herrer var ude at motionere på cyklerne. Så vi stod lidt i forhaven med et glas juice i hånden og ventede. Og inden længe hviskede tjenestepigen "es el Patron". Herren i huset var vendt tilbage på sin cykel. Det viste sig at være en tredie mand, som heldigvis var informeret om at der stod to gringos (eller monos, som de lokale nu er begyndt at kalde os ( mono betyder abe !!!)), i hans have. De to andre kom dog også hurtigt trillende, og inden længe var vi installeret på et værelse, havde fået et forfriskende bad, og Kenneth takkede ja til en dukkert i poolen. Resten af aftenen gik med historier og god mad fra grillen. Rene er venner med Nicholas, som er fætter til Jaime, som ejer huset. Og Jaime bor her med kone og to børn. Men alle føler sig hjemme og er virkelig gæstfrie. Vi føler os meget heldige.

Posted: Nov. 8, 2017, 3:05 a.m.

Monday 6 Nov 2017 20:39

Wildcamp i hestefold ved floden Vi vågnede tidligt, med resten af familien. Straks var der kaffe. Morgenstemningen var lige så god som igår, og vi fik lappet cykel og pakket ned. Derefter blev der serveret morgenmad. Ris, æg, arrepa med smør, kiks og kakaomælk. Perfekt for cyklister. Under morgenmaden blev vores rute debateret flittigt. Der var stor enighed om i familien, at vi ikke måtte køre den vej vi havde tænkt os, fordi der var mange guerrillafolk i et område vi skulle igennem. Som altid er det svært som rejsende, at finde ud af helt nøjagtigt hvor slemt det er. Nørrebro er jo også en krigszone, hvis man spørger folk som ikke færdes der. Der blev foreslået en rute, som drejede fra, inden vi kom til det dårlige område. Den plan gik vi med, men med den tanke at vi ville spørge politiet i den næste by, hvor slemt det er. Det blev en rørende afsked med den store familie. Men afsted kom vi. Med sindet fyldt med varme indtryk af deres enorme gæstfrihed, og maven fyldt med lækker mad. Det var meget overvældende. Fremme i Yolondo fandt vi politiet. Her fremlagde vi vores rute, og de sagde straks at vi ikke skulle køre den vej, fordi en større kriminel bande, Colfo(?), var tilstede i området. Og det fremgik mellem linierne, at det om muligt var en endnu dårligere ide, hvis man var lyshåret gringo. Eller mono, som de kalder os her. Altså abe!! Vi spiste os en tidlig frokost, efterfulgt af kaffe og kage, mens vi fordøjede afslaget. Vi talte med et par andre rundt omkring i byen, men ingen syntes at kende den alternative vej, som vi gerne ville, og som heller ikke fandtes på vores kort. Dermed var der efterhånden kun een ting at gøre; køre tilbage samme vej som vi kom, forbi familien vi boede hos, og nede i bunden af dalen, tage en tredie alternativ vej. Sådan blev det. Vi stak selvfølgelig hovedet indenfor hos familien, og alle grinede og der blev foreslået endnu en (fjerde) alternativ vej. Længere, men efter sigende bedre og fladere og flottere. Og for det ikke skulle være løgn, så var de klar med frokost, ligesom vi kom. Så vi blev budt på endnu et måltid. Som cyklist er det svært at sige nej tak til mad. Især gratis og hjemmelavet. Og det var en ting som ramte os igen, senere på eftermiddagen. Vi nærmede os passet på den sidste bakke i Andesbjergene, og overvejede at campere på toppen. Derfor spurgte vi en flink mand der gik foran et hus, om vand. Og det fik vi. Og mere til. Hans kone lavede kaffe til os. Og juice. Og der blev plukket bananer til os, og en avocado fik vi med. Og de frugter som juicen var lavet af. Vi blev hos dem en times tid og snakkede og hyggede, inden vi måtte videre og finde et sted at campere. Nu ligger vi i en hestefold, med to heste, tæt ved floden. Det var dejligt med et forfriskende bad, og en nem aftensmad i teltet, efter alt det vi havde spist i løbet af dagen. Columbia er et fantastisk land. Især hvis man banker på.

Posted: Nov. 7, 2017, 1:39 a.m.

Sunday 5 Nov 2017 20:53

Camp hos den sødeste familie Det har været en vild dag. Imorges sagde vi farvel til Manuel, Marta, og alle de andre rødder i Casa de ciclistas i Medellin. De var helt kede af at vi kun var der en enkelt nat. Og det var vi også. Men efter en rørende afsked, drønede vi ned af bjerget igen, til Medellin. Vi kunne ikke have valgt en bedre dag at forlade byen på, end idag. Hver søndag er der 'Ciclovia', hvilket betyder, i Medellins tilfælde, at motorvejen er afspærret i den ene retning, til fordel for cyklister, rulleskøjtere, løbere og andre som ikke bruger benzin til deres fremfærd. Og på den måde kom vi ikke blot kanon hurtigt igennem byen, men fik også fornøjelsen af at møde Medellins cyklende artsfæller. Ude af byen fortsatte vi på motorvejen, hvilket i danske ører jo lyder ret suicidialt, men som i Columbia viste sig at være een af de mest sikre måder at komme frem på cykel. Motorvejen er nemlig bred, hvilket betyder at de motoriserede trafikanter ikke kører millimetertæt på os, som de ellers plejer at gøre. Hen under aften, da vi skulle finde et sted at campere, kørte vi forbi en åben havelåge, med en fristende græsplæne indenfor hegnet. Vi kørte ind og fandt hele familien samlet på terrassen. Straks blev vi inviteret til at slå teltet op i haven. Men først skulle vi spise. Dernæst blev teltet flyttet ind på terrassen, hvis det nu skulle begynde at regne (og det skulle det jo selvfølgelig). Og her sad vi så, med puddelhund og papegøje, fætre og forældre, og bedstemor og cyklister og snakkede og grinede. Her var en fantastisk lun stemning. Naboen kom forbi og snakkede med. Og vi var med fætrene omme i baghaven og se hønsene. To slags har de - dem der lægger æg, og dem der skal slås. Det er længe siden vi har mødt så hjertelige og varme mennesker. Både imorges i casa de ciclistas, men især her til aften, hvor vi bankede på hos vildt fremmede.

Posted: Nov. 6, 2017, 1:53 a.m.

Saturday 4 Nov 2017 21:42

Casa de ciclistas Medellin Efter to gode nætter på hostel i Medellin, og efter at have oplevet et par af byens forskellige ansigter, pakkede vi cyklerne og kørte 20km udenfor byen, hvor vi nu bor på casa de ciclistas. Det er ligesom at være hjemme igen. Det er meget godt at komme forbi et hostel og nyde et godt bad og en dejlig seng, af og til. Men det bliver mere og mere vores liv at overnatte steder hvor det er gratis, og hvor cyklisterne flokkes. Og det er f.eks. casa de ciclistas, når det er muligt. Manuel, som har dette casa de ciclistas, mødte vi i hans cykelforretning nede i byen. Han er en sød fyr, selvfølgelig. Og alligevel var det en stor overraskelse at se, at han har bygget et helt hus, i sin baghave, til cyklister. Idag er vi 10 stykker her. Huset har køkken og bad og værksted og det hele. Det er ret skønt og skørt indrettet, med masser af hjerte. I virkeligheden ville det være dejligt at blive her et par dage, men vi har brugt vores tid i Medellin op, så imorgen er det afsted videre mod nord.

Posted: Nov. 5, 2017, 2:42 a.m.

Thursday 2 Nov 2017 23:00

Hostal Black Sheep Fuldstændigt smadrede ankom vi til busstationen kl 5 imorges, og efter en del panik med at finde det eneste toilet som havde åbent på dette tidspunkt, cyklede vi ud i morgentrafikken for at finde et hostel. Da vi kom frem blev vi budt på kaffe og et bad, hvilket fik os nogenlunde på benene igen. Vi ville tage metroen ind til centrum, for at se Medellin lidt an. På metrostationen mødte vi dog en lille gruppe, som, med guide, var på vj på en walking-tour i byen. Perfekt timing, så vi slog os til dem. På den måde tilbragte vi formiddagen med at prøve at forstå lidt mere om columbianerne, og specielt paisaerne, dem som bor i Medellin. Det var ret interessant. Og selvom Pablo Escobar blev nævnt et par gange, var det tydeligt at folk i Medellin gerne vil videre, og gerne vil identificeres med noget andet end den mest kriminelle i deres historie. Istedet var turen præget af eksempler og fortolkninger af hvordan de gerne vil vende fortidens voldelige udvikling, til nyt håb. Resten af dagen dimsede vi lidt rundt på egen hånd og prøvede at ordne småting. Det blev dog mest til kage og kaffe.

Posted: Nov. 3, 2017, 4 a.m.

Wednesday 1 Nov 2017 23:00

Natbus Armenia - Medellin Igår startede vi dagen med en rundvisning på den kaffefarm vi har indlogeret os på. Ejeren, en meget talende herre fra Australien, som hedder Tim, vidste stort set alt hvad der var værd at vide om kaffedyrkning. Han havde købt farmen for ni år siden, og siden gjort hvad han kunne for at omdanne den til økologisk kaffedyrkning. Dog uden at ville certificeres, da han hellere vil bruge tiden på at gøre tingene rigtigt, fremfor at sidde og krydse felter af, med hans egne ord. Det var en meget interessant og inspirerende rundtur, som selfølgelig sluttede med at riste nogle kaffebønner, og koge en kop kaffe på dem. Tims kæmpestore hund, Stanley, var med hele vejen og fik gjort et spektakel af sig selv, med sine kluntede hvalpemanerer. Men sød var han. Om eftermiddagen hoppede vi på ladet af en Willy jeep, og kørte ud i Valle de Cocora. Øverst i dalen kan man ret tydeligt se de 60m høje, slanke, wax palms - palmetræer. De er oprindeligt palmetræer som skygger for underskoven i en tæt bevoksning. Men i Valle de Cocora, står de på bare græsmarker og derfor kan man virkelig nyde synet af de smukke træer. Problemet er dog at de ikke længere sår frø her, så når disse træer dør om 20-30 år, så kommer der ikke flere. Men smukt var det. Tilbage i byen, på ladet af den sidste jeep, ankom vi til torvet som var fuldstændig fyldt med folk i drabelige kostumer. Happy halloween.

Idag startede dagen så med en anden udflugt. Vi checkede ud af hostellet, og tog cyklerne med os, ned til Kasacuadua (bambushuset), som i virkeligheden er et stort naturområde med oprindelig og uberørt 'sky-skov' ( cloud forest ). Her fik vi en virkelig spændende rundvisning af en meget entusiastisk og vidende Carlos. Han og hans to partnere har bygget et vildt fedt, næsten, bæredygtigt hostel i naturområdet. Columbia har 300 ordninger som dette, hvor staten indgår en aftale med ejeren om at området skal bevares som bæredygtig natur. Projektet bliver så kørt i samarbejde med biologer og andre kompetente partnere. Det var vildt spændende, og både inspirerende, tankevækkende og rørende at bruge to timer på at komme i så tæt kontakt med uspoleret natur, som former naturlige kredsløb og symbioser. Resten af dagen brugte vi på at cykle ad bagvejen direkte til Armenia, hvorfra vi i aften tager en natbus til Medellin, for at komme tilbage på sporet, efter den omvej vi kørte ud af Bogota, da Kenneths ramme knækkede.

Posted: Nov. 2, 2017, 4 a.m.

Monday 30 Oct 2017 21:57

Plantation house hostel Vi havde en rigtig hyggelig hviledag i Filandia. Det var søndag og mange mennesker var ude på torvet, og i de omkringliggende gader, for at hygge sig. Og drikke kaffe. Og det samme var vi. Filandia var en smuk by, med masser af farvede huse, og enkelte cafeer med europæisk islæt og enkelhed. Byen ligger midt i kafferegionen og på toppen af en bakke, så der var smuk udsigt over kaffeplantagerne.

Idag cyklede vi så den korte tur, til den anden af kafferegionens smukke byer, nemlig Salento. Vi er checket ind på et godt hostel, med tilhørende kaffeplantage. Imorgen står den på tur rundt på plantagen, og i overmorgen tager vi ud til Valle de Cocoa. Efter sigende en smuk dal, med slanke 60m høje palmetræer!

Posted: Oct. 31, 2017, 2:57 a.m.

Sunday 29 Oct 2017 0:08

Hostal Colina de Lluvia Da vi sagde tak og farvel til den søde familie som havde givet os lov til at campere ved floden, viste det sig pludselig at det skulle koste penge at sove i telt på den halvoffentlige grund. Vi sagde nej tak til at betale og så blev der ikke mere snak om det. Vi ville gerne til den lille by Filandia, i kafferegionen idag. Så vi fandt ud til landevejen, og fik givet den noget gas på asfalten. Men de mange højdemeter og et par store byer som skulle passeres, gjorde alligevel fremdriften langsommelig. Og så regnen. Det silede ned i byger, det meste af dagen, så der var en del skiften mellem shorts og regntøj og regnslag. Alle kombinationer blev afprøvet. Balladen er at det egentlig er for varmt til regntøj, men omvendt bliver man også helt hundrede procent gennemblødt, hvis man ikke har det på. De sidste 25km fandt vi en grusvej igennem kaffeplantager, frem til Filandia. Ruten var smuk, men endnu stejlere end forventet, så vi var først fremme ved byen efter mørkets frembrud. Byen ser hyggelig ud, omend noget mere turistet end forventet. Vi glæder os til fridag imorgen. Og til at finde en god kop kaffe.

Posted: Oct. 29, 2017, 5:08 a.m.

Friday 27 Oct 2017 19:32

Wildcamp ved floden Det har været en oplevelsesrig dag på cyklen. Landskabet har skiftet mange gange, fra at vågne med udsigt til to solbeskinnede vulkaner, som dog snart dækkede sig i skyerne. Vi startede cyklingen gennem Paramoen, som snart forvandlede sig til tæt jungleagtig vegetation, med indlagt bad i varme kilder ved et kæmpe vandfald. Til landbrug med nysgerrige køer og heste ved middagstid. Og sidst på eftermiddagen nåede vi kafferegionen med kæmpestore bambus, og selvfølgelig kaffeplantager. Et fald på cirka 3.500 højdemeter, hvilket var årsagen til de skiftende udsigter. En meget meget smuk dag, som vi kørte stort set udelukkende på grus. Det lykkedes os at navigere udenom Manizales, en stor by som nemt kunne have slugt al vores tid. Men kørte istedet genvejen på grus og kom på den måde igennem Villa Maria istedet, som var virkelig hyggelig. Vi spiste frokost på torvet og blev genstand for stor opmærksomhed fra virkelig mange forskellige mennesker. Nu har vi sat teltet op ved en stor flod og endnu engang priser vi os lykkelige for de smukke steder vi får mulighed for at campere og tilbringe en nat i det fri.

Posted: Oct. 28, 2017, 12:32 a.m.

Thursday 26 Oct 2017 19:41

Wildcamp i forladt hus Vækkeuret ringede kl 6 imorges. Vi ville prøve at komme tidligt afsted, inden regnvejret startede. Men det smådryppede nu alligevel. Senôr Milton var endnu tidligere oppe og væk, så vi fik aldrig sagt farvel til ham. Ærgeligt. Regnen tog hurtigt til i styrke og varede indtil sidst på eftermiddagen. Det gav os ringe muligheder for at se vulkanen, som var helt indhyllet i skyerne. Men til gengæld kørte vi gennem en smuk og lettere melankolsk Paramo. Og vi fik et glædeligt gensyn med de sjældne Frailejón blomster. Igår skød en bjergguide i Murillo, vores planer om en lille sti gennem nationalparken, ned. Han sagde den var lukket og at der sikkert var sne. Idag, da vi nærmede os, levede ideen alligevel stadig og vi tog op til ranger-kontoret for at kigge på om vi kunne snige os ubemærkede ind på sporet. Det kunne vi overhovedet ikke, for rangeren stod der som en lille mis. Og det føltes som om han allerede havde afluret vores planer om at snige os ind på det lukkede spor. Vi ved at rangerne har taget andre eventyrlystne bikepackere i den lukkede del af parken, så det var måske derfor han lurede os. Det er nu ikke så farligt som det lyder. En del af parken har været utilgængelig siden 2010, fordi man har målt aktivitet i vulkanen. Men andre spor går enddog tættere på, og ranger-kontoret ligger der stadig, så mere farligt er det altså heller ikke. Men han ville ikke engang lade os campere ved stationen, så vi fandt et forladt hus, nede ad vejen. Det er helt perfekt, for her ligger vi i tørvejr og vi så den smukkeste solnedgang over dalen.

Posted: Oct. 27, 2017, 12:41 a.m.

Wednesday 25 Oct 2017 19:55

Hos senõr Milton i Murillo Det var perfekt at sove indenfor hos brandvæsnet, eller bomberos som de hedder her, for det regnede i nat. Noget som vi vidst godt kan belave os på kommer til at ske hver nat. På vej ud af byen blev vi passet op af Roberto, en rigtig sød mand. Han er også mountainbiker, og var meget interesseret i os. Han selv var netop flyttet tilbage, efter mange år i Canada med familien. Han var utrolig hjælpsom med alle mulige kontakter i de byer vi skulle igennem og det er helt overvældende med alle de telefonnumre, som vi tænkte at vi nok aldrig får brug for. Men betænksomt var det. Idag stod cyklingen på at køre op ad bakke. Vi er igang med at krydse andesbjergene, og der er kun een vej, og det er op. Efter 23km og de første 1400 højdemeter, kom vi til Murillo, og det var det blevet frokosttid. Vi fandt en restaurant og gik igang med den sædvanlige set-menu bestående af suppe og en hovedret med ris og kartofler, lidt kød til Kenneth og lidt æg til Marie. 10min inde i frokosten begyndte det at regne. 5min efter, væltede kaskader af regn ned og vejene stod helt under vand. Vi var lykkelige for at være nået tørvejr inden det brød løs. Vi tænkte det ville vare en times tid, og så kunne vi cykle videre. 2 timer senere erkendte vi at vi ikke kom videre på cyklerne idag, for alting sejlede stadig, og selvom vi måske nok kunne cykle, ville vi drukne fuldstændig, når vi skulle campere. Heldigvis havde Roberto skrevet til os på facebook, at hvis vi havde brug for noget, skulle vi endelig sige til. Og vel vidende han havde gode kontakter i den regndruknede by, gav vi det et skud med at skrive til ham. 5min efter havde han fundet os et sted at bo. Så nu sidder vi tørt og godt indenfor hos senõr Milton, i et smukt gammelt træhus, malet i grøn og beige. Senõr Milton er også virkelig venlig, omend lidt svær at forstå, som en del columbianere på disse kanter. Han snakker ekstremt hurtigt og snapper ordene. Og så taler han i een lang strøm. Så man skal spidse ører for at få meningen med. Vi elsker ham fordi han går i gummistøvler, poncho og cowboyhat, ar et flot klippet overskæg, og i det hele taget er en prototype på manden fra denne egn.

Posted: Oct. 26, 2017, 12:55 a.m.

Tuesday 24 Oct 2017 19:08

En seng hos Brandvæsnet Det var svært at komme op imorges. Kroppen skal altid lige igang efter et par hviledage. Især benene var tunge som bly. Men afsted kom vi, og heldigvis var det meste af dagen idag ned ad bakke. Vi er på vej til Parque Nevada del Ruiz. En park, hvori vulkanen Ruiz tårner sig op. Der skulle være fantastisk smukt, og vi har lagt en rute igennem parken, for at komme over til kafferegionen i Columbia. Det er sidste gang på turen vi krydser Andesbjergene, så forhåbentlig bliver det en smuk og uforglemmelig een af slagsen. Vi sigtede efter at campere i en lille by som hedder Armero, og kom også dertil i god timing. Det vi ikke vidste var at byen i 1985 var blevet smadret og brændt, af et udbrud fra vulkanen. Tragisk. Det betød at vi var lidt udfordrede, for vi havde regnet med at skulle handle til aftensmad. Vi fandt nogle mennesker ved en tankstation og spurgte til muligheder for mad og camp. Og efter at have snakket lidt frem og tilbage om camp muligheder og restauranter og den åbenbart dårlige sikkerhed, tilbød to politifolk at køre os til den nærmeste by. Det takkede vi ja til, da vi ikke helt kunne afkode stemningen. På vejen i bilen spurgte vi til brandvæsnet og mulighed for at sove hos dem, når vi nåede frem. Og det mente de nok vi kunne. Så fremme i Libano bor vi nu i en dejlig seng, efter et varmt bad, hos byens brandvæsen. Ikke så tosset.

Posted: Oct. 25, 2017, 12:08 a.m.

Monday 23 Oct 2017 20:08

Wildcamp på fodboldbane Idag blev det tid til at forlade Bogotà. Vi havde en hyggelig dag igår, hvor vi fik set Boteromuseet, og Guldmuseet. Begge var virkelig gode oplevelser. Vi har nok ikke fået ydet Bogotà retfærdighed med så lidt tid, som vi rent faktisk var der. Men det var hyggeligt sålænge. Vi havde frygtet at skulle cykle ud af byen. Det er som regel en kamp med livet som indsats at bevæge sig på cykel via de store færdselsårer, ud af byer som Bogotà, med 9mill indbyggere, og et inferno af biler og lastbiler. Men idag gik det forbavsende nemt. Vi havde god fart på, ud ad een af de helt store veje. Alle biler respekterede os og trafikken flød godt. Og så gik det let ned ad bakke hele vejen, hvilket var det allerbedste. Så selvom vi havde brugt god tid, som sædvanlig, på at komme afsted fra hostellet, så nåede vi alligevel over 70km idag. Og cyklen holdt. Tak til Duarte. Vi håber det er en livstidsreparation. Ved aftenstid nåede vi en lille by, og de søde mennesker hjalp os med at finde et godt sted at campere. Valget faldt på fodboldbanen.

Posted: Oct. 24, 2017, 1:08 a.m.

Sunday 22 Oct 2017 0:33

Cranky Croc Hostal Igår brugte vi det meste af dagen på at finde Fabio Duarte og hans værksted, hvor Kenneths ramme kunne blive lappet sammen igen. Vi fandt ham, og udover at han var verdens sødeste mand, som viste os rundt i det lille værksted med smukke dimser til cykler allevegne, så lovede han cyklerne klar til idag, både med en svejset ramme, og fuld service på begge cykler. Sådan. Vi kørte tilbage på hotellet, og nød i fulde drag den luksus vi havde købt os til, resten af dagen.

Idag kunne vi så hente cyklerne. Og selvom aftalen var kl 16, og vi kom en halv time for sent, så var cyklerne først klar kl 19. Stakkels mekaniker, som måtte ofre en god del af sin lørdag aften. Nu er begge cykler til gengæld smurt og plejet fra top til tå. Kenneths ramme er svejset og malet, og vi krydser alt for at det holder. Og som prikken over i’et, så tilbød de at skyde mounts i forgaflerne og underrøret, så vi er fri for at tape alle vores ting fast på rammen. Skønt. Og som om det ikke var nok med en lang arbejdsdag for Fabio og hans mekaniker, så hentede de mad til os. Og da aftenen i det lille værksted var slut, kørte Fabio os og cyklerne, til det hostel vi skulle flytte til. Der skulle jo nødig ske os noget på en lørdag aften i Bogotá. Det er ikke bare service - det er verdens sødeste mand.

Posted: Oct. 22, 2017, 5:33 a.m.

Saturday 21 Oct 2017 23:00

Cranky Croc Hostal Det endte med 2 nætter på Holiday Inn. Dels fordi der var en hel del logistik at få til at gå op, med at få lavet cyklen. Dels fordi vi opdagede at det var virkelig fedt med lidt luksus. Og så fik vi en god rabat på vores anden nat. Og den bedste bonus var, at endelig var wifi så god at det rent faktisk lykkedes at sikkerhedskopiere alle vores billeder til iCloud, noget som ikke har kunnet lykkedes i de sidste 9 måneder. Igår fandt vi på nette frem til Fabio Duarte. Søn af Jose Duarte. Jose var professionel cykelrytter i tresserne, og da han stoppede sin karriere, åbnede han et værksted hvor de håndbyggede racercykler. Hans søn Fabio åbnede ligeledes en butik, som håndbygger og reparerer cykler. Af alle steder i hele sydamerika hvor cyklen kunne flække, er jeg ret sikker på at her var det bedste sted det kunne ske. Vi har set andre cyklister fået svejset forskellige ting, og intet har set ud til at kunne holde 2minutter på en grusvej. Vi tog ud til Fabio, og han fik nærmest julelys i øjnene, da han så cyklerne. Han lovede at have den klar til næste dag, og samtidig lave det helt store service på begge cykler. Idag hentede vi dem så. Og selvom de, selvfølgelig, ikke var klar til tiden, så strålede de af pudseklud, fedt og kærlighed. Og Kenneths ramme var lavet. Et indvendigt rør var skubbet ind og det hele svejset sammen. Det var mindre kønt end håbet, men skal sikkert nok holde. Men serviceniveauet og entusiasmen i det lille værksted var fantastisk. Vi fik kigget på nogle andre cykler Fabio har lavet, set hans lækre detaljer med indgraveringer, og snakket og snakket. Han gav endda aftensmad, og endte med at køre os og cyklerne til vores nye hostel, fordi det var blevet for sent, og for farligt, at færdes i Bogotà. Fabio Duarte vil altid have en plads i vores hjerte, for at kunne sende os videre på cykeltur.

Posted: Oct. 22, 2017, 4 a.m.

Thursday 19 Oct 2017 23:59

Hotel Holiday Inn !!! Det der er med at sove i en ørken, det er at det er varmt. Især hvis der kommer 4 regndryp, som gør at man tager oversejlet på teltet, hvilket får temperaturen helt op under loftet. Nå, men vi var ret bæløjede da vi vågnede til lyden af geder, som mææææhede lige uden for teltet. Det var ikke blevet til meget søvn i den hede nat, så plan A var at køre tilbage til den lille by Villaviejo, og få en morgenkaffe og en mangojuice. I Villaviejo besluttede vi at fortsætte ad grusvejen nordpå, så vi fik set lidt mere af ørkenen. Det var et flot landskab. Man kunne optage en cowboyfilm der. Nærmest som en prærie, med sandede klitter, lidt vegetation og stor åben himmel. Og bedst som vi kørte der og nød det, lød der et umiskendeligt knæk. Kenneths ramme knækkede. Og pludselig tog dagen en helt anden drejning. Mens vi brugte et par teltpløkker til at stabilisere, og en god gang elektrikertape, til at fiksere, så ikke rammen led mere skade, kom et par forbi på knallert. De fortalte os at nærmeste lillebitte by, kun lå 3-4km derfra. Så vi begyndte at trække cyklerne, mens vi håbede på at en pickup ville dukke op. Vi nåede frem til fods, uden held i at blive samlet op. I byen spiste vi frokost, mens vi holdt udkig efter pickups, og spurgte folk om et lift ud til hovedvejen. Ingen held. Men vi fik at vide at vi kunne krydse floden med cyklerne, så vi kunne komme ud til hovedvejen. En lille bådtur, og endnu et par kilometer til fods senere, stod vi så og ventede på bussen. I noget der nærmede sig 40graders varme. Og efter noget tid kom der da også en bus til Bogotà. Og her vi så nu. Vi ankom så sent at busserne til centrum ikke længere kørte. Taxaerne var for små til to cykler. Der var 12km til det område og det hostel, vi gerne vil bo på, så det var ikke en option at gå. Og på den måde endte vi på Hotel Holiday Inn, til en pris langt over hvad vi er vant til. Men til gengæld også med en luksus, langt over vores normale standard. Vi ligger i en kæmpe seng, fremfor på en halvflad luftmadras, i det lille telt. Og imorgen er der morgenmadsbuffet, som vi regner med at tømme helt, inden vi checker ud til vores 'normale' liv, hvor vi skal bruge dagen på at finde en rammebygger, som kan finde ud af at svejse rammen sammen igen. Men det burde også kunne lade sig gøre.

Posted: Oct. 20, 2017, 4:59 a.m.

Wednesday 18 Oct 2017 19:20

Wildcamp i ørkenen Lyden af fiskere på vandet og vindens leg med teltdugen, holdt os ret meget vågen i nat. Men den manglende søvn kunne hurtigt opvejes af en kop kaffe og en udsigt over søen og de omkransende røde bjerge. Vi havde god fart på cyklerne idag. Allerede inden frokost havde vi tilbagelagt 50km og en halv liter frisk og sød guarapajuice, med lime. Guarapa er såvidt vi ved sukkersaft, som er presset ud af majsstængler. En grøn saft, som er bedre end cola, på de varme dage. For varmt er det. Vi drikker og drikker og er tørstige hele tiden. Og sveden hagler af os, og skyller solcremen af. Og de lokale siger vi skal tage mere og langærmet tøj på, men så dør vi af hedeslag på cyklen. Dagens mål var at komme ud i Desierto Tatacoa. Og det nåede vi. Men først fik vi slukket tørsten i Villavieja, sammen med en fyr på cykel, en columbianer, som lige var startet hjemmefra Bogota, for et par dage siden. Helt grøn og helt glad. Og det var vi også. Efter det hyggelige møde, havde vi kun 7km ud i den lillebitte ørken, hvor vi gik en tur blandt smukke geologiske formationer og kaktus, i de røde sandstensklipper. Vi blev enige om at cykle tilbage mod byen, og finde et godt spot på vejen, til at campere. Og det lykkedes tidsnok til den smukkeste solnedgang over klipperne, og vores telt. Nu ligger vi i teltet og gemmer os for trafikken ude på vejen, og håber vi ikke bliver opdaget, for man må vistnok ikke campere her... vi mener dog at vi er på den rigtige side af hegnet.

Posted: Oct. 19, 2017, 12:20 a.m.

Tuesday 17 Oct 2017 20:22

Wildcamp ved søen Hvilken luksus at sove tæt ved floden, så man kan smække håndklædet over skulderen og trippe fra teltet og ned i vandkanten til en hurtig morgendukkert. Vi kan mærke at vi er kommet ned i lavlandet, for første gang i utroligt lang tid. Det er varmt. Det var varmt i nat, og dagen på cyklen har været ekstrem varm. Og om et par dage, når vi rammer ørkenen, bliver det formodentlig bare endnu varmere. Vi har måttet stoppe, nærmest hver gang, vi har set en juicebod idag. Og det er ikke så få. Tørsten er enorm. I formiddags var vi i en lille hyggelig by, hvor vi udover at tømme de lokale streetfood-boder, endelig fik købt os en ny pande. Vi har været på udkig efter en egnet pande til vores grydesæt, efter vi blev trætte af at spise teflonbelægningen fra den gamle. Og nu lykkedes det. Ikke en fancy model fra outdoorshoppen til 250kr. Men derimod en husmoranvendelig een af slagsen, til 14kr. Sådan. Ved aftenstid handlede vi ind i en lille by, inden vi drejede fra hovedvejen. Damen grinede ad os, fordi vi gerne ville købe 1 madbanan, 1 løg, 1 gulerod, 1 peberfrugt. Men hun var meget sød. Og det var fedt med lidt afveksling, nu hvor vi kunne stege en madbanan, på vores nyindkøbte pande. Vi kørte en lille omvej, for at ramme en sø, som vi havde udset til at campere ved, og det lykkedes at finde et super smukt spot lige ved vandet. Lige i tid til at se solen gå ned bag bjergene. Og derefter en aftendukkert...

Posted: Oct. 18, 2017, 1:22 a.m.

Monday 16 Oct 2017 20:39

Wildcamp på en ø i floden Igår tog vi ud til Parque Arqueologico san Agustin. Her står en masse smukke statuer, som man har fundet i området. Man ved ikke så meget om det imponerende arbejde der er lagt i statuerne, som primært har vogtet gravpladser. Man ved heller ikke så meget om hvem der har lavet dem. Og hvorfor. Men det skal ikke afholde Ib Michael fra at gætte, i sin bog "rejsen tilbage".

Idag tog vi så afsted fra San Agustin, efter en rørende afsked med hostellets to kattekillinger, og med to tyrkiske fyre på cykel, som vi havde talt en del med. Ingen afsked fra en by, uden et besøg hos bageren. Og sådan blev det til at vi undgik dagens eneste regnskyl, og istedet nød kaffe og croissanter. Der var også andre ude at nyde livet idag. Det er åbenbart en form, for helligdag. Samtlige barer vi passerede, tordnede ud med lokkende høj musik og i de glimt vi så ind ad dørene, når vi trillede forbi, blev der bundet shots, og sovet henover bordene. Det var en fest på cyklen idag. Dels ingen regn (hvilket jo passer meget godt med at vi netop, på vej ud af byen, købte to regnslag). Dels en masse trillen ned ad bakke. Og vi nåede da også 100km på tælleren, inden vi fandt et perfekt campspot ved floden.

Posted: Oct. 17, 2017, 1:39 a.m.

Saturday 14 Oct 2017 22:09

Hostel musica y arte Vi købte os til en lækker stor morgenmad med æg og kaffe og croissant, inden vi drog afsted. Vi var på cyklerne 7.30, for at prøve at nå San Agustin idag, og for at prøve at få nogle kilometer på tælleren inden regnvejret kom, og allerhelst at komme foran regnvejret. Dét lykkedes dog ikke. Første stop skyldtes et klassisk skilt i vejkanten, hvorpå der stod "Agua-panela con queso". Noget i retning af 'sukkervand og ost'. En traditionel lille snack, som vi selvfølgelig var nødt til at prøve. Og ja - det var præcis hvad der stod på skiltet. Intet mere. Panela er en sukkeragtig substans, som de vistnok udvinder af majsplanten, det minder om rørsukker. Så der sad vi så og spiste vores ost, som vi dyppede i sukkervandet. Dagens frokost indtog vi i en hyggelig lille by, som end ikke eksisterede på vores kort. Men som så absolut var der i virkeligheden. Folk var hyggelige og forklarede os om maden. Vi fik en form for friturestegt bolle, med kartoffel og kød, og et æg indeni. Den var virkelig lækker. En mand fortalte os om en vej, som gik mere direkte, ud over landet, til San Agustin. Vejen var heller ikke på kortet, men vi skulle blot spørge os frem, så det gjorde vi så. Og det var en smuk vej igennem kaffeplantager og bananplanter. Fremme i San Agustin prøvede vi at finde byens casa de ciclistas, men fik at vide, at det tyske par som havde det, var rejst hjem. Så vi tog på hostel istedet. På hostellet mødte vi igen det franske par, som vi sov på brandstationen med, i Mira i Ecuador.

Posted: Oct. 15, 2017, 3:09 a.m.

Friday 13 Oct 2017 20:09

Hotel i San Juan de Villalobos Morgenen startede helt perfekt med morgenbadning i floden, efterfulgt af lækker morgenmad; havregryn, crunch, rosiner og mandler, med mælkepulver og vand. Luksus. Men på ingen måde overgået af den luksus der tilsmilede os, da vi cyklede op ad den lille stenede sti, som havde ført os ned til floden. For dér, midt på stien, lå en nedfalden kokosnød. Og nedfaldsfrugter tilhører finderen, dét ved alle! Så efter en sej kamp med lommekniven, med sved på panden så morgenbadningen allerede var overflødiggjort, blev der prikket hul på skallen, ind til den gode kokosvand. Og efter lidt mere ihærdighed med kniven, kom vi også ind til det hvide frugtkød. En time efter fundet, sad vi tilbagelænede, midt på den regnvåde sti af sten, med et veltilfreds smil om læben. Vi samlede cyklerne op, og gik til stiens ende, ved vejen. Her faldt vi i snak med en mand, om hans bananer, der lå og modnede. Vi fik en smagsprøve. Og een mere. Og så en pose fyldt med bananer, med på vejen. Og først da, fik vi begivet os afsted på cykeltur. Apropos overflødiggjort morgenbadning, så fik vi bevis på at regnsæsonen er i fuld gang i det sydlige Columbia. Kl 12 åbnede sluserne. Vi tog ikke regntøj på, for det var stadig så varmt at vi ville blive gennemblødte uanset hvad, enten af sved eller af vand. Vi foretrak vand. Regnen varede 2 timer. Holdt pause halvanden. Og fulgte os så hele vejen til dørs på et lille hotel i en lillebitte by. Alt var gennemblødt, alt det tøj vi havde på, og en del af det som vi havde i rygsækken. Vi kunne ikke finde et tørt sted til teltet, så vi flottede os med en betalt overnatning. Nu hænger alt vores tøj til tørre. Vi har spist en fisk. Og vi er glade for dagen der gik. Vi håber at kunne nå San Agustin imorgen, hvor der ligger en Casa de Ciclistas.

Posted: Oct. 14, 2017, 1:09 a.m.

Thursday 12 Oct 2017 20:23

Wildcamp på stranden Der var en trafik frem og tilbage hele den tidlige morgen, på vejen vi lå ved. Vi tog det som et godt tegn - at vejen var blevet ryddet, og at trafikken flød normalt igen. Derfor skippede vi morgenmaden og regnede med at kunne spise, på den restaurant, som lå 500m på den anden side af jordskredet. Da vi cyklede ned mod der hvor jordskredet skete sent igår, holdt biler og lastbiler i lange køer. Så vi kunne godt regne ud hvordan det stod til. Fremme ved jordskredet var 10 mand i gult regntøj, igang med at rydde en sti over jordskredet, så gående kunne komme igennem. Og folk med cykler. Så godt hjulpet af de venlige folk, fik vi os selv og cyklerne om på den anden side. Og ned til restauranten, som selvfølgelig var propfyldt med alle dem der ventede på at få deres bil eller lastbil igennem. Resten af turen ned ad bjerget var ret fortryllende. Vi kørte inde i en sky, omgivet af grønne planter, som var vi i junglen. En meget regnvåd jungle. Efterhånden som vi kom ned af bjerget, kom varmen til os. Og regnen stoppede. Og så kom mere varme. Og endnu mere varme. Og nede i 500m hvor vi ramte bunden, var der den karakteristiske kvælende fugtige varme, så man næsten ikke kan trække vejret. I Mocoa fik vi tanket op på is og juice og frugt. Og handlet lidt grønt til iaften. Og så kørte vi ud til en flod, med en lille strand, hvor vi badede og nu ligger i et ekstremt varmt telt, med taget smøget op. Men vi sveder stadig. Det er sjovt hvordan det kan gå så hurtigt fra den ene yderlighed til den anden.

Posted: Oct. 13, 2017, 1:23 a.m.

Wednesday 11 Oct 2017 20:17

Wildcamp Aaaaahhhh. Det var lige før at det var pengene værd. At vågne op i en god seng, efter at regnen har trommet på taget hele natten. Og så gå ned til morgenmaden, inden vi forlod det lille hotel. Den første lille by idag, var perfekt timet til lidt frokost. Og vi fandt endda en lille internetforretning, så vi kunne komme på wifi og få opdateret vores kort, nu hvor vi var kørt en anden vej end planlagt. Og det var i den lille by, vi fandt ud af at vi var på vej ud ad trampolin de la muerte. En vej som minder om Bolivias 'worlds most dangerous road'. Skåret ind i den stejle bjergside, og mange steder kun plads til een bil ad gangen. Perfekt. Det lovede godt. Vi satte næsen op efter at kunne nå en restaurant ude midt på bjerget, til aften. Og handlede en smule brød, til at kunne klare frokosten imorgen. Vejen var virkelig smuk, og snoede sig op gennem noget der ligner regnskov. Vi mødte lidt andre på vejene, og motorcyklisterne havde regnslag på, så vi vidste at når vi kom op i skyen, skulle det nok blive vådt. Og det blev det. Vi kunne se at tidsplanen holdt. Vi ville nå restauranten ca kl 17.30. Måske kl 18.00, hvilket helst skulle være det seneste, fordi det bliver bælgmøkt dér, når solen går ned. Lidt i seks, mødte vi en bil og spurgte om restauranten var tæt på, og han sagde at den var inden for små 5km. Men hvad han ikke fortalte os, skulle vi erfare lige om lidt. Nemlig at der var gået et jordskred ned over vejen, så ingen kunne komme forbi. Jordskredet var ca 500m før restauranten - og dermed vores aftensmad. Vi tog bestik af situationen, og blev enige om at campe tæt på, og se om de får ryddet vejen imorgen. Der var et par andre biler og lastbiler, som blev og ventede, så vi er ikke de eneste håbefulde. Nu sidder vi så i teltet, med regnen plaskende ned udenfor, og spiser havregryn, eftersom ingen af os havde synderligt lyst til at sidde udenfor og koge pasta. Vi krydser fingre for imorgen.

Posted: Oct. 12, 2017, 1:17 a.m.

Tuesday 10 Oct 2017 19:47

Hotel nyt og fint Vi var dybt taknemmelige for at sove indendøre inat. For hele natten buldrede regnen løs på bliktaget over os. Det havde bestemt været en udfordring for det lille telt. Vi har fået den tanke at vi måske bliver nødt til at sove mere inde, hvis aftenregnen bliver en tilbagevendende begivenhed. Cyklerne var hurtigt pakket i omklædningsrummet. Vi sagde farvel til halinspektøren. Og så ud på den stejle vej ud af byen. Vi fik sludret med et par stykker idag, og vores indtryk af columbianerne indtil videre er, at de er utroligt søde og venlige. I en by ved frokosttid stillede Kenneth sin cykel op ad en forretning, og inden styret var sluppet, stod to velmenende mennesker og fortalte os at vi skulle tage cyklen med ind i forretningen. Vi måtte ikke lade den stå udenfor. Vi brugte lidt tid i Pasto. Dels fordi Kenneths iPhone skulle have skiftet lidt flere dele, dels fordi vi ikke havde fundet helt ud af hvilken vej ville køre nordpå i landet. Det blev til en beslutning om at køre den spændende, men lidt længere vej, øst ud af byen, op mod Bogota. På den måde får. I lejlighed til at køre forbi San Agustin, som har nogle ret interessante gravmonumenter. Og vi kommer også igennem en ørken, inden vi rammer Bogota. Det bliver en fed rute. Men vi skal have benene på nakken og cyklen i højt gear. Det går nok. Til aften kørte vi ned mod Laguna de la Cocha. Men fik ikke tænkt os helt om, inden vi havnede på et lidt for dyrt hotel, uden wifi. Man kan ikke ramme rigtigt hver gang. Nu sidder vi i sengen og spiser chokolade. Det er ikke så dårligt.

Posted: Oct. 11, 2017, 12:47 a.m.

Monday 9 Oct 2017 23:00

I omklædningsrummet i Coluseum i Tangua De sidste par dage har vi slappet godt og grundigt af i Ipiales. Skrevet blogindlæg. Reddet Kenneths iPhone fra druknedøden. Spist yucaboller og drukket lemonader. Og søndag afgen kronede vi værket med en pizza og milkshake. Det har været fantastisk. Vi fik dog også klemt en lille udflugt ind, til Santuario de las Lajas. Et kloster som er bygget ind i klippen hvor en lokal bonde en gang i 1700 tallet, så et billede af Jomfru Maria danne sig, og tale til ham. Klostret var bygget i neo gotisk stil, og det hele så egentlig lidt pudsigt ud. Men der var virkelig mange Columbianere på besøg, og stedet betyder en masse for dem. Flere tusinde mindeplader med ønsker, er sat op på klippevæggene.

Idag kom vi så videre på vores færd. Det var skønt at mærke kroppen igen, efter den havde siddet fast i sofaen i et par dage. Vi startede ud med at køre nordpå ad Pan American highway. Ikke nogen specielt stor fornøjelse, for der er masser af trafik, og ingen steder taget særligt hensyn til cyklister. I København kan man godt få den tanke at det er cyklisterne der bestemmer. Det kan man ikke her. Slet ikke. Men vi havde nu alligevel en god dag med både sol og regn. Og henunder aften, kom vi til Tangua, en lille by, hvor vi spurgte på politistationen, om de kendte et gratis sted at overnatte. Og således havnede vi i et omklædningsrum på det lokale indendørs stadium, Coluseum som de kalder det. Hvilket var helt perfekt, for så var der både bad og toilet. Luksus.

Posted: Oct. 10, 2017, 4 a.m.

Friday 6 Oct 2017 23:00

Hotel Marquez Vi kunne ikke holde det lille hummer ud, på vores første hotel, så vi flyttede længere ned ad gaden, gav 20kr mere pr nat, og fik et fyrsteligt hotelværelse. Nu kan vi i fred og ro få skrevet et blogoplæg om hvordan Ecuador så ud.

Posted: Oct. 7, 2017, 4 a.m.

Thursday 5 Oct 2017 22:14

Hotel Ipiales Igen i nat priste vi os lykkelige for at sove inden døre. Regnen væltede ned udenfor, og det lille refugie holdt os og cyklerne tørre. Om morgenen tændte rangeren op i ildstedet i det lille bålhus ved siden af, og vi sad derinde og spiste morgenmad sammen med ham og de to franskmænd. Efter morgenmaden havde tågen lettet tilpas til at vi kunne gå en tur rundt og se de smukke Frailejón. Rangeren fortalte os at de voksede med kun ca 1cm om året. Og at nogle kunne blive helt op til 6m høje. De højeste vi så var dog kun et par meter, men dermed 200-300 år gamle! Vi havde en sjov og nem dag foran os på cyklerne. Kun ca 50km og 700 højdemeter ned. Altsammen på en smal 4x4 vej med sporadiske brosten. Sjov og ballade for vores cykler. Kenneth knækkede et eger efter et par timers kørsel, og fandt endnu et knækket. De blev skiftet i vejkanten og nede i Tulcan, fandt vi en cykelforretning som rettede hjulet helt op. Uden at ville have en krone for det. Vi skulle blot love at skrive til dem, når vi var hjemme i Danmark igen. Fra Tulcan var der ca 10km til Ipiales, den første by i Columbia. På vejen ud af byen mødte vi tre amerikanske drenge på cykel. Vi snakkede lidt og blev enige om at følges til Ipiales. Da vi krydsede grænsen til Columbia havde vi 10.856 km på tælleren. Og krydsningen gik som sædvanlig som smurt. Vi brugte de sidste dollars på chokolade, og trillede forventningsfulde ind i et nyt land. Det sidste land i Sydamerika for denne gang. Ipiales er vist ikke noget særligt. Men det passer os fint, for vi har tænkt os at blive her en dag, for at skrive blogoplæg mm. Vi sluttede dagen af med at gå ud og spise lidt mad med de tre amerikanere. Da vi trådte ind på restauranten, var der kun 5min tilbage af ordinær spilletid Columbia vs Paraguay. Og 2 min senere scorede Columbia. Og vi blev mindet om at Columbia er en passioneret fodboldnation, for taget blev næsten blæst af restauranten. Det var dog lidt synd at Paraguay kort efter udlignede, og i overtid scorede til 1-2. Men den lokale øl smagte godt. Og selskabet var hyggeligt.

Posted: Oct. 6, 2017, 3:14 a.m.

Wednesday 4 Oct 2017 23:00

Refugie i El Angel national reserve Vi vågnede tidligt på brandstationen. De to andre cyklister sov dog en del længere. Så først da vi havde pakket alt på cyklerne, spist morgenmad og gjort os klar, var der liv så vi kunne sige farvel. De skal også cykle gennem Columbia, og være i Cartagena stort set samtidig med os, så måske møder vi dem igen. Vi fik sagt farvel og tak for husly til brandmændene, efter deres vagtskifteparade. Vi var dybt taknemmelige for at kunne sove inde hos dem, frem for i teltet, for hele natten stod regnen ned i kæmpe kaskader. Dagens cykletur var af den korte slags, kun ca 35km til det lille refugie som ligger i naturparken med de specielle Frailejón blomster. Men stadig 1500hm, så det tog det meste af dagen. Vi spiste frokost i El Angel på en hyggelig comedor. Som sædvanlig suppe til forret. Og til hovedret var valget mellem kylling og gris, med ris. Marie tog kylling, og Kenneth gris- som så viste sig at være indvoldene fra grisen. Fra El Angel kom vi igen ud på små bitte brostensbelagte veje, op mod naturparken. Efter en times tid begyndte de første Frailejónes at dukke op. Og efter endnu en time var de i millionvis på alle bjergskråningerne omkring os. Det er ikke en blomst i traditionel forstand, lille og farvestrålende. Men derimod store lådne kronblade på op til 50cm, i en svag grønlig farve. På kronbladene sidder små gule blomster. Hele planten suger fugt ud af den konstante tåge der ligger her i bjergene, med dens store kronblade. Hvert år spirer nye kronblade, mens de gamle visner, og danner en stamme. På den måde vokser de opad som træer, så de højeste er 3m høje, og de laveste er fra i år, ca en halv meter høje. Meget fascinerende og meget smuk plante. Da vi kom frem til refugiet blev vi mødt af en sød parkranger. Han viste os et rum vi måtte sove i, og fandt en madras til os. Helt perfekt. En times tid senere dukkede de to franske cyklister op, på laddet af en pickup. De havde fået et lift af den afløsende ranger, fordi det regnede. Så nu kunne vi tilbringe endnu en nat i samme rum.

Posted: Oct. 5, 2017, 4 a.m.

Tuesday 3 Oct 2017 19:44

Bomberos ( Brandstationen i Mira ) Marie har svært ved at sove om natten i øjeblikket, for hendes ben klør så frygtligt. De bliver ædt op af myg og sandfluer. Hun ligner en nålepude og benene er hævet. Vi har været på apoteket for at få noget til at smøre på, og vi håber det hjælper. Efter en halvsløj, men dog dyr, morgenmad på det truckstop, som vi boede ovenpå i nat, var vi klar til at pakke vores stadig halvvåde tøj sammen, og prøve at rengøre cyklerne nødtørftigt. Allerede da vi stod og smurte kæder, var der så varmt at sveden dryppede ned i øjnene. Og klokken var kun tæt på 9. Resten af formiddagen blev kun varmere, så da vi sled os op ad bjerget, blev vi godt ristede. Vi afveg lidt fra ruten, for at køre dagen på asfalt. Når man skal køre mere end 2000 højdemeter op, så er det nogengange rart at det ikke er en dårlig grusvej. Og på den måde kom vi tidligt, klokken ca 17, til Mira. Faktisk så tidligt at byens eneste hotel ikke var åbent. Men alle vi spurgte var enige om, at de sikkert kom hjem senere. Vi cyklede ud i byen og handlede lidt og fik aftensmad. Og bestemte os for istedet at prøve på brandstationen, som vi havde hørt fra så mange andre cyklister, ofte var et hit. Da vi i silende regn trillede hen foran porten, så vi ryggen af to andre cyklister, som gik op ad trappen. Og selvom brandmanden ikke så videre glad ud, for flere gæster, så forbarmede han sig alligevel, og bød os indenfor. På førstesalen har de en kæmpe sal, hvor vi kunne få lov at sove i det ene hjørne. Helt perfekt. Og her er endda varmt bad til fri afbenyttelse. Hvor heldig kan man ha lov at være, på sin næstsidste nat i Ecuador. Imorgen satser vi på at nå frem til et lille refugie i bjergene. Det ligger tæt på en park hvor Frailejón-blomsterne vokser. En blomst som kun findes i denne region, på grænsen mellem Columbia og Ecuador, i bjergene. Det syn glæder vi os meget til skal være vores sidste oplevelse inden vi forlader Ecuador.

Posted: Oct. 4, 2017, 12:44 a.m.

Monday 2 Oct 2017 22:28

Hostal Hele formiddagen kørte vi gennem den smukke Paramo. Højsletten med kæmpestore græstotter. Gulbrunt græs, med bløde bjerge omkring os. Gennemskåret af en nærmest sort grusvej. Toppene som lå spredt omkring os, havde allesammen en hvid krans af skyer. Men de fleste skyer lå under os. Og da vi begyndte vores nedstigning igennem dem, forvandlede dis sig til finregn, som forvandlede sig til en vedvarende silende regn, som gennemtrængte alt vores tøj, og varede resten af dagen. Så længe vi holdt os igang på cyklerne, blev vi dog ikke kolde. Midt i al den regn, mødte vi, igen, et hjerteskærende lille væsen. En hundehvalp, som pev og pev, mens den løb efter os. Vi ved efterhånden at hvalpe ikke har forstået det med, at man ikke skal løbe efter cyklister, men derimod løbe hjem, når regnen siler ned og man ryster af kulde. Og denne hvalp var ingen undtagelse. Så vi fandt et tørt sted, under et tag, hvor vi gav den noget mad, og skyndte os at køre fra den, mens den spiste. Og så håber vi den gik hjem bagefter. Men for pokker, hvor var det tæt på at den blev frotteret og puttet ned i rygsækken, så den kunne rejse videre med os. Selvom regnen silede ned, var landskabet omkring os virkelig smukt. Alt var så frodigt og grønt. Og alt var dækket af en dis, som gav en helt eventyrlig stemning. Sidst på dagen kom vi så langt ned ad bjerget at vi så banantræer, appelsintræer, og også tomate de arbol (træ-tomater). Så fra at vågne op i frostvejr på Paramoen, til nu er være nede i junglelignende varme, var en meget konkret og smuk måde at erfare at vi lige havde kørt 3.700 højdemeter ned ad bakke!! Og selvom det nu var varmt, så var det meget fugtigt, og alt vores tøj var gennemblødt. Så da vi så et hostel, der hvor vores rute krydsede pan-american highway, skulle vi ikke tænke to gange. Og den største katastrofe opdagede vi om aftenen. Kenneths telefon er druknet i regnen, så den virker ikke mere. Og det er jo ikke fordi vi har brug for at ringe til nogen, men den telefon indeholder logbog for hele turen, log af den rute vi cykler, noter til dagbøger og blogposts, kontaktinfo på folk vi møder, og huskelister. Og vi bruger den til navigation. Og jo - det bliver backet op jævnligt, men det er saftsuseme ærgeligt hvis bare 10 dage forsvinder. Så vi håber at den bare skal tørre - og sunde sig lidt, og at den så starter op igen om et par dage. Alle fingre er krydsede.

Posted: Oct. 3, 2017, 3:28 a.m.

Sunday 1 Oct 2017 20:08

Wildcamp på Paramo'en (Højsletten) Mens der blev spillet på klokker, for at kalde folk i kirke, i Imantag, pakkede vi vores cykler og trak dem over i parken hvor vi spiste morgenmad. Vi havde købt mad ind til at kunne klare 3 dage. Det skulle vise sig at blive dagens store joke, for vi har købt alt for meget. Men det er vigtigt ikke at gå ned på mad, og man ved aldrig om der er noget at købe i bjergene. Inden frokost troede vi at vi vidste bedre end gps-sporet. Så vi brugte en time eller halvanden på at cykle og trække ud af en lille vej, inden den endte i et bambuskrat. Vi har stort set ingen mennesker mødt idag. Måske er de fleste i byen på sådan en søndag. Hen ad eftermiddagen gik der eventyr i den rute vi følger. Vejen sluttede brat ved en slugt, hvor kun en vandkanal gik over. Vi betragtede det som en fin nok bro for os, og fik bakset cyklerne og os selv ned i det iskolde vand, og så sjoskede vi over på den anden side. Men det var dejligt at få kølet tæerne midt i eftermiddagsheden. Vi nåede lige præcis op på højsletten med de karakteristiske store græstotter, Paramoen, inden det blev tid til at slå teltet op og få kogt nogle af alle de grønsager vi har slæbt herop.

Posted: Oct. 2, 2017, 1:08 a.m.

Saturday 30 Sep 2017 20:30

Et værelse ovenpå restauranten Lyden af regndråber mod teltdugen vækkede os imorges. Vi prøvede at sove det væk. Det hjalp ikke. Hele dagen har været med regn on/off. Men det gør nu ikke så meget. Det er stadig lidt varmt, så selvom vi bliver våde, bliver vi ikke kolde. Cyklingen har været smuk. Forbi bjergsøer, ad snoede veje med store render fra regn, af brostensbelagte veje, og gennem små hyggelige landsbyer. I Otavalo var der kæmpe marked, fordi det var lørdag. Alle havde taget pænt tøj på og var nu i byen for at handle stort ind, og spise på markedet. Det samme gjorde vi. Og vi fik også en kaffe på torvet, sammen med en god snak med Rodolfo, en tysker som boede i byen. Der var ca 10km til Cotacachi, hvor vi fik endnu en kaffe, og en god snak med en amerikaner, Ed, som var på gennemrejse. Alle er meget snakkesalige idag. Måske fordi det er lørdag og folk slapper af og hygger sig. Vi endte i en lille by, Imantag, hvor vi har fået et værelse til 5 dollars. Imorgen tager vi tidligt afsted, og når forhåbentlig toppen, selvom det er 2000højdemeter...

Posted: Oct. 1, 2017, 1:30 a.m.

Friday 29 Sep 2017 20:16

Wildcamp Efter en dejlig rolig nat i en god seng, tog vi en langsom morgen på hostellet. Vi kom afsted kl 11, efter at have fået tørret det sidste tøj i solen og spist tre grenadine hver. Vi ledte efter de berømte Chirrimoya is i byen. Chirrimoya er en frugt vi aldrig har set, før vi kom til Sydamerika. En grøn skal, med hvidt, sødt frugtkød. Den smager fantastisk, og vi havde hørt at de i byen var kendt for at lave is af dem. Vi så mange boder hvor de solgte frugten, men ingen steder fandt vi isen. Skuffende... Vi startede ud med at cykle ad Pan American et stykke op i bjergene, inden vi drejede fra, ad en lille grusvej. Resten af dagen stod den på klatring, op, op, op ad grusvejen. Vi købte lidt grøntsager i en lille by på vejen, og den søde dame gav os et par mandariner med i hånden. Idag krydsede vi ækvator. Vi ved ikke helt præcist hvor. I en by 22km nord for Quito, står et monument, som markerer ækvator, men vores rute lå for langt væk til at slå et smut forbi. Men vi er nu på den nordlige halvkugle igen. Mens solen forsvandt lavt i horisonten, kørte vi over skyerne og så hvordan de lå spredt i dalen. Et virkelig smukt syn. Vi havde håbet at nå en lille sø inden aften, men mørket kom før vi nåede frem, så teltet er slået op midt ude på bjerget, lige der hvor 4x4 vejen bliver til en lille sti.

Posted: Sept. 30, 2017, 1:16 a.m.

Thursday 28 Sep 2017 23:00

Hostal i Guayllabamba To dage på farmen hos familien Dammer, blev det til. To fede dage. Den første morgen stod vi op kl 6 og hjalp med at pakke økologiske grønsagskasser til 20 familier. Lidt ala Årstiderne i Danmark. Derefter var der stor fælles morgenmad med hele familien, i forældrenes hus. Der var fuld knald på med masser af børn og snak på kryds og tværs. Morgenmaden var hjemmelavet yoghurt, majsgrød og brød. Resten af dagen brugte vi i Quito på at finde erstatninger til noget af vores nedslidte udstyr. Harness og drybag, sko, rygsæk osv osv. Vi var blevet anbefalet at finde Cikla cykler, som er en fætter til Dammer. Vi fandt forretningen og Daniel som har den. Sød fyr. Og entreprenant, som det åbenbart ligger til familien. Vi spiste en frokost med ham, og derefter kørte han os til en anden cykelforretning, så vi kunne få kæder og bremseklodser. Vi var først tilbage på farmen kl 21 og fik lidt mad inden det var sengetid.

Dagen efter stod på klargøring på farmen. Både af farmen, fordi der om aftenen skulle komme en gruppe elever fra USA. Så alting skulle spille. Og klargøring af vores cykler, så vi kunne komme afsted imorgen. Vi gjorde hele lejligheden ren, som vi havde boet i, og fik lov at sætte teltet op i aften. Det blev dog stort uvejr med masser af regn ud på eftermiddagen, så istedet fik vi lov at overnatte i filmrummet. Cass og Jay ville være kørt imorges, men kom ikke afsted. Så Cass havde tid til at lave en artikel om os og cyklerne, på bikepacking.com. Det var virkelig glade for. Det var en god hyldest til Ben og Ari, som har bygget cyklerne. Vi fik også klargjort cyklerne, med vores nye udstyr. Og Kenneth fik liv at låne farmens symaskiner, til at ændre lidt i designet på de små sidetasker. Det lykkedes ret godt, så de nu sidder langt bedre fast.

Imorges var der så afgang. Cass og Jay forlod farmen 8.30, så de kunne nå en bus sydpå, til et spor de ville køre dernede. Vi fik styr på de sidste ting, og tog så hele turen rundt og sagde et vemodigt farvel til de fantastiske mennesker på farmen. Vi håber at vi en dag kan komme tilbage. Og farmen og menneskerne her vil altid være i vores hjerter. Vi tog først en frokost i Pifo. Og dernæst en kort distance til Guayllbamba. I silende regn. Men her fandt vi et fint lille hostel og checkede ind, for at fordøje de sidste dages mange indtryk.

Posted: Sept. 29, 2017, 4 a.m.

Monday 25 Sep 2017 22:11

The farm i Palugo. Hos familien Dammer. Det var skønt med en hviledag igår. Vi stod stille og roligt op da vi vågnede. Men ligemeget hvor meget vi trak den, så var resten af cyklisterne og Santiago og hans familie ikke i nærheden af at komme ud af fjerene. Vi gik en tur på markedet i Tumbaco. Og det var helt fantastisk. Juicer, majsdrik med pandekager og helstegt pattegris til morgenmad. Tæt på lykkelig. Tilbage hos Santiago en times tid senere og huset var stadig helt dødt, så vi tog en bus til Quito. I Quito vandrede vi lidt rundt i det historiske centrum. Men mest på jagt efter god kaffe og burger. Det lykkedes. Men ellers var det ikke den store fornøjelse, for der var så ekstremt mange mennesker.

Imorges pakkede vi vores ting og sagde farvel til Santiago og Alejandro, og cyklede den korte tur ud til farmen i Palugo, hvor familien Dammer bor. Allerede da vi cyklede ind på grunden, kunne vi mærke en speciel stemning over dette sted. Vi fandt Cass Gilbert og Jay Ritchey på førstesalen i et lille hus over stalden. Overfor stalden ligger et andet hus, som er udstyrsdepot. Hvilket vil sige 15 MTB, 10 kajakker, masser af klatreudstyr, rygsække, vandrestøvler, værktøj osv osv. På førstesalen er et bibliotek og et filmrum. Altsammen til de unge mennesker, som kommer her i 1-4 måneder for at bo og leve organisk, arbejde med deres hænder på gården, og lære mountaineering. Gid vi var 16-18 år igen. Senere mødte vi Michael og Thomas og deres respektive familier igen. Og vi blev inviteret ind og se deres huse. De er ialt tre brødre som bor i hver deres selvbyggede hus på farmen, som de har overtaget efter deres forældre. Husene de har bygget er fuldstændig fantastiske. De er bygget i lokale, naturlige materialer. Sten og træ. Og med en kreativitet og fantasifuldhed og sans for design som er svær at matche. En helt utrolig oplevelse. Efter rundture og lidt hjælpen til med at vende ost og lægge dem på køl, kløve brænde, rense majs, gøre rent, osv, var dagen ved at være gået og vi trak os tilbage til vores værelse med Cass og Jay og lavede lidt aftensmad og snakkede. Verdens bedste dag rinder ud. Vi kunne bo her altid.

Posted: Sept. 26, 2017, 3:11 a.m.

Saturday 23 Sep 2017 23:09

Casa de ciclistas i Tumbaco Vi stod op i en total grå diset, men helt stille verden. Der var ikke et øje i nærheden i nationalparken hvor vi camperede. Indtil vi begyndte at pakke teltet sammen. Så kom Cass Gilbert, Michael og Tomas Dammer, og Jay Ritchey kørende ind i lejren til os. Cass er en af de mest aktive bikepackere vi kender. Han har lavet en del ruter, især i Sydamerika, og en del af dem vi har kørt. Også Trans Ecuador, som vi kører lige nu. Den har han i høj grad lavet sammen med Michael Dammer. De blev hængende en times tid, mens de fik morgenmad og der blevet sludret og taget billeder på kryds og tværs af cykler og mennesker. Det var et fantastisk møde, og vi aftalte at vi skulle kigge forbi farmen hvor Dammer brødrene bor, om 2 dage når de var tilbage fra deres tur rundt om Cotopaxi. De smuttede videre ud på trailet, og vi fik pakket resten af vores ting. Formiddagens kørsel var helt ekstrem smuk, og bikepacking i største potens. Hurtige spor i smukt landskab. Stor afveksling singletrack og 4x4 tracks. Og en svag hældning nedad, som vires efterhånden trætte ben takkede os for. Dette er vores tolvte dag i sadlen i streg. Vi trænger til hviledag. Hele eftermiddagen tilbragte vi på brostensbelagte veje. Det var sjovt og charmerende. Den første time. Men når man bliver gennemrystet en halv dag, så begynder man at drømme om andre underlag. F.eks. græsmark, som vi også skulle forcere. Gennem afluk med tyre og køer på græs. Vi endte dagen i Tumbaco, tæt på Quito. Her ligger en legendarisk Casa de Ciclistas. Fyren som stiller græsplænen til rådighed til enhver cyklist som har lyst, hedder Santiago, og er en alfaderlig figur. Flere cyklister bor her i langt over en måned. Os tilbød han mad og varmt bad. Og vi takkede stort ja.

Posted: Sept. 24, 2017, 4:09 a.m.

Friday 22 Sep 2017 19:36

Wildcamp i Cotopaxi nationalpark Efter en ret så forblæst nat på bjergsiden i vejkanten, uden så meget søvn, begyndte vi at skubbe cyklerne de sidste 3km til passet. I strid modvind. Men da vi nåede dagens højeste punkt, blev vi belønnet med en storslået udsigt over dalen, kronet af Cotopaxi vulkanens top, som svævede over skyerne. Cotopaxi er ellers kendt for at være fuldstændig dækket af skyer, stort set hele tiden. Nedkørslen af bjerget bød endelig på de brosten, som vi havde hørt Ecuadors veje mere eller mindre allesammen var belagt med. Det var de jo så ikke, men her var en strækning vej som var smukt anlagt med sten. Og vindheksene havde samlet sig i læsiden af vejen. Vi fik handlet ind i Toacazo hos en dame som ikke vidste hvor noget var, eller om hun havde noget som helst. Men hun var sød og gav os hver to chokolader da vi gik. Vi ankom til Cotopaxi nationalpark tidsnok til en kaffe og en kage. Hjemmelavet og himmelsk smag. Ingen anelse om hvad de var lavet af. Der er et officielt campspot i parken, hvor vi har slået teltet op. En samling grantræer, og med udsigt til Cotopaxi, som stadig var helt dækket af skyer. Under madlavningen fik vi besøg af både ræve og en nysgerrig ko. Altid dejligt med selskab, når nu ikke der er andre gæster på pladsen. Vi havde dårligt sat gaflen i pastaen, før Cotopaxi pludselig stod klar og skyfri i tusmørket. Hvilket syn. Vi gætter på at den er så populær, pga sin næsten perfekte pyramideform. Det er koldt og mørkt og vi ligger i teltet kl 19.30.

Posted: Sept. 23, 2017, 12:36 a.m.

Thursday 21 Sep 2017 20:26

Wildcamp i vejsiden Da vi kom ud i morgenens sollys, blev vi enige om at det sandsynligvis var byens sløjeste hostel vi var checket ind på. Resten af byen så væsentlig mere attraktiv ud. Men vi vælger at se sådan på det, at vi sandsynligvis har sparet nogle penge. Vi havde udset os en vandrerute, tæt på søen, som vi ville cykle videre ad. Men ved nærmere eftersyn gik den langs en ret stejl skrænt i krateret. Og en lokal venlig sjæl brugte særdeles lang tid på at forklare os, at vi ikke skulle cykle den vej, så det blev tilbage på den bikepackingrute vi følger. Det gjorde nu heller ikke noget, for den var ret smuk. Ved tretiden trillede vi ind i Isinlivi, en lille by med en virkelig sød dame, som lavede håndskrællede pomfritter, ris, spejlæg og rødbedesalat til os. Og ikke nok med god mad, så var hendes børn virkelig søde og snakkesalige også. En skøn lille pause. Resten af dagen var op ad bakke, ikke billedligt, men bogstaveligt. Vi regnede med at nå over den 1100m høje top, og ned til en by på den anden side. Men der var for langt at træde cyklerne, så vi har camper i vejsiden tæt på toppen istedet. Til gengæld så vi den smukkeste solnedgang, over skyerne som lå nede i dalen.

Posted: Sept. 22, 2017, 1:26 a.m.

Wednesday 20 Sep 2017 23:00

Hostal Chosita Straks fra morgenen var det ud på cyklen og op ad bakken. Vi havde et bjerg på 1100m foran os. Da vi nåede frokosttid var vi stadig på vej op, så der skulle brygges en kaffe til at klare resten. Kaffen resulterede selvfølgelig i at Kenneth på toppen, måtte om bag kirken og 'inspicere' forholdene. Imens Marie snakkede lidt med en ældre dame, indtil hendes får stak af. Vi havde egentlig besluttet en forholdsvis kort dag på 50km, som ville føre os til Zumbahua, hvor vi kunne handle ind og hvile ud. Men på nedkørslen til byen kunne vi se Quiltoa vulkanen ikke så langt væk, og ved nærmere eftersyn var der hostels tæt på vulkanen med udsigt over en sø. Vi besluttede at forlade ruten, og finde en sjov omkørsel, hvilket blev noget af det sjoveste og smukkeste vi længe har kørt. Gennem små bitte samfund, ad gedestier mellem marker, igennem flodseng så sandet at vi dårligt kunne cykle der. Superskægt. Ved Quiltoa fandt vi ikke blot et par hostels, men en hel lille by, som ikke var på kortet. Vi fandt et hostel, som var anbefalet på iOverlander. Billigt var det. Men godt var det ikke. Det betød ikke så meget for vi var godt trætte og skulle bare spise og sove.

Posted: Sept. 21, 2017, 4 a.m.

Tuesday 19 Sep 2017 20:36

Et værelse i Angamarca. Den sti vi havde trukket cyklerne lidt op ad igår, og som vi troede ville flade ud, blev kun stejlere og smallere. Og således kom vi til at bruge de første 3 timer idag, på at skubbe cyklerne de første 4km. Men begivenhedsrigt var det. Vi mødte en del lokale, som allesammen var ret sikre på at vi for det første ikke ville nå til Angamarca idag. Og for det andet ville have os ud på hovedvejen, væk fra den stejle sti. Søde og velmenende mennesker til hest og til fods. Nogle gange med en gris i snor. På et tidspunkt skulle vi trække forbi et par får, som var bundet. Kenneth først, og lidt efter Marie. Heldigvis opdagede Marie at det ene får lå og gispede efter vejret, og det viste sig at fårene havde fået viklet rebet omkring halsen på det ene, og at den nu var ved at kvæles. Så skulle det gå stærkt. Vi fik løsnet rebet og viklet det stakkels får ud, så det kunne få luft igen. Hele miseren endte lykkeligt, men vi var begge noget slukørede ved tanken om at fåret kunne være blevet kvalt. Senere på dagen kørte vi forbi en skole, hvor der tydeligvis var frikvarter, for der gik ikke længe før vi havde en hel hale af legesyge unger hængende efter cyklerne. De velmenende drillerier udviklede sig til en form for døvhed, da vi sagde stop. Hele dagen kørte vi lige oven for skyerne, ad grusveje som snoede sig op og ned ad bjergsiderne. En smuk dag, som endte i Angamarca med hjemmelavet is i den første den bedste kiosk. Og så en standard suppe og risret.

Posted: Sept. 20, 2017, 1:36 a.m.

Monday 18 Sep 2017 18:57

Wildcamp Vi vågnede op i 4300m, inde midt i et hvidt tæppe af sky. Med tilhørende regn. Og krydret med lidt frost. Vi troede at den slags camps var slut med Peru. Men efter en nat med alt vores tøj på i soveposen, må vi indse at selvom vi er tæt på ækvator, så kan der stadig være koldt i bjergene. Vi startede ud med at cykle os selv nedenfor skyen, og ad det sjoveste spor indtil nu i Ecuador, ned til Salinas. En virkelig hyggelig lille by, hvor vi hurtigt fik tilbragt en halv dag med kaffe og mad. I byen producerer de både ost og chokolade, så vi var meget glade. Efter Salinas gik det op ad bakke i stiv kuling. Og nu sidder vi på et virkelig smukt campspot, med udsigt over aftenlyset i Simiátug, som er placeret smukt mellem grønne bjerge. Mere kan man ikke forlange af en udsigt til eens aftensmad.

Posted: Sept. 18, 2017, 11:57 p.m.

Sunday 17 Sep 2017 18:00

Wildcamp Vi stod op til en dejlig morgen, mens hestene blev fodret og sendt på græs. Vores trofaste ven, en sød hvid hund, kom og hilste godmorgen, og blev sammen med os indtil vi kørte. Det er det bedste selskab man kan ønske sig. Vi havde udsigt til Chimborazo vulkanen igår da vi gik i seng, men her til morgen var den fuldstændig dækket af skyer og tåge. I løbet af dagen klarede det dog lidt op og vi fik nogle gode glimt af den 6.268m høje top. Den er startskuddet for os, til det de kalder vulcan-highway i Ecuador. En rute hvor vi kommer til at se endnu flere vulkaner. Vi har fundet et smukt sted, på en nedlagt sidevej, midt på bjerget, til vores camp. Vi er lidt langt nede på vand, så det bliver ostemadder til aftensmad.

Posted: Sept. 17, 2017, 11 p.m.

Saturday 16 Sep 2017 20:19

Wildcamp ved hestestald Åååhhh hvilken svir at vågne op i en dejlig seng, tage et varmt bad, tage rent tøj på og gå ned til en lækker morgenmadsbuffet med kaffe, ristet brød, æg og alt hvad hjertet begærer. Ikke noget at sige til at det tog os hele formiddagen at komme ud af døren fra vores luksusophold. Resten af dagen fik vi kørt knapt 50km, vinket til alle, fortalt de fleste om vores tur og hygget os. Sidst på eftermiddagen dukkede Chimborazo vulkanen op i horisonten. En vulkan på 6.268m. Een af de højeste på kontinentet. Men hvis man måler fra jordens centrum, er det rent faktisk det højeste bjerg i verden. Nu ligger vi camperet, med udsigt til den smukke vulkan, der dog vanen tro er indhyllet i skyer. Vi spurgte ved et lille hus med hestestald, om vi kunne campere et sted i nærheden, og efter lidt snak blev vi inviteret til at slå teltet op på deres græsplæne. Luksus. Vi er ikke vant til at der er vand i hanen når vi camperer, og slet ikke vant til at få nogle af hestens gulerødder til aftensmaden. Vi arbejdede videre på vores varm cacao projekt. Og denne gang må vi sige det lykkedes 95% med varmet mælk, og honning til at bløde den bitre 100% cacaosmag op.

Posted: Sept. 17, 2017, 1:19 a.m.

Friday 15 Sep 2017 23:00

Inti Sisa Art Guesthouse Det var ikke blevet til fantastisk meget søvn da vi stod op. Vi lå alligevel lidt tæt på vejen, og lastbilstrafikken var lidt mere voldsom end forventet. Men pyt - ikke noget en kaffe ikke kan rette op på. Ligesom vi trillede vores cykler ud af vores lille skjul, kom bondemanden, hvis jord vi havde lånt. Vi fik en sludder, og selvom vi ikke havde spurgt om lov igår, så var der kun smil tilovers for at vi havde sovet der. Ude på landevejen fik vi hurtigt tilbagelagt dagens første tolv kilometer, og havde så en lille fest i vejkanten. For dér, midt i et hårnålesving på Pan American Highway i det centrale Ecuador, rundede vi 10.000km. Så langt har vi cyklet siden vi for præcis 8 måneder siden forlod Ushuaia, med et stort smil på læben. Smilet sidder der stadig hver dag. Lidt senere på dagen mødte vi et par gutter fra Tyskland. De havde også det store smil på, for de var lige kommet drønende med ad den stejle bakke, som vi nu skulle op ad. Det var nu ikke så slemt, selvom bakkerne her i Ecuador altså er rimelig heftige og der er mange af dem. Der er INTET flad landevej. Kun op, eller ned. Vi havde udset os en lille by, Guamote, hvor vi ville tage en overnatning på hostel. Dels for at fejre de 10.000km. Men også en kærkommen lejlighed til at få et tiltrængt bad. Vi ankom sent, for det var en lang dagsetape. Byen så virkelig trist ud. Folk virkede lidt sure. Og vores forventninger til en dejlig overnatning på et rart hostel dalede til nulpunktet. Vi kunne se på kortet at der lå et guesthouse, som muligvis kunne bruges. Ingen åbnede da vi bankede på. Men døren var heldigvis åben, og vi trådte ind i et himmelsk hyggeligt lille sted, med varmt lys og bløde loungemøbler. Vi var solgt. Vi fik pruttet prisen ned, for den lå laaaaaangt over vores budget. Men denne oase kunne vi ikke gå glip af. Vi checkede ind. Fik et varmt bad. Fik 3 retters lækker aftensmad med en lille skarp inden. Sad i de bløde møbler et par timer, inden vi kravlede op i den kæmpestore dejlige seng. Hvilken luksus at fejre vores jubilæum med.

Posted: Sept. 16, 2017, 4 a.m.

Thursday 14 Sep 2017 19:58

Wildcamp Timingen var perfekt. Ligesom vi vågnede, begyndte støvregnen. Det blev en langsom morgen hvor vi fik læst lidt og kaffen trak i langdrag. Men det var hyggeligt. Et par timer efter vi kom på cyklerne, stødte vi ind i Radu. En rumæner på cykel, på vej fra Alaska til Ushuaia. Indtil videre havde han brugt lidt over 2 år. Hans (nye) målsætning er at besøge alle lande på strækningen. Den gamle var at køre turen på 9 måneder. Endnu en cyklist der har opdaget værdien i at rejse langsomt. Vi sludrede lidt over en kop kaffe på en tankstation, inden vi fortsatte i hver vores retning, et spændende møde rigere. Resten af dagen gik med fortsat rytmisk pedaleren, podcasts og langsom men sikker fremdrift på Pan American Highway. Imorgen krydser vi 10.000km mærket af.

Posted: Sept. 15, 2017, 12:58 a.m.

Wednesday 13 Sep 2017 23:00

Wildcamp Idag var en ret så almindelig dag på cyklen. Vi startede ud med at køre TEMBR bikepacking sporet. Snørklede, stejle grusveje som kørte langs med Panamerican highway. Vi skulle navigere meget, for der var et mylder af små veje på kryds og tværs. Så til sidst blev vi enige om at tage Panamerican istedet. Den slyngede sig smukt igennem landskabet, med masser af flotte udsigter. Vi fandt et fint plateau til vores camp og lavede nudler med masser af grønsager.

Posted: Sept. 14, 2017, 4 a.m.

Tuesday 12 Sep 2017 20:39

Wildcamp med udsigt over Cuenca Vi havde halvanden dag i Cuenca. En by med mange smukke huse fra kolonitiden, klemt inde imellem nyere mere ucharmerende stilarter. Tandløse cafeer. Men et smukt torv. Vi syntes egentlig Cuenca var lidt karakterløs og gik hele tiden og tænkte at det hyggelige bohememiljø måtte være lige rundt om næste hjørne. Men det var dejligt at slappe af, og museet om Ecuadors etnografi var ret fantastisk. Vi fik et godt indblik i de mange forskellige indfødte kulturer her findes i landet. Bla.a hovedjægerne, som laver skrumpehoveder af deres fjender. Det er dog blevet forbudt i nyere tid. Vi pakkede cyklerne efter frokosten idag og trillede igen ud i bjergene. Dejligt at være tilbage i pedalerne. Vi har camperet på et udsigtspunkt højt over byen og nød solnedgangen mens vi eksperimenterede med en varm kakao af 100% ren kakao. Der skal lige arbejdes lidt mere med den.

Posted: Sept. 13, 2017, 1:39 a.m.

Sunday 10 Sep 2017 21:12

Hostal Bauhouse Sent på formiddagen idag, kom vi til en lille by, som end ikke fandtes på kortet. Men der var gang i den. Hele byen, og dens opland, var på gaden hvor de spiste gris. Hele grisen var spiddet. Og i gryderne kogte dens møre kød. Flæskesværene blev lavet med en stor ukrudtsbrænder. Og det hele smagte himmelsk. Senere på dagen mødte vi et par på cykel. Det blev til en god snak i vejkanten, inden vi igen skiltes og kørte hver sin vej. Det er sjovt med de møder, som er så korte, og alligevel så givende. Måske fordi vi bliver bekræftet i at vi ikke er helt skudt ved siden af med vores eget projekt. I Cumbe spiste vi tidlig aftensmad på markedet. Der var fyldt med søde sjove kvinder som gerne ville snakke. De havde alle fin hat på hovedet og guldmønstre på tænderne. Og de lavede sjov med os. Hvis ikke vi har sagt det før. Folk i Ecuador er virkelig fantastiske. Vi nåede de ca 80km til Cuenca idag. Mod forventning. Men bakkerne var os gunstige. Så nu ligger vi i en rar seng og glæder os til at opleve byens stemning imorgen.

Posted: Sept. 11, 2017, 2:12 a.m.

Saturday 9 Sep 2017 19:07

Wildcamp Endnu en dag med mange højdemeter. Der begynder at tegne sig et mønster i Ecuador. Igår kørte vi godt 2200hm. Idag 1850hm. Det er en slat. Vi har kigget på ruten gennem Ecuador og regner med et gennemsnit på 1500hm om dagen. Andre mønstre som vi har lagt mærke til er grise som bliver hængt op foran små boder, og hvor der er skåret strimler af huden. Vi ved endnu ikke om det er en lidt voldsom måde at vise de har hjemmelavede flæskesvær. Vi ser en del langhårede mænd, i sorte trekvartlange bukser. Det er de indfødte, som vi endnu heller ikke ved så meget om. Og så er der kylling og ris. Det er bestemt også et mønster som tegner sig. Det er ikke fordi de er vildt gode til at lave mad i Ecuador. Selvom der er nogle specielle retter som ser interessante ud (som regel altid noget med ost og banan), så er vi lidt på vej tilbage til vores eget blus og kogekunst. Maden er heller ikke lige så billig som i Peru og Bolivia. Nu må vi se...

Posted: Sept. 10, 2017, 12:07 a.m.

Friday 8 Sep 2017 20:31

Camp på fodboldbanen I løbet af idag mødte vi måske 50 andre cyklister som kørte imod os. Josh, som var en amerikansk langturscyklist iblandt dem, fortalte os at det var en stor gruppe venner og bekendte, som hvert år cykler til Loja for at mødes til en festival. De havde givet lidt øl og mad til Josh, så han fulgtes med dem. Frokosten bestod af fuldkornbrød, som vi havde købt hos bageren i Vilcabamba for et par dage siden. Og hvilket treat. Vi har ikke fået andet end hvidt brød, siden vi forlod Danmark for 8 måneder siden. Mums det var godt. Som campplads idag, fandt vi en lille fodboldbane i udkanten af en lille by. Vi spurgte os lidt frem om vi måtte sove her, og folk skal ikke tænke 2 gange før de svarer 'selvfølgelig'. Vi kan virkelig godt lide stemningen i Ecuador.

Posted: Sept. 9, 2017, 1:31 a.m.

Thursday 7 Sep 2017 21:55

Expohostal Vi tog os en stille og rolig formiddag i Vilcabamba, med kaffe og croissanter og lidt hygge rundt i byen. Vi så, og talte med, en del ældre mennesker af amerikansk herkomst. Vi havde hørt at Vilcabamba var en gringoby. Men var ikke helt klar over hvordan det skulle tolkes. Men det er vi nu. Det viste sig at, især, ældre amerikanere med hang til det spirituelle, blev tiltrukket at byen. Flere har valgt at udleve deres otium her. For som en herre vi talte med, sagde: I USA tog jeg bilen 2 blocks for at handle ind. Her går jeg til den næste by 6km væk. Vandet er rent og sundt. Der er ingen trafik, så luften er ren. Og jorden indeholder så meget hvid quarts, at her er en speciel energi. Andre havde en mere direkte spirituel tilgang som bliver for indviklet at skrive her. Men vi fik en lang snak med Zahn om det. En kvinde som lige var flyttet hertil. Hun havde lavet sit navn om, fordi det nu betød 'kvinde' på farsi, 'sandt' på svensk og 'tand' på tysk. Og hun er således kvinden som siger sandheden. Hvordan hun får zahn til at blive sandt på svensk og hvordan hun taler med tænderne, fik vi ikke lige spurgt hende om. Men sød var hun. 40km senere på dagen trillede vi ind i Loja. Vi havde en forhåbning om at kunne sove på brandstationen, som rigtig mange cyklister har fortalt os man kan i Ecuador. Men de pegede på den nærliggende park istedet. Det var dog ikke det fedeste sted, så vi tog på hostel lige ved siden af istedet.

Posted: Sept. 8, 2017, 2:55 a.m.

Wednesday 6 Sep 2017 22:40

Hostal Don German Det dryppede lidt imorges. Men vi fik alligevel spist morgenmad i nogenlunde tørvejr. Først da vi gik indenfor på markedet for at få en kaffe, begyndte regnen at vælte ned. Så det var med løbesko på at vi fik læsset alting indenfor. Tilbage hos vores nye venner på markedet, fik vi tilbudt kaffe og morgenmad. Dagens anden. Vi blev hængende et par timer og snakkede med dem. Søde søde mennesker. Ude på landevejen blev dagen præget af een enkelt, men dig vedholdende begivenhed. Regnen. Men det var en fin dag trods alt. Og vi nåede til Vilcabamba som håbet. Byen som er kendt for indbyggernes lange levetid, hippier, gringoer, og en fransk bager. Vi fandt et hostel med et fedt navn. Spurgte en hippie hvor man skulle spise. Endte på vegetarisk restaurant. Og er nu hjemme i seng. Vi glæder os til at smage croissanterne imorgen.

Posted: Sept. 7, 2017, 3:40 a.m.

Tuesday 5 Sep 2017 20:28

Wildcamp bag markedet

Efter et par dage på hotellet i Zumba, hvor Kenneth kæmpede med en madforgiftning og tilhørende antibiotikakur, blev vi klar til at komme videre mod nord idag. Første stop på turen, var bageren 20m nede ad gaden, som havde en god kaffe og chokoladebolle. Og SÅ kom vi afsted. Landskabet her i det sydlige Ecuador er frodigt og grønt. Og her er fugtigt og varmt. Der skal drikkes noget vand for at holde sig kørende. Folkene vi møder er alle flinke. Til frokost holdt vi ind i en lille by og fik fiskesuppe og chaufa mariscos. Og sidst på dagen gjorde vi holdt i endnu en lille by, ved markedet, for at få os en frisk ananasjuice. Juice udviklede sig til at vi måtte slå teltet op omme bagved. Og det udviklede sig videre til at vi blev inviteret på aftensmad. Denne gang med ostesuppe og revede bananer. Den naturlighed vi oplever her i deres gæstfrihed er fuldstændig fantastisk og uforlignelig. Tak af hjertet.

Posted: Sept. 6, 2017, 1:28 a.m.

Saturday 2 Sep 2017 23:00

Hotel San Luis Der var ingen bedring at spore i Kenneths madforgiftning. Så de 12km ind til Zumba kom til at tage en rum tid. På vejen blev vi stoppet af en nysgerrig dame som ville høre hvad vi dog lavede på cykler herude på landet. Hun gav os to bananer og ønskede os god rejse. Fremme i Zumba fandt vi alle tre lægeklinikker lukkede. Selvom alle nu mente at de burde være åbne. Og hospitalet med deres skadestue, var lukket pga smittefare. Istedet checkede vi ind på et lille Hotel og håbede at lægerne blot holdt siesta. Hen mod aften prøvede vi igen at få fat på en læge. Denne gang spurgte vi i receptionen på hotellet, og så kom der fut i tingene. De var helt utroligt søde og hjælpsomme. Og vi endte i en taxa sammen med receptionisten, rundt til et par læger, inden vi kørte tilbage til hospitalet og fandt at de havde åbnet igen. Og således tilbragte vi hele aftenen her. Kenneth på en briks med drop i armen, med vædske og antibiotica. Så tager vi en hviledag igen imorgen og håber at det hele bliver bedre.

Posted: Sept. 3, 2017, 4 a.m.

Friday 1 Sep 2017 23:00

På trappen til kirken Vi havde endnu ikke mødt Victor, som vi boede hos. Det var vistnok hans mor som havde lukket os ind. Men her til morgen, mens vi pakkede cyklerne, kom han ud i sit stiveste puds, på vej til arbejde. En foretagsom ung mand så det ud til. Gætter på at familien ejer det kompleks vi boede i, og at han havde en forkærlighed for cykler, som udmøntede sig i barmhjertighed til sådan nogle langturscyklister som os. De sidste par kilometer mod grænsen kørte vi mellem kaffeplantager og kaffebønner som lå til tørre overalt på vejene, på udstrakt sækkelærred. Og da vi spiste frokost fik vi en kold, mild kaffedrik til. Fremme ved grænsen til Ecuador, forløb alting som sædvanlig gnidningsfrit hos det venlige grænsepoliti. Da vi krydsede grænsen havde vi 9432km på tælleren. Så Ecuador bliver landet hvor vi både krydser ækvator og runder 10.000km. Vi havde hørt at vejene i Ecuador er stejle. Og ligesom for at understrege dette, så kørte vi direkte ud i en stigning så stejl, at vi næsten ikke ku køre det. Og sådan fortsatte det resten af dagen. 4 timer efter frokost blev Kenneth ramt af et svirp med halen fra Peru. Svimmelhed, ondt i maven, helt bleg og alle kræfter forsvandt. Endnu en omgang madforgiftning står for døren. Vi var heldigvis tæt på en lille by og spurgte her om vi måtte slå teltet op. Det måtte vi på trappen foran kirken. Perfekt. Det er en virkelig hyggelig lille by. Folk er rigtig søde. En mand kom med mandariner til os. Børnene leger på torvet. Og en hund har flere gange været henne og stikke snuden ind i teltet for at ville kæle. Nu håber vi der er kræfter til at cykle til Zumba imorgen, så Kenneth kan komme til lægen i en fart.

Posted: Sept. 2, 2017, 4 a.m.

Thursday 31 Aug 2017 20:37

Warmshowers hos Victor Det var en rigtig tropisk nat. Virkelig varmt i teltet. Masser af myg og sandfluer. Og et kæmpe regnskyl i den tidlige morgen. Men dejligt forfriskende at kunne stå ud af teltet og morgenbade i floden. Igen idag blev en varm dag på cyklen. Sveden drev af os mens vi oksede op ad bakkerne. Vi drak og drak og drak og vedblev med at være tørstige. Vi kørte forbi plantager med palmetræer. Og frugtboder med friskpresset frugt. Og masser af smilende og vinkende folk. Og enkelte børn som havde lært at sige 'Gringo'. Men de mener det ikke så slemt. Vi mødte andre cyklister. Først en japaner. Igen. Ligesom igår. Og dernæst et tysk par. Velofreedom på Instagram. De havde cyklet trans Ecuador sporet, som vi også gerne vil. På 2 måneder. Vi har 1. De fortalte os at de havde overnattet på warmshowers i San Ignacio og gav os adressen. Vi gav det et skud og ringede på. Og nu ligger vi så her i et lille værelse, på noget som minder om et hotel. Eget bad og det hele. Luksus.

Posted: Sept. 1, 2017, 1:37 a.m.

Wednesday 30 Aug 2017 19:20

Wildcamp Vi sov lidt længe og nød at kunne ligge udstrakt i en rigtig seng, efter 2 nætter i streg i natbus. Dog var det lidt svært at sove tungt da der i eet væk blev fyret kanonslag af på gaden, så bilalarmerne gik igang. Det er helligdag idag. Og så skal der larmes. Vi skulle vente på at hente vasketøj kl 12, så vi kunne lige så godt fordrive ventetiden med en stor frugt/isdessert. Noget vi helt sikkert kommer til at savne når det ikke kan købes mere. Vi fik begivet os på vej mod Ecuador, som nu kun er 2-3 dage væk. Cyklingen var nem med bløde bakker. Men landskabet har ændret sig meget. Og temperaturen. Det er nu ihvertfald 30 grader om dagen og mega fugtigt. Der er palmeplantager og rismarker og det er grønt så langt øjet rækker. Varmen påvirker umiddelbart også folk her. Der er flere der råber og hilser end nogensinde før. Efter en klassisk kylling med ris i en lille landsby, kørte vi ned til floden og slog vores lille telt op. Og det var helt perfekt at kunne vaske dagens sved og snavs af inden vi kravlede ind til soveposerne.

Posted: Aug. 31, 2017, 12:20 a.m.

Tuesday 29 Aug 2017 23:00

Gran Hostal Diego Så kom vi endelig til Jaén. 20 timer i bus. Og det var så den sidste på denne rejse! Bussen var ret forsinket, så istedet for at kunne bruge hele efterdagen på at gøre os klar til afgang imorgen tidlig, så blev det til en søvnig middag og hjem i seng. Men imorgen er det afsted på cyklerne igen. Der står en Palme uden for vores vindue. Godnat.

Posted: Aug. 30, 2017, 4 a.m.

Monday 28 Aug 2017 23:00

Natbus fra Lima til Jaén. Vi ankom til Lima kl 4.30 imorges. Vi kørte til Mobil tours, et andet busselskab, for at købe billet til samme aften, til Jaén. Efter lidt snak frem og tilbage, og henvisning til et andet kontor i byen, lykkes det faktisk at købe billet og at få cyklerne med på bussen. Vi havde ellers fået at vide, i flere omgange, at vi skulle sende cyklerne som fragt. Det gjorde at vi havde god tid til at tage tilbage til Hitchhikers Hostal, hvir vi havde boet før, for at mødes med Greg og Morgane. Og Tomas. Og vi mødte også det franske par på liggecykler, som Tomas tidligere har fulgtes med. Det var hyggeligt at tilbringe dagen med dem. Og tiltuske sig er bad på deres værelse. Og her til aften tog vi så igen bussen tilbage nordpå.

Posted: Aug. 29, 2017, 4 a.m.

Sunday 27 Aug 2017 20:03

Natbus fra Yungay til Lima En forholdsvis begivenhedsløs dag. Planen var at cykle ned til kysten, til Chimbote. Men de mange afvarsler vi har fået om overfald, gjorde det efterhånden ikke så attraktivt. Vi havde regnet med at kunne tage en bus derned som plan B, og så tage en ny bus videre derfra. Men efterhånden fandt vi ud af at vi var nødt til at tage helt tilbage til Lima, for at kunne få en bus til Jaén. Det er virkelig åndsvagt, og det er 9 timer i bus tilbage. Og så 18 timer frem til Jaén. Men alternativet med at cykle til Chimbote og prøve at finde små collectivos busser, som vi smide cyklerne på taget, så om muligt endnu mere besværligt ud. Og ville ikke kunne gøres hurtigere alligevel. Så her sidder vi så. I en Natbus på vej tilbage til Lima.

Posted: Aug. 28, 2017, 1:03 a.m.

Saturday 26 Aug 2017 23:00

Hostal Gledel Kl 5 om morgenen blev vi igen vækket. Midt om natten. En utrolig larm. Vækkeuret. Vi havde regnet ud at hvis vi skulle nå til Yungay idag, og samtidig følges med Tim til dagens pas i 4700m, så skulle vi tidligt afsted. Så kl 6 stod holdet klar med snuden vendt mod morgenrøde bjergtinder. Det var en smuk og skøn tur op ad bjerget. Igen idag mødte vi masser af snakkesalige lokale. Dog kom vi snart så højt op at der kun var os og de græssende køer. Tim kørte steady, men i roligt tempo, og højdemeter for højdemeter kom vi stille og roligt op til passet i ca 4700m. Med den skønneste udsigt til majestætiske sneklædte bjerge i Cordillera Blanca måtte vi udtrykke vores dybeste respekt for Tim. Manden på 69år, som lige havde kørt et loop på 3 toppe over 4000m på cykel. Vel at mærke kun en uges tid efter han vandrede ind i Cordillera Blanca, for at se verdens smukkeste bjerg, Alpamayo. Alene. 8 dage med rygsæk. Ingen support. Hvis vi er halvt så aktive og stærke som ham, når vi nærmer os 70, så er der stor grund til at være stolte. Vi sagde farvel til Tim på toppen og rettede cyklerne ned mod dalen, slap bremserne, og bumlede på den elendige grusvej 50km ned til Yungay, på 3 timer. Det havde taget os 10 timer at køre de 33km til toppen. Pim og Ellen havde anbefalet os at checke ind hos Ursula på Hostal Gledel, i Yungay. Så det gjorde vi. Og godt trætte efter 13 timer på cyklen, faldt vi hurtigt i søvn.

Posted: Aug. 27, 2017, 4 a.m.

Friday 25 Aug 2017 21:30

Hospedaje el Pino Vækkeuret ringede kl 6. Og kl 7 stod vi klar ved cyklerne. Tim er morgenmenneske og var klar lidt før. Efter indkøb af dagens ration brød, kørte vi på Tims foranledning mod ensretningen hele vejen ud af byen. De første 12km ned ad bakke. Og derefter begyndte så opkørslen. Til tider meget stejl, men oftest ok. Vi bevægede os langsomt men sikkert frem. Undervejs hilste vi på for dalens befolkning. Sådan føltes det ihvertfald. Mange var ude i marken eller på vejen, og alle hilste venligt. Høflighed og hilse pænt kan altså noget. Det fik os i godt humør og fik os til at føle os velkomne. Rigtig mange stopper op og sludrer lidt og ønsker god rejse. I en lille by stoppede vi og snakkede lidt med købmanden, som sad udenfor kiosken og spiste mandariner. Vi spurgte om hun solgte mandariner, og hun sagde nej, hvorefter hun hentede en fra privaten, som vi kunne dele. Der er en virkelig god atmosfære her. Tim som vi fulgtes med, er en stor inspiration. Han er gammel bjergbestiger fra New Zealand. Og han er sej på en cykel. Han kører et godt og steady tempo og klager ikke. Vi tog et billede sammen, på dagens højeste pas i 4.065m. Der cyklede vi op sammen. Tim er 69år. Og en virkelig hyggelig fyr. Fremme i Yanama, som vi sigtede efter at sove i, fandt vi et hyggeligt hostel, og gik ud for st spise. Maden på byens eneste restaurant var ikke fremragende, men til 12kr pr mand for to retter, kan man heller forlange alverden. Højdepunktet under middagen var da stolene blev rykket til side, så først et æsel, og dernæst en hest, begge loadet med brænde, kunne komme igennem restauranten og ud i baglokalet med brændet. Vækkeuret er sat til kl 5 imorgen. Tim er morgenmenneske og vi har endnu et bjerg at bestige.

Posted: Aug. 26, 2017, 2:30 a.m.

Thursday 24 Aug 2017 22:47

Hostal Asunción Hele dagen har vi snoet og sneglet os op til Punta Olimpica. Og istedet for at tage tunellen gennem bjerget, så tog vi også de sidste 200hm op ad grusvejen til passet over tunellen. Og udsigten var det hele værd. Og en anden ting som var det hele værd, var den kringlede downhill som bare blev ved og ved. Supersjov og smuk kørsel idag. Da vi nåede Chacas spurgte vi efter et sted vi måtte slå teltet op. Alle sagde vi kunne gøre det midt på byens Plaza. Hvor hyggeligt det end lød, så havde vi lyst til lidt mere fred og ro end det travle torv med hunde og mennesker kunne byde på. Så vi tog et hostel på den anden side af vejen istedet. Her mødte vi Tim. En ældre gut fra New Zealand, som vi straks klikkede med. Vi blev enige om at spise sammen. Og dernæst blev vi enige om at cykle sammen imorgen. Og Tim er en morgenfrisk herre, men vi fik ham dog med på at køre kl 7, frem for kl 6. Det bliver hyggeligt.

Posted: Aug. 25, 2017, 3:47 a.m.

Wednesday 23 Aug 2017 19:32

Wildcamp ved floden Idag skulle vi endelig tilbage på cyklerne. Forude ventede Cordillera Blanca. Efter morgenmaden på hostellet pakkede vi cyklerne og kom ud af døren. Efter kun 3km, stadig inde i Huaraz, rundede vi de 9000km på turen ialt. Det blev som sædvanlig markeret med et billede af cykelcomputeren. Vi startede med 30km nogenlunde flad cykling. I Peru betyder det rimelig meget op og ned, men i det store hele på samme højdekurve. I Carhuaz fik vi en frokost, suppe med grøntsager, pasta og kyllingefødder, og en hovedret med ris, kartofler, og en lille bitte klat kød. Vi drejede derefter af, og stak nu snuden direkte op mod de imponerende bjerge i plus 6000m som lå sneklædte foran os. Vi kørte mod Punta Olimpica, som er passet i ca. 4750m. Men vi regner først med at nå det imorgen. 2000hm skal forceres inden da. Vejen var asfalt og blød stigning, så cyklingen var nem, og der var god tid til at nyde synet. Vi har nu camperet ved floden. Spist vores pasta med tun. Snakket lidt med køerne, som vi deler pladsen med. Og er nu klar til at gå i seng. Imorgen venter 1100hm til toppen og derefter en lang downhill til Chacas.

Posted: Aug. 24, 2017, 12:32 a.m.

Tuesday 22 Aug 2017 22:31

Hostal Big Mountain House Vi var så heldige at kunne checke tidligt ind på et hostel imorges, da vi ankom med bussen. På den måde kunne vi efterlade cyklerne og bagagen og gå ud i byen og finde en kaffe med internet. Vi har gået lidt rundt og ledt efter nye sko til Kenneth, uden held. Huaraz er ikke så charmerende som vi havde håbet, men vi fandt da alligevel lidt god mad. Det meste af eftermiddagen har vi brugt på at planlægge de næste dages cykling igennem Cordillera Blanca. Det bliver fedt.

Posted: Aug. 23, 2017, 3:31 a.m.

Monday 21 Aug 2017 23:00

Natbus til Huaraz De sidste par dage i Lima har vi slappet af og spist lidt god mad. Vi var hos lægen og fik den tvivlsomme ære at lave en 'stooltest'. Prøverne viste at vi havde fået parasitter. Det er temmelig almindeligt i Peru. Ved første konsultation hvor de ville gardere sig, købte vi medicin for flere hundrede kroner, på formodningen om hvad der var galt. Ved anden konsultation, hvor resultaterne af prøven viste konkret hvilken parasit, købte vi for 3,5kr piller til at ondulere dem. Tilfældigt på gaden stødte vi også ind i Tomas. Han var kommet til Lima dagen før os. Et par dage efter spiste vi aftensmad sammen og havde et par hyggelige timer. Vi forkælede os selv med burgere på Johnny Rockets og en tur i biografen. Vi har ikke set hverken film eller fjernsyn i 7 måneder, så det var helt fantastisk at læne sig tilbage i det bløde biografsæde og lade sig suge ind i en elendig 2. Verdenskrigsfilm. Nu sidder vi i natbussen til Huaraz, hvorfra vi vil cykle et loop i Cordillera Blanca. Det har været et af højdepunkterne på turen allerede hjemmefra, så vi glæder os helt vildt.

Posted: Aug. 22, 2017, 4 a.m.

Friday 18 Aug 2017 23:00

Hitchhikers Backpackers Hostel 118km og 3766hm ned ad bjerget. Så langt fik vi lov til at rulle, nærmest uden at træde i pedalerne. Og det var den fortjeneste vi fik efter at have spenderet 8 dage i bjergene ialt. 8 smukke fantastiske dage på de helt små stier og grusveje. Vejen ned ad bakke var dog ikke lutter lagkage. (Selvom vi selvfølgelig fik en kæmpe kage som belønning, på vejen ned). Ca 50km før Lima begyndte trafikken at blive tæt. Trafikstøjen gjorde det svært at kommunikere. Luften var tæt af bilos. Vi var ikke sikre på om der var en sandstorm på vej ind over os, eller om det faktisk var smog fra Lima. Efterhånden som vi kom ind i Lima blev det sværere og sværere at navigere en rute som vi kunne cykle. Og for at komme frem i bare nogenlunde tid, måtte vi tage nogle af de større, ret trafikerede, veje. men vi kom godt frem til Miraflores. Et hyggeligt kvarter ikke langt fra vandet i Lima. Vi checkede ind på hostel. Og det bad der ventede, var det første i 11 dage. Renselsen virkede svært tilfredsstillende på både krop og sjæl. Det var dog ikke den perfekte afslutning på dagen, at alarmcentralen for rejseforsikringen ikke lige kunne finde vores police, og dermed mente at det var bedst at vente 3 dage, til de kunne verificere os på mandag, når forsikringskontoret åbner. Det var da godt vi ikke var blevet kørt ned. Men vi tager nu til lægen imorgen alligevel. Og så er der nogen på forsikringsselskabet på mandag der kommer til at lægge øre til en sur kunde. Så går det nok altsammen...

Posted: Aug. 19, 2017, 4 a.m.

Thursday 17 Aug 2017 19:21

Camp på fodboldbanen/ fårenes græsmark i Caruya Kl 5 imorges traskede en mand forbi ude på vejen. Vi ved det fordi hans hund stod lige ved siden af teltet og gøede højt, indtil vi åbnede. Og manden råbte godmorgen, og fik hunden med sig. Vi undrer os til stadig over den forkærlighed Peruvianere har for at spadsere rundt om natten. Solens varme hjalp os ud af fjerene et par timer senere. Og afsted det gik. Vi satte straks igang med den sidste top på bikepackingruten. Vi endte nogle timer senere i 4890m. Med flot udsigt 360grader rundt. Herfra kørte vi 1400hm ned til enden af ruten. Vi løb tør for både mad og vand tidligt på dagen, så det var med stor glæde at vi fandt en lille fiskerestaurant for enden af ruten. Her fik vi os en stor øl, og en stor Trucha, som mest af alt minder om en ørred. Vi skålede for 8 gode dage på bjerget, ad de helt små veje og stier. Det er gået virkelig godt. Bortset fra det med maverne. Det er nu 10 dage siden vi sidst har været i bad, så vi glæder os meget til, forhåbentlig, at ankomme i Lima imorgen.

Posted: Aug. 18, 2017, 12:21 a.m.

Wednesday 16 Aug 2017 20:43

Wildcamp i 4175m Dagens cykling startede med det meget berygtede singletrack, lige uden for Vilca. Berygtet fordi stort set alle som har kommenteret på den bikepackingrute vi kører, siger noget om hvor besværligt det er, eller hvor langt myndighederne er kommet med at bulldoze det. Vi fandt det store smil frem, da det startede uden for Vilca, for det var sjovt og flowy og tilpas teknisk. Men allerede efter små tre kilometer, var det ganske rigtigt jævnet ud til en lille vej. Øv. Til gengæld var det en flot dag. Ikke super speciel, men stadig flot. Vi slog et smut ind omkring den lille by Tanta, for at få en sen frokost, og købe proviant til resten af turen. Maden var god og stemningen det samme i den lille by. Dagens højdepunkt var dog ( ikke at jeg tabte toiletrullen ned ad den stejle skrænt jeg havde udset mig som gemmested til at ordne et af naturens kald ) da vi ramte dagens højeste pas, i perfekt timing til en fantastisk solnedgang over sneklædte bjerge og dybe laguner. Det var helt magisk. Og hamrende koldt. Så vi skyndte os ned i bunden af dalen og fik sat teltet op. Imorgen starter vi med sidste pas på ruten. Og så ned ad bakke resten af dagen. Passet vi skal over er højere end mt Blanc. Ca 4900m. Og Lima som vi skal ned til, ligger ved kysten. Så det skal nok blive en sjov nedfart.

Posted: Aug. 17, 2017, 1:43 a.m.

Tuesday 15 Aug 2017 20:57

Hospedaje i Vilca Man har en plan, til man beslutter en anden. I løbet af natten, som iøvrigt var dejlig varm nu hvor vi var kommet små 2000hm ned, arbejdede turplanlægningen sig i en anden retning, end det vi lige havde besluttet. Vi vågnede begge op med lidt bedre maver, så vi troede på at vi kunne køre ruten færdig. Og det ville være et stort antiklimaks ikke at fuldføre den smukke rute vi var igang med. Så det var nu den nye beslutning. At tage et par dage mere i bjergene, inden vi kører ned til lægen i Lima. Hele dagen har vi kørt op igennem en frodig kløft, langs med en grøn-blå flod. Der var masser af duftende træer og blomster, masser af fiskefarme og køer. Og en enkelt sød lille hund som havde fået en splint i poten, så vi måtte bære den hjem. Vi havde brug for strøm til vores dimser, så vi måtte købe en overnatning i den lille landsby Vilca. Vi ankom kl 17 og glædede os til et varmt bad og en seng. Men byen var helt lukket ned. Den lokale fulderik fortalte os at folk var ude på markerne med deres dyr, og først kom hjem senere. Så indtil da var alt lukket, undtagen kiosken. Så det blev til en juice og en kage på torvet, indtil vi kunne få et sted at sove. Vi fandt et lille primitivt sted med ostesuppe til aftensmad. Nu ligger vi så i et værelse bygget af masonitplader, med bliktag, i en seng med tre tæpper, og kan kigge ned i køkkenet igennem gulvbrædderne. Men her er hyggeligt, og vi fik snakket os udenom at skulle forlade værelset kl 6.30, hvor vores vært tager i marken. Til gengæld er der ikke varmt vand, så badet er udskudt et par dage mere.

Posted: Aug. 16, 2017, 1:57 a.m.

Monday 14 Aug 2017 20:53

Wildcamp Dagen startede med dårlig mave for os begge. Banana pancake som Morgane har døbt det. Men trods lidt gule klatter ude i periferien af lejren, så var humøret højt da solen kom over bjergtoppen. Vi brugte stort set hele dagen på at cykle den krølle på ruten, som vi startede igår. Igen idag var det umådeligt smukt. Vi startede med at klatre op til 4817m. Et par meter højere end mt Blanc. En tur op som var både anstrengende og ufattelig smuk. Den endte i ca 10 stejle og snævre hårnålesving på den lille grusvej. Så snævre at en lastbil vi så køre op, måtte lave trepunktssving, for at komme op. Lidt frygtindgydende manøvre når man kører på et stejlt bjerg i over 4000m, at skulle bakke til kanten, for at kunne komme rundt i svingene. På toppen fik vi fortjenesten i form af udsigt til et bolsjestribet, lyserødt og hvidt bjerg. Helt magisk og ejendommeligt. Og resten af nedfarten var et stort vildt landskab, skåret igennem af en vej som snoede sig ned gennem dalen, mens den klyngede sig til bjergsiden. Vi var helt høje af det smukke landskab, da vi ankom til Laraos midt på eftermiddagen. Over en stor portion middagsmad diskuterede vi vores muligheder for den videre færd. Vi kunne enten fortsætte ruten som planlagt, hvilket ville være fantastisk. Eller vi kunne køre helt ned til kysten, og ende i 0m, hvilket ville være ret sjovt, når vi nu lige har stået på højde med toppen af mt blanc. Vi har hørt at ruten ned til havet herfra, skulle være fantastisk smuk. Og en sidste detalje, som nok var med til at gøre udslaget for vores valg, er at vi begge bør komme til læge med de maveproblemer vi har. Vi kan alligevel ikke nå at cykle hele Peru, så der er ikke noget tabt ved at køre ned til havet, komme til læge i Peru, og så tage bussen op i bjergene igen, længere mod nord. Så det er beslutningen. Vi handlede lidt ind, og kørte et par kilometer længere ned ad bjerget, så nu er vi klar til 160km downhill imorgen.

Posted: Aug. 15, 2017, 1:53 a.m.

Sunday 13 Aug 2017 18:48

Wildcamp på punoen Vi havde placeret teltet strategisk rigtigt, så de første solstråler ramte os, og kunne tø vores forfrosne kroppe og udstyr. Mens vi spiste morgenmad kom en lokal fyr forbi på sin motorcykel og stoppede op for at sludre lidt, og for at se om der var fisk i bækken. Han blev meget imponeret over vores lille msr køkken, som vi lige havde lavet kaffe og havregrød på, og han ville frygtelig gerne købe det. Idag slog vi vores egen lille krølle på den bikepackingrute vi følger. Og det fortrød vi ikke. Vi kørte forbi dybblå laguner, som lå midt i græsgrønne marskområder, omkranset af okkerrøde, hvide, grå, sorte bjerge. De højeste med sne på. Det var så ufatteligt smukt, og noget af det bedste vi har cyklet længe. Nu har vi slået lejr ved endnu en lille bæk. Kl er kvart i syv, vi ligger i vores soveposer og nu må vi se hvor mange linier de trætte cyklister får læst, inden vi falder i søvn.

Posted: Aug. 13, 2017, 11:48 p.m.

Saturday 12 Aug 2017 23:00

Wildcamp på punoen Efter en virkelig kold nat, hvor vi ikke fik sovet meget, så var det dejligt at blive budt ind på kaffe hos købmanden, da vi stod op. Til gengæld havde vores vært ikke noget toilet, så vi var nødt til at pakke vores ting hurtigt og komme ud i den fri natur. Hele dagen var præget af udmattelse efter en kold og søvnløs nat, så det var uendeligt langsomt vi bevægede os de ca 1000hm op ad bjerget. Og Kenneth har igen fået ondt i maven, med alt hvad dertil hører. Dagsetapen blev lidt kortere end beregnet, men da vi fandt en flod med friskt vand, besluttede vi at campere her og gå tidligt i seng.

Posted: Aug. 13, 2017, 4 a.m.

Friday 11 Aug 2017 19:52

Camp i købmandens baghave Fra vores overnatning på fodboldbanen i Anccapa, trådte vi cyklerne små 1000hm op ad bakke igen. I Viñas havde vi store forventninger til vand og forretninger, men endte med at måtte tigge vand fra haveslangen, hos nogle arbejdere. Til gengæld mødte vi en ældre herre som var vældig snakkesalig. Og det samme var hans hund, Bobby, som fulgte os godt på vej. Måske fordi den havde fundet ud af at vores sidetasker var fulde af mad. Nedkørslen fra dagens top i 4500m var igen bjergtagende :) og meget meget smuk, med grønne bjergsider og masser af små huse og alpacaer. I Acobambilla blev vi bogstavelig talt løbet i møde af den lokale købmand. Han var virkelig venlig og inden for 5 minutter havde vi aftalt at slå telt op i hans baghave, gå ud at spise sammen, og sat os tilrette i hans lille kiosk med mandariner og skumfiduser. Stemningen her i bjergene er bestemt en anden end vi har mødt før i Peru. Og tak for det.

Posted: Aug. 12, 2017, 12:52 a.m.

Thursday 10 Aug 2017 20:12

Wildcamp på fodboldbanen Det har været en fantastisk dag. Det føltes så godt at komme tilbage på cyklerne. Huancavelica viste sig at være en virkelig hyggelig lille by. Vi kunne nemt være blevet der en dag eller to. Folk var søde og mange ville snakke. På Plaza mødte vi igen lærerne som strejker. Det har de gjort længe nu. Her i byen fik de også stukket ild på en stabel bildæk, og da vi så 10 kampklædte betjente i løb på vej over Plaza, fandt vi hurtigt en sidevej og lod lærerne om at demonstrere. På vej ud af byen købte vi en benzina blanca, som er rensebenzin. Og kvinden i forretningen formanede at vi ikke måtte drikke den. I en verdensdel hvor finsprit bliver drukket i store mængder, var det en fin kundeservice. Og lidt sjovt. Cyklingen gik godt, og vi lagde ud med at køre godt 1250hm op, på de første 25km. Så er vi lissom igang, efter 14 hviledage. Det var en virkelig smuk tur. Og specielt de efterfølgende 1100hm ned igennem en lang kløft var helt specielt. Igennem lamaflokke og omringet af farverige bjerge. Folk her er utroligt venlige. Og i dejlig kontrast til det billede vi ellers var ved at danne os af Peru og dets folk. Hen mod aften spurgte vi et par piger på vejen, om vi kunne købe aftensmad i en lille by, længere fremme. Men de fortalte at de selv boede i en landsby rundt om hjørnet, og der kunne vi få mad. Og på den måde havnede vi i en kiosk/ restaurant i Anccapa, et sted som temmelig sikkert ikke får mange turister, hvor vi sludrede med ungerne, indtil der blev serveret en kæmpe portion ris, med to æg og stegte bananer. Nu ligger vi i teltet, på byens fodboldbane og glæder os over at være tilbage på cyklerne og derude hvor ikke så mange andre lægger vejen forbi.

Posted: Aug. 11, 2017, 1:12 a.m.

Wednesday 9 Aug 2017 23:00

Hostal Yananaco Dagen blev brugt i Ayacucho mens vi ventede på endnu en natbus, som ville køre os til Huancavelica. Vi satte os på en cafe med udsigt over den smukke Plaza som er bygget i kolonistil, med masser af kirker og omkranset af bjerge på alle sider. Det blev en virkelig fin solnedgang. Kl 21 tog vi natbussen og i Huancavelica, hvor vi ankom kl 2.30 om natten, checkede vi ind på et billigt hostel, for at få 5 timers søvn. Fra Huancavelica vil vi nu starte vores bikepacking tur gennem bjergene.

Posted: Aug. 10, 2017, 4 a.m.

Wednesday 9 Aug 2017 17:00

Bustur fra Cusco til Huancavelica Så er vi ENDELIG på vej igen. Dog med bus til at starte med. Vi hader det begge. Men vi er nu en måned bagud i tidsplanen, pga diverse nedbrud på cyklen. Derfor har vi besluttet at indhente det tabte her i Peru. Den sidste uges tid, siden vi var på Machu Picchu, er gået med at holde Fedex i ørene, så vi kunne få reservedele hurtigst muligt. Og derudover har vi nydt godt af Cusco gode og billige spisesteder. Viber ku i Ayacucho hvor vi sidder på det smukke Plaza og drikker kaffe, mens vi venter på den næste natbus.

Posted: Aug. 9, 2017, 10 p.m.

Tuesday 1 Aug 2017 23:00

Hostel Estrelita Igår var vi på Machu Picchu. Det var en kæmpe oplevelse. Machu Picchu ligger fuldstændig omkranset af bjerge som rejser sig næsten lodret op af en brusende flod. Det er en nærmest uindtagelig placering højt på en bjergtop. Her havde inca-kongen sin sommerresidens, som fungerede som en lille by. Bygningerne ligger smukt ordnet og man kan levende forestille sig hvor fantastisk der må have været da den lille by var levende. Nu er den fyldt med svedende turister og en skov af selfie-sticks. Og os. Det er måske Sydamerikas største turistattraktion, men det var det hele værd. Også de 7timer i en klaustrofobisk bus hver vej. Nu er vi tilbage i Cusco, på hostel Estrelita, hvor vi er lykkeligt genforenet med alle de andre cyklister. Og god mad.

Posted: Aug. 2, 2017, 4 a.m.

Sunday 30 Jul 2017 22:12

Machu Picchu Camp Vi har været i Cusco i en lille uges tid nu. Vi venter på et nyt bagnav til Kenneths cykel. Det er sendt fra USA med uvurderlig hjælp fra Ben, verdens bedste og sødeste cykelmekaniker. Det burde være fremme om et par dage. Tiden i Cusco har vi brugt på Estrelita hostel hvor rigtig mange andre cyklister også lægger vejen forbi. Så det bliver til både glædelige gensyn, og nye venskaber. Udover cykelsnak har vi blot nydt byen, som er rigtig hyggelig og på sin vis moderne, omend turistet og lidt dyrere end vi er vant til. Idag er vi taget afsted for at se Machu Picchu. Vi ville gerne have cyklet herop, men... så vi måtte tage busser for at komme frem. Og nu ligger vi så i teltet og glæder os til at bruge dagen imorgen deroppe i den imponerende inka-by.

Posted: July 31, 2017, 3:12 a.m.

Monday 24 Jul 2017 23:00

Estrelita Hostel Efter en dejlig varm nat i Jaimes køkken fik vi pakket vores cykler tilbage til normal og gjort os klar til afgang mod Cusco. Hele dagen igår var det tydeligt at den reparation af Kenneths bagnav som Eddie lavede i Cusco, ikke holdte, da det begyndte at larme igen. Vi turde ikke køre de 100km til Cusco på det, så planen var at tage en bus de to timer til Cusco, for så at se om navet kunne reddes derinde. Vi checkede ind på Estrelita, hvor vi havde hørt at andre cyklister, og motorcyklister, boede. Og både Tim, Greg og Morgane var her. Og også Tomas, som vi fulgtes med i Argentina. Så masser af glædelige gensyn. Der var endda også andre cyklister vi kunne hænge ud med. Og den franske bager inde ved siden af har croissanter til 2kr, så vi mæskede os i eftermiddagskaffe og croissanter. På den anden side af vejen lå en cykelsmed, som vi fik til at kigge på Kenneths cykel. Da vi tog hjulet af viste det sig at akslen var knækket midt over. Så den reparation vi havde regnet med skulle holde til USA, holdt altså kun 3 dage på Ausangate. Så nu går det ud på hurtigst muligt at få et nyt bagnav hertil. Enten fra Lima, hjemmefra, eller fra USA.

Posted: July 25, 2017, 4 a.m.

Sunday 23 Jul 2017 21:49

Warmshowers hos Jaime I nat vågnede jeg ved lyden af fortrin på stien tæt på vores telt. Jeg fik en dårlig fornemmelse og kom hurtigt ud af teltet. Det var bælgravende mørkt, men en mand gav sig til kende og vi udvekslede et par ord, mens han lyste mig i hovedet. Jeg tænkte det blot var en fyr på vej et sted hen, omend han var noget uvenlig. Da vi stod op med solen et par timer senere skulle det vise sig at manden havde stjålet min cykelhjelm og Maries cykelhandsker, som befandt sig på cyklerne, lige udenfor teltet. Ret så overraskende. Men det hele blev sat i perspektiv efter et par timers cykling, da vi mødte en fyr som havde camperet ved en sø. Han var også blevet bestjålet. Men ved at samme mand havde skåret teltet op med en kniv og rakt ind og fundet en kikkert. Fyren var vågnet og var begyndt at råbe op, og tyven besvarede ved at slå ham i hovedet med kikkerten inden han stak af. Lidt af en voldsom oplevelse at starte dagen med. Men igen idag var turen virkelig smuk. Og hård. Vi regner med at have skubbet cyklerne op ad bakke ca 40% af distancen. Hvilket er langt størstedelen af den tid vi har brugt sammenlagt. Men det var det hele værd. Hele loopet er foregået over 4000m, med tre høje pas i 5200, 5100 og 4900. Det er tre gange over toppen på Mont Blanc. Kenneths bagbremse døde fuldstændigt idag, så de fede tekniske downhills blev taget med nogen forsigtighed. Vi sluttede Ausangate-loopet ca halv tre og havde lige tid til lidt mad inden vi trillede de 40km ned ad bakke til Jaime og hans varme køkken. Nu glæder vi os til at sove trygt og varmt. De sidste par nætter har været isnende kolde på bjerget.

Posted: July 24, 2017, 2:49 a.m.

Saturday 22 Jul 2017 20:15

Wildcamp på Ausangate-loopet. Dagens cykling var igen utrolig smuk. Omend der var en del skubben med cyklerne på de stejle bjergsider. Alpacaerne og lamaerne fulgte igen idag vores færd med undrende øjne og hovedet let på skrå. Frokosten blev spist med den smukkeste udsigt over 3 dybblå laguner af gletchervand. Og efter lidt forvirring med at finde sporet, og forsøg på ikke at træde de lokale over tæerne ved at cykle på deres indhegnede jord, er vi nu tilbage på en lille sti, som faktisk findes på kortet. Vi regner med at nå rundt om Ausangate imorgen, og så tilbage til Checacupe og Jaime. Vi håber bremserne holder, selvom olien løber ud af alle 4.

Posted: July 23, 2017, 1:15 a.m.

Friday 21 Jul 2017 20:22

Wildcamp ved "Lodge" på Ausangate-loopet. De sidste par dage er fået med at reparere cyklen. Det lykkedes Jaime og Reys gode ven og cykelmekaniker, Eddie, i Cusco at svejse nyt materiale på akslen og efterfølgende pudse den til, og det lykkedes os, mod al forventning, at finde nye kuglelejer som passer i navet. Så nu er cyklen fikset til UG. I Cusco fik vi også hentet en pakke hjemmefra med bla.a. nye kæder og cassetter, så nu står cyklerne knivskarpt. Og det har vi fået brug for idag. Vi er nu, endelig, på vej rundt om Ausangate. Vi tog bussen herop imorges og tænkte vi måske ville nå 40km idag. Vi har kørt små 25km. Vi måtte gå i flere timer op ad nogle af bjergsiderne. Men udsigten, og specielt singletracket på nedkørslerne, var det hele værd. Det er noget af det smukkeste bikepacking vi nogensinde har kørt. Og sjoveste. Vi overnatter nu i 4.600m efter at have været over et pas på 5.200m. Så luften er lidt tynd og det kan mærkes når cyklen skal skubbes over store sten. Vi glæder os helt urimeligt meget til de næste to dage heroppe på bjerget.

Posted: July 22, 2017, 1:22 a.m.

Tuesday 18 Jul 2017 23:00

Warmshowers hos Jaime Imorges fortsatte vi vores færd mod Ausangate. Dog med flere og flere problemer med gearene. Vi spiste tidlig frokost med udsigt til den sneklædte top i 6.384m. Men her måtte vi tage den tunge beslutning at vende om, da vi ikke længere troede på at gearene ville holde. Vi prøvede om vi kunne komme ombord på en bus, ned ad bjerget, for at spare gearene, men endte med at cykle hele vejen. Tilbage hos Jaime i Checacupe, fik vi cyklen til eftersyn hos hans ven, Rey, og det viste sig at hele friløbet var smadret, fordi to kuglelejer var splintret. Og de havde gnavet selve akslen i navet, så selv nye kuglelejer ikke ville kunne passe. Ikke nogen god melding. Og den eneste ting at gøre er at tage hjulet med i bussen til Cusco imorgen, for at prøve om byens bedste cykelhandler kan hjælpe med at lave en nødreperation indtil et nyt nav kan komme frem hjemmefra.

Posted: July 19, 2017, 4 a.m.

Monday 17 Jul 2017 18:42

Wildcamp Planen for dagen var at gøre cyklerne klar til at tackle bikepackingruten rundt om Ausangate, et bjerg som Incaerne betragtede som en mægtig Apu, en bjerggud. Og lave mad klar til 3 dages ekspedition. Vi var klar til afgang kl et, og vi sagde farvel til de andre. De vil i mellemtiden trekke op til rainbow mountain, og så håber vi at mødes hos Jaime igen om et par dage, så vi kan følges til Cusco. Vi havde egentlig planlagt at tage en bus op til starten af singletracket, men busplanerne passede ikke med vores planer, så vi besluttede at cykle de 40km og 1000hm derop. Og det har vi på ingen måde fortrudt. Det har været en fantastisk smuk tur indtil videre. Vi har nu camperet på en lille hylde på bjerget, 14km fra singletracket. Vi nåede ikke så langt som håbet, fordi Kenneth har lidt mekaniske udfordringer. Med cyklen. Cassetten er gået løs, så gearene fungerer virkelig dårligt. Men vi tager chancen og håber at vi kan få det til at du, rundt om Ausangate.

Posted: July 17, 2017, 11:42 p.m.

Sunday 16 Jul 2017 23:00

Warmshowers hos Jaime Morgenen blev brugt på en tur i mudderbad. Eller dvs at vi blev smurt ind i mudder fra top til tå, og skulle så vente på at det tørrede, inden vi skyllede det af igen. Ikke helt den oplevelse vi havde forventet, men sjovt nok at prøve. Efter mudderbad stak vi snuden mod Checacupe. Vi ankom i solnedgangen, netop som den igangværende byfest accelerede. Der var fuld smæk på. Madboder,musik, dans, hunde, børn og fulde folk i eet stort farverigt virvar. Og så os. 5 Gringos på cykler, midt på torvet. Vi fik hurtigt mange nye venner. Jaime, som har warmshowers i checacupe, kom hjem fra job kl otte, så der sluttede festen for os, og vi gik hen for at møde ham. Han har et rum (køkken) med plads til 2 gæster, men vi fik lov at sove 6 mand der, fordi en fransk turist fra festen havde sneget sig med os hjem. Men hyggeligt var det. Og Jaime var en virkelig god fyr.

Posted: July 17, 2017, 4 a.m.

Saturday 15 Jul 2017 20:37

Camp ved de varme kilder Cyklingen idag havde eet meget signifikant mål; nemlig at komme tidligt til Aquas Calientes, et sted med varme kilder og bad. Vi ankom først på eftermiddagen til noget der nærmest mindede om et badeland, med masser af lokale som nød deres lørdag i de varme bassiner. Og snart fik vi også forkælet vores cykelkroppe med tiltrængt varmt bad. Det var en kæmpe succes. For 10kr fik vi både indgang til alle fasciliteterne OG vi fik lov at campere på området. Så nu ligger vi i teltet med velplejede kroppe og sind og lytter til vandet som vælter op af jorden. Bedre afslutning på en cykledag kan man ikke ønske sig.

Posted: July 16, 2017, 1:37 a.m.

Friday 14 Jul 2017 19:39

Wildcamp Efter god morgenmad og afsked med det franske tandempar, cyklede vi til Pukara, hvor vi vidste der var stort marked. Vi fik handlet til de næste dage og fyldt maverne med god mad. Og vi fik snakket en del med de mange nysgerrige lokale. Vi nærmer os bjergene. Hele dagen er de kommet tættere på os. Og her hvor vi camperer til aften, har vi den smukkeste udsigt til dem. Den næste tid i Peru bliver hård at cykle, for mange højdemeter skal forceres, og det samme skal mange høje pas. Vi glæder os.

Posted: July 15, 2017, 12:39 a.m.

Thursday 13 Jul 2017 23:00

Wildcamp Vi tog os god tid med morgenmaden, sammen med Giovanni, ham som har Casa de ciclistas i Juliaca. Han skulle egentlig på arbejde, men vi havde det virkelig hyggeligt, så det trak ud med afgangen. Vi brugte også god tid på at komme ud af byen, men havde en rigtig god, hyggelig og dejlig dag, men virkelig kort, på cyklerne. Efter at have kørt kun 40km mødte vi et fransk par på en tandem. Og vi besluttede at campere med dem. Så 7 mand høj lavede vi mad og hyggede sammen, inden vi krøb i teltene til den hidtil koldeste nat. Minus 4 grader i teltet havde franskmændene på deres termometer.

Posted: July 14, 2017, 4 a.m.

Wednesday 12 Jul 2017 21:53

Casa de ciclistas i Juliaca Idag var en kort strækning til Juliaca. Tim havde lavet en aftale om overnatning, med ham som har Casa de ciclistas her i Juliaca. Vi ankom ved totiden. Kun ca 10min efter Greg og Morgane. Vi vidste ikke de var her, men hvilken glædelig overraskelse. Vi gik ud og spiste hele banden og havde en hyggelig aften.

Posted: July 13, 2017, 2:53 a.m.

Tuesday 11 Jul 2017 19:26

Wildcamp ved Lago Titicaca Det var virkelig dejligt at vågne op i strandkanten imorges. Vi nød lyden af klukkende vand, mens vi lavede morgenmad og kaffe. Dagens anden morgenmad blev indtaget i den lille by Juli. Her fandt vi en ceviche-bod på et gadehjørne og det smagte himmelsk. Pris - 10kr. Og senere fik vi for 6kr hver en frokost med henholdsvis stegt laks og stegt ost. Indtil videre er Peru ekstremt billigt. Også i forhold til Bolivia. Cyklingen gik godt og vi fik 75km på tælleren, incl et lille vejside jubilæum, hvor vi fejrede at have rundet 8000km, inden vi igen slog lejr, ikke langt fra vandkanten ved Lago Titicaca. Denne gang lige uden for Puno, og tæt ved de små sivøer, som nogle af de oprindelige folk stadig bor på. Vi kan se dem ikke langt fra land.

Posted: July 12, 2017, 12:26 a.m.

Monday 10 Jul 2017 18:55

Wildcamp på stranden Idag krydsede vi grænsen fra Bolivia til Peru, efter 7870km siden Ushuaia. Det er vores fjerde land på turen. For Tim, som vi følges med, er det land nr 30. Det blev fejret med en øl til frokost. Frokosten indtog vi i den første by vi kom til i Peru. Der var virkelig god stemning. Og god mad. Vi er allerede vilde med Peru. Vi fik også en snak med cykeltaxierne på markedet. Vi cyklede lang Titicaca søen igen idag. Og igen idag var det virkelig smukt. Nu er kl lidt i syv, og vi ligger i soveposerne, for det har allerede været mørkt og koldt i en time nu. Lyden af bølgeskvulp og en træt krop, skal nok sørge for vi snart sover, selvom vi gerne vil læse om Peru i guidebogen.

Posted: July 10, 2017, 11:55 p.m.

Sunday 9 Jul 2017 18:17

Hostal Las Balmas Dejligt at se frost på teltet og cyklerne igen imorges. Så føler man sig lidt mere i live når man står op. Dagens cykletur inkluderede et lille båd-cruise over Lago Titicaca. Smukt og hyggeligt. Og lidt sjovt syn når en bus kommer sejlende forbi, på en pram. Landskaberne var fantastisk smukke med udsigt til Lago Titicaca hele dagen. Og afsluttende med en lang downhill til Copacabana. Vi checkede ind på et hostel som Israel havde anbefalet, og det første vi ser indenfor er Tims cykel. Han checkede ind imorges, selvom han burde være en dag foran os. Fantastisk og vi har allerede aftalt at følges igen fra imorgen.

Posted: July 9, 2017, 10:17 p.m.

Saturday 8 Jul 2017 20:39

Wildcamp Efter nogle virkelig hyggelige dage på Casa de ciclistas, hvor vi tilbragte tiden sammen med Tim og et fransk par, Greg og Morgane, som vi tidligere har mødt i Patagonien, var Kenneth endelig frisk nok til at cykle videre. Vores tid i la Paz blev noget anderledes end vi havde planlagt. Vi skulle have været på Meyers restaurant Gusto, og vi skylle have cyklet MTB i bjergene omkring byen. Men istedet brugte vi tiden på at ligge syg/ komme i bedring og bare hænge ud i Casa de ciclistas. Hvilket alt ialt også var virkelig hyggeligt. Nu er vi på vejen igen. Imorgen er vi ved grænsen til Peru.

Posted: July 9, 2017, 12:39 a.m.

Wednesday 5 Jul 2017 23:00

Casa de Ciclistas i La Paz Det skulle så vise sig at sygdommen ikke var på tilbagetog. Tvært imod. Kenneth endte hos lægen og fik 2 forskellige antibiotika med hjem. Efter et par dage på hostel var diarrén dog under kontrol og vi besluttede at flytte over på Casa de ciclistas.

Posted: July 6, 2017, 3 a.m.

Sunday 2 Jul 2017 21:20

Austria hostel Imorges var højdesygen nogenlunde væk, og diarrén på tilbagetog. Men Kenneth have ingen kræfter til at cykle. Så vi besluttede at spare os selv for at vente på bedring, i den meget lidt spændende by vi var havnet i, samt at spare os for 200km meget lidt spændende motorvejscykling til la Paz. Så vi tog bussen. Nu er vi så i la Paz, og de par dage vi skal bruge til at blive friske og stærke igen, bliver nok væsentligt sjovere.

Posted: July 3, 2017, 1:20 a.m.

Saturday 1 Jul 2017 16:35

Adalid Alojamiento Tidligt imorges kom den længe ventede diarré så også for Kenneth. Så nu var det både højdesyge og diarré. Det gjorde unægtelig morgenen lidt langsommere end de fleste morgener. Og vi var nødt til at ændre planer. Vi kørte de 15km ind til den næste by, for at finde et hostel, så Kenneth kam blive frisk igen. Det betød også at vi allerede måtte sige farvel til Tim, hvilket vi var ret kede af, for han var en fantastisk fyr at følges med. Men han fortsatte selvfølgelig mod la Paz. Vi fandt et lille sted at checke ind i den lille truck-stop by. Og Kenneth har fået en pille mod højdesygen, så vi håber alt er godt nu.

Posted: July 1, 2017, 8:35 p.m.

Friday 30 Jun 2017 23:00

Wildcamp Vi startede godt ud på cyklerne idag. Det var en smuk tur gennem bjergene, og endelig fik vi også lov til at køre lidt ned ad bakke. Vi havde sovet i 4350m og kørte et pas på 4500m. Det gjorde at Kenneth i løbet af dagen fik højdesyge. Ondt i hovedet, ondt i maven, svimmel, opkast fornemmelser og ondt i kroppen. Vi var nødt til at holde en pause på et par timer midt på dagen, men det hjalp ikke. Så vi satsede istedet på at komme så langt ned ad bjerget som vi kunne, til den næste overnatning. Vi endte i ca 3850m. Kenneth gik direkte i seng kl seks, da teltet var oppe.

Posted: July 1, 2017, 3 a.m.

Thursday 29 Jun 2017 20:15

Wildcamp Mange dage går slet ikke som forventet. Idag var een af dem. Da vi havde cyklet de første 500hm op, kom vi til en lille by, og selvom det egentlig var for tidligt til en pause, så fik vi alligevel sat os med en kop kaffe. Og 10 min senere dukkede Tim op over bakketoppen. Vi mødte Tim i Sucre, sammen med de andre cyklister. Han er på vejen jorden rundt, fra Reading til Reading. Den ene Reading er hans hjemby i England. Den anden Reading ligger ved New York. Vi troede han var to dage foran os, men havde haft mekanisk nedbrud med cyklen og havde prøvet bagvejen til Coroico, men den var for hård. Så nu var han her. Vi fulgtes resten af dagen og vil sikkert følges til la Paz. Tim er fuldstændig easy going og virkelig hyggelig at være sammen med, så det er det bedste selskab man kan tænke sig.

Posted: June 30, 2017, 12:15 a.m.

Wednesday 28 Jun 2017 19:55

Wildcamp. Det udviklede sig til et virkelig prisværdigt, men kort besøg i Cochabamba. Igen pga maden. Vi startede dagen på markedet med en god morgenmad. Salat, kartofler, ris, æg og en bøf. Det smagte fantastisk. Så hen til bageren og købe brød til dagen, samt spise en empanada med ost. Så begyndte vi at cykle ud af byen, men stoppede efter en times tid, for at spise den berømte chorizosandwich fra Cochabamba. Og så gik vi direkte på cafe og fik et stykke kage og en milkshake. Det var himmelske oplevelser for madglade, evigt sultne langturscyklister. Det skal dog tilføjes at vi resten af eftermiddagen kørte godt 65km og små 900hm op ad bakke, så vi gætter på det meste blev forbrændt. Nu har vi camperet midtvejs til altiplano og lavet mere god mad. Tørret lamakød, tørrede svampe, grøntsager og kartoffelmos. Lækkert.

Posted: June 28, 2017, 11:55 p.m.

Tuesday 27 Jun 2017 23:00

Hostal casa vieja Idag bestod cyklingen af ca 50km på kedelig befærdet landevej med masser af vejarbejde. Vi fandt det høje gear frem og kom hurtigt igennem det. Sidst på formiddagen ramte vi Cochabamba. Det er altid lidt hektisk at køre ind i en storby på cykel, i et land hvor bilerne har fortrinsret og hvor den mest fremherskende trafikregel er at den med den største bil og horn, kører først. Men det gik godt. Vi kom forbi markedet på vejen ind og vi spiste de lækreste papaya, ananas, empanadas og alt muligt andet. Efter at have fundet et hostel brugte vi resten af eftermiddagen på at gå lidt rundt i byen og kigge, og spise på markedet. De siger at Cochabamba har det bedste mad i Bolivia. Og vi tror det er sandt. Så cyklisterne gik glade og meget mætte i seng.

Posted: June 28, 2017, 3 a.m.

Monday 26 Jun 2017 21:09

Alojamiento Da vi stak hovederne ud af teltet imorges blev vi hilst godmorgen af det venlige par som havde ladet os bo her. De sad og holdt øje med køerne. Manden kom op til en snak, inden de gik tilbage til deres hus. Det meste af dagen idag blev brugt på at køre op ad bakke. 1000hm i eet langt sejt træk. Derefter lidt op og ned. Og til sidst een lang downhill på 1000hm. Så nu er vi præcis samme højde som da vi startede imorges. Dagens anden frokost indtog vi i en livlig lille by ved navn Rodeo. Det er sæson for chicha, som er en lettere alkoholisk drik, ala øl, brygget på majs. Så der var højt humør og røde øjne i hele den lille by. Vi fik smagsprøve på chicha'en både hos købmanden og på markedet. Men prøvede også at forklare vi skulle cykle, helst uden at dingle for meget rundt. Men det smagte virkelig godt.

Posted: June 27, 2017, 1:09 a.m.

Sunday 25 Jun 2017 21:22

Wildcamp Imorges sagde vi farvel til Pim og Ellen. Det var et par hyggelige dage sammen med dem. Alene for første gang i lang tid, begav vi os videre mod Cochabamba. I Mizgue kom vi til at spise lidt for meget lækker frokost. Og drikke lidt for mange milkshakes. Så vi ku næsten ikke træde cyklerne op ad bakken. En halv time efter Mizgue, fandt vi et sted som solgte hjemmelavet peanutbutter. Vi købte en dåse og blev inviteret på frisk pomelo juice og koks med hjemmelavet ost. Udover at vi nu var tæt på bristepunktet af mad, så var det fantastisk at sidde på verandaen og snakke med damen og hendes niece. Hen ad aften fandt vi et utroligt smukt sted at campere. Et ældre ægtepar var ved at binde køerne fast til nogle buske, for natten, og vi spurgte om vi måtte slå teltet op på deres lille bakketop med udsigt over den dal vi lige var cyklet op igennem. Og det måtte vi gerne. Mens vi var ved at slå teltet op, kom manden tilbage med mote til os. Mote er kæmpe majs som er kogte. Vi blev helt rørte. En kone og mand som tydeligvis ikke havde meget selv, men stadig overskud til at give os mad. Vi er dybt taknemmelige. Så alt var godt. Indtil vi fik trådt på en tør grøn svamp, så Kenneth fik verdens største nyseanfald. Håber ikke der sker mere end det. Stjernehimlen er fantastisk smuk over os, så vi prøver at tage nogle gode billeder.

Posted: June 26, 2017, 1:22 a.m.

Saturday 24 Jun 2017 22:27

Hostal San Pablo Vi havde for første gang i måneder, en virkelig varm nat. Vi vågnede flere gange med sved på panden. Jep - vi kan helt sikkert mærke at være kommet ned fra bjergene igen. Vi havde endnu en rigtig flot dag med god cykling og hyggeligt selskab med Pim og Ellen. Frokosten var en succes. 12kr for en mani-suppe med masser af grøntsager, plus hovedret som var saice. Ris og kartofler med kød og sauce. Det smagte virkeligt lækkert. Vi ankom til Aiquile hen ad eftermiddagen og fik os en kold og velfortjent øl, ovenpå endnu en dag med mere end 30 grader. Imorgen tidlig siger vi farvel til Pim og Ellen. De kører mod Santa Cruz, og vi kører mod Cachabamba.

Posted: June 25, 2017, 2:27 a.m.

Friday 23 Jun 2017 21:57

Wildcamp ved floden. Efter nogle virkelig gode dage i Sucre med spanskundervisning og kvalitetstid med de andre cyklister vi kendte i byen, blev det endelig tid til at komme videre. Vi har talt en del om hvorvidt vi skulle tage den direkte vej til La Paz, eller om vi skulle tage den sjove omvej til Cochabamba. Imorges da vi stod op, havde vi endnu ikke taget en beslutning. Og den blev først truffet da Pim og Ellen, som også ville køre videre idag, gjorde opmærksom på at hvis vi kørte mod Cochabamba, så kunne vi følges de første to dage. Det sidste lange stykke tid har vi været velsignede med godt selskab sammen med andre cyklister. Og vi havde allerede talt om at vi ville komme til at savne dem. Så at følges med Pim og Ellen et par dage var den bedste måde at fortsætte på. Dagen har været super smuk og det var fantastisk at komme tilbage på cyklerne. Vi lagde let ud med næsten 2000hm ned ad bakke og kun 650hm opad. Nu har vi camperet tæt ved en lille flod og fået tørret lamakød til aftensmad. Alt er godt.

Posted: June 24, 2017, 1:57 a.m.

Friday 16 Jun 2017 23:00

Hostal Pachamama Vi har flyttet hostel til et lille hyggeligt sted med blomster i haven og billigere værelser. Vi bliver her et par dage mere mens vi går til spansk 4 timer om dagen. Resten af tiden bruger vi på at spise på markedet. Både Israel og Ellen og Pim checker også ind her. Dejligt at se dem igen.

Posted: June 17, 2017, 3 a.m.

Wednesday 14 Jun 2017 23:22

Hostal Kultur Berlin Den første nat i virkelig lang tid, hvor vi ikke frøs. Vi har virkelig kunnet mærke at komme ned i højderne, ned fra altiplano. Idag skulle vi tilbagelægge små 60km for at komme til Sucre. Bedst som vi havde bestemt os for at holde frokostpause, på toppen af en bakke, spottede vi en cyklist som sad i vejkanten. Og det var Jonah! Vores australske ven, som burde være en dag foran os. Han fortalte os at han havde været syg. Og at han var kommet til at drikke sig fuld i aftes. Så han var kommet lidt langsommere frem end forventet. Men det var fedt, for så kunne vi følges resten af dagen til Sucre. Vi ankom kl 17 i højt humør, for vi var nødt til at drikke resten af Jonahs cafe cognac midt på eftermiddagen. Vi er checket ind på alt for dyrt hostel, så vi skal finde et andet imorgen. Ligesom vi skal finde en spanskskole. Og så bliver vi her en uges tid og lærer mere spansk. Og plejer cyklerne lidt med olie og kærlighed.

Posted: June 15, 2017, 3:22 a.m.

Tuesday 13 Jun 2017 19:26

Wildcamp i flodseng Efter to dage i Potosi er vi nu på landevejen igen. I Potosi brugte vi tiden på at spise masser af mad på markederne, få vasket tøj, lave blogpost og ikke mindst besøge minerne i Cerro Rico. Bjerget har været verdens største kilde til sølv og der bliver stadig boret, sprunget og hakket efter mere. Der arbejder ca 10.000 mand i minedriften. Vi var inde i en af minerne og se hvordan det foregår. Vildt spændende. I Potosi blev vi også genforenet med Seb, Lucia og Jonah, inden de cyklede videre mod Sucre. Hvor vi sikkert møder dem igen. Vi tilbragte også noget tid sammen med et par på motorcykel, Amerikaner og Columbianer. De var ret søde og vi håber at møde dem igen senere. Cyklingen idag var noget at det nemmeste. 100km kørte vi. Mere end 2000hm ned ad bakke. Små 500hm op. Det er dejligt at komme lidt ned igen. Det er ikke når så koldt hernede, som der er oppe i 4000m. Imorgen er der små 60km til Sucre, hvor vi vil blive og lære noget mere spansk.

Posted: June 13, 2017, 11:26 p.m.

Saturday 10 Jun 2017 23:59

Hostal La Casona Endnu en superkold morgen med is i vandflaskerne. Men vi varmede os med havregrød og kaffe inden vi kom afsted. Igen idag kunne vi næsten ikke tro vores egne øjne, så smukt var landskabet omkring os. Til frokosttid stoppede vi helt tilfældigt ved et lille mejeri, med superlækre oste og yoghurt, så vi fik nærmest laktoseprop. Men store smil. Planen var at nå til Potosi. Og det gjorde vi. Efterhånden som vi nærmede os, blev vi mere og mere kvalt i bilos fra gamle udrangerede biler og lastbiler. Det er udemærket at vi udfaser gamle biler i Danmark, så de ikke forurener der, men globalt set hjælper det ikke meget når de kører videre herovre. "Forstaden" til Potosi var heller ikke just nogen fornøjelse med skrald og lort overalt. Det lagde hurtigt en afstand til de sidste dages smukke natur. Til gengæld har vi nu indlogeret os på et hyggeligt gammelt hostel i den gamle bydel. Og spist to aftensmåltider. Og mødt Seb, Lucia og Jonah. Så alt er godt.

Posted: June 11, 2017, 3:59 a.m.

Friday 9 Jun 2017 20:34

Wildcamp i slagtehus. Det var iskoldt imorges da vi vågnede. Vi havde glemt at åbne ventilationen i teltet, så der var kondens på indersiden, men da vi tog det udenfor og rystede det, blev det til iskrystaller som hvirvlede i den frostklare luft. Det tog helt frem til frokost at blive gennemvarm i hele kroppen. Frokosten købte vi af en dame som havde tørret lamakød med majs, under tæpperne i hendes trillebør. Og senere på eftermiddagen kom vi til en lille bitte by, hvor det første vi så var 5 lamaer som var ved at blive slagtet i vejsiden. Og hele den lille by var omdannet til marked. Vi købte frugt og satte os for at spise, mens hele byen kiggede med. Vi fik snakket lidt med de mest modige drenge. Hele dagen cyklede vi gennem det smukkeste landskab, en quebrada i mange farver. Vi talte om at det må være den bjergkæde vi missede i det nordlige Argentina, som vi nu kørte i. Smukt var det ihvertfald. Kl 17 ramte vi udkanten af endnu en lille by, og fik lov at sove i et forladt hus, som mest ligner et slagteri eller en stald.

Posted: June 10, 2017, 12:34 a.m.

Thursday 8 Jun 2017 20:12

Camp I garagen til lægeklinikken. Marie har været lidt ramt af kvalme idag. Men det til trods har vi alligevel kørt 90km og 800hm. Vi startede ud med et par timers cykling til Huari, hvor vi fik suppe til morgenmad og drikke af frugt og frø, i de små madboder. Vi elsker Bolivia for deres streetfood kultur. Der er så mange lækre ting at spise og drikke. Og det er ekstremt billigt. Suppe 5kr. Glas hjemmelavet æblemost 1kr. Efter at have spist os mætte og nydt stemningen i byen, cyklede vi en genvej over et lille pas på 4350m. Det var en rigtig smuk tur, som samtidig markerede afslutningen på vores cykling på altiplano. Vi er nu kørt ind i bjergene øst for Andesbjergene. Lige før mørket faldt på, trillede vi ind i en lillebitte by, Tolapalca, og spurgte på den lille lægeklinik, efter et sted at sove. Det blev til at slå teltet op i garagen, efter en hurtig oprydning. Helt perfekt at komme i læ for vinden, som er bidende kold.

Posted: June 9, 2017, 12:12 a.m.

Wednesday 7 Jun 2017 21:24

Oven på købmandsforretningen. En helt igennem skøn dag. Vi startede med morgenmad til 17kr på hotellet, og gik derefter direkte hen til bageren for at købe brød, og kage. Mens vi spiste lækker lagkage, så vi hele skolen med marchingband, danse rundt om torvet. Cyklingen var nem, fordi vi for en gangs skyld havde medvind hele dagen. Ved frokosttid kørte vi forbi et kæmpe meteorkrater, på flere hundrede meter i diameter og måske 50m dyb. Det må have givet et ordentlig brag, da den landede. I løbet af eftermiddagen kørte vi ind i en sandstorm. Til at begynde med var det meget sjovt, men efter flere timer med sand imellem tænderne, glædede vi os til at komme frem til et hotel i Quillacas. Det skulle dog vise sig at der ikke var et eneste sted vi kunne bo i byen. Og selv i byen var der sandstorm, så det var ikke så attraktivt at ligge i telt. Vi så flere lokale gå i retning af sportshallen, så vi kørte derop. Det viste sig at der var fuld gang i indvielsen af hallen, og inden længe havde vi fået en pose mad og en øl af venlige sjæle, mens vi så fodbold og hørte taler. De lokale tog den skridtet videre med masser af cocablade og finsprit. Vi spurgte lidt forskellige om overnatningsmuligheder, og flere mente at der ville være åbent i pensionen, overfor kiosken. Vi kørte derhen og konstaterede at der var hængelås på døren. Men kiosken havde åbent. Og inden længe var vi installeret på et ledigt værelse de havde, og vi fik lov at købe et måltid mad til 15kr, af den søde dame som har kiosken. Boliviansk gæstfrihed når det er bedst.

Posted: June 8, 2017, 1:24 a.m.

Tuesday 6 Jun 2017 19:13

Hotel Vi er så heldige, endnu en vindstille nat og morgen på Salar de Uyuni. Og endnu en gang et underfundigt syn af hvid saltørken der mødte os, da vi stak hovedet ud af teltet imorges. Vi kørte de sidste 2 timer på salaren, ind til en lille by der hedder Tahua. Her mødte vi to motorcyklister ved den lokale kiosk. Den ene med madforgiftning. Han så lidt bleg ud. Der var ikke meget at få i kiosken, så det blev kun til en yoghurt inden vi drog videre. 3 timer senere, efter en bumpet grusvej i en smuk dal, kom vi frem til Salinas de Garci Mendoza. En by akkurat stor nok til at have 2 billige hoteller og et lille torv med lækre og billige madboder. Vi fik lov at børste cyklerne fri for salt, hjemme hos ejeren af det lille hotel vi bor på. Og sådan er vores oplevelse af bolivianerne indtil nu. Søde og åbne og sjove.

Posted: June 6, 2017, 11:13 p.m.

Monday 5 Jun 2017 20:40

Wildcamp på Salar de Uyuni Idag er det Maries fødselsdag, så vi hyggede længe med morgenmad sammen med Israel, inden vi kom afsted. Israel satte kursen mod Uyuni, og vi pegede næsen den anden vej, mod Isla Incahuasi. Med knasende salt under dækkene og en horisont hvor himmel og jord, eller salt, flød sammen, tilbagelagde vi en halv ørken, inden vi nåede øen. Den viste sig at være en turistfælde af dimensioner, med 35 jeeps holdende foran. Men vi fik dog alligevel sat et måltid mad og en kaffe til livs, mens vi besluttede at køre ud i salaren igen, for at campere en gang til. Så nu ligger vi igen i teltet efter den smukkeste solnedgang. Og en fødselsdag af de mere specielle.

Posted: June 6, 2017, 12:40 a.m.

Sunday 4 Jun 2017 20:59

Wildcamp på Salar de Uyuni Efter Marie havde brugt hele dagen igår på at komme sig ovenpå en madforgiftning, mens Kennneth brugte dagen på at spise sig igennem alle Uyunis madboder, vågnede vi begge op og var kampklare idag. Vi pakkede cyklerne og begav os afsted mod salar de Uyuni, verdens største saltørken, lige uden for Uyuni. Men først fik vi spist en masse morgenmad i Uyunis ekstremt billige madboder. Den normale måde at entrere salar de Uyuni på er ved at køre ind fra en lille by nord for Uyuni. Vi valgte at køre ned i en tør flodseng lige uden for Uyuni, og følge den til salaren. Det var sjovt, men udfordrende. Og vi kørte en del på salaren hvor den var dækket af vand. Og vi måtte gå en del hvor det var for blødt. Sidst på eftermiddagen mødte vi Israel fra Brasilien. Vi havde hørt om ham fra Oim og Ellen. Ude midt i ingenting på salaren. Vi sludrede en halv times tid og blev så enige om at slå lejr og tilbringe aftenen sammen. Det var virkelig hyggeligt. Vi lavede fælles mad og tog tusind billeder. Imorgen er det Maries fødselsdag.

Posted: June 5, 2017, 12:59 a.m.

Friday 2 Jun 2017 23:00

Hostel el Viajero Det blev en virkelig kold nat. Vi havde næsten alt vores tøj på i soveposerne og alligevel havde vi svært ved at holde varmen. Fra kl 4 om morgenen, hvor der er allerkoldest, sov vi slet ikke. Men da solens stråler ramte teltet tøede de frosne lemmer langsomt op. Alt som ikke havde ligget i teltet var frosset. Vand, honning, sæbe osv. Men hyggeligt var det at spise morgenmad med Seb, Lucia og Jonah. Og hyggeligt var det at cykle til Uyuni sammen. Vi kørte videre på jeeptracks, langs togskinnerne hele dagen. Underlaget var tricky, for mange steder var det blødt og langsomt, og nogle steder sank vi endda helt i, så vi måtte grave kæmpe mudderkager af cyklerne. Da vi ankom i Uyuni i solnedgangen kørte vi direkte ind på en togkirkegård, som lå langs skinnerne. Lidt sjovt at se de gamle lokomotiver. Vi fandt et hostel og en restaurant og fik fyldt vores sultne maver. Og 4 timer senere fik Marie turens første alvorlige madforgiftning. Godt vi ikke lå i teltet ude midt på en kold salar.

Posted: June 3, 2017, 3 a.m.

Thursday 1 Jun 2017 20:37

Wildcamp i ruiner ved togskinnerne. Gratis mad er det bedste der kan ske for en langturscyklist, så det blev en god start på dagen da vi vågnede på vores hostel og så morgenmad stillet frem til os. Uden beregning. Hostellet kostede iøvrigt 35kr pr mand. Og vi spiste to retter aftensmad til 20kr pr mand. Velkommen til Bolivia. Ikke så længe efter vi tog afsted mødte vi tre andre cyklister. Et par fra Tyskland/ Australien. Og en fyr mere fra Australien. Vi snakkede længe og fulgtes så resten af dagen. Hele eftermiddagen har vi kørt ad et jeepspor langs togskinnerne, for det er den mest direkte vej til Uyuni. Og et sted langs skinnerne har vi nu fundet en lille ruin hvor vi har slået teltene op, lavet mad og fortalt røverhistorier. Men her er så mega koldt at vi alle er krøbet i seng, med alt vores tøj på, selvom klokken kun er otte.

Posted: June 2, 2017, 12:37 a.m.

Wednesday 31 May 2017 18:26

Hostel Mentarios Trods det at vi sov i forhallen til grænseposten, var det en halvkold nat. Da vi kom udenfor var der tyk is på den beholder hvorfra man tager vand til at skylle ud i toilettet. Det var sidste gang vi checkede ud af Chile. 7 gange har vi krydset grænsen mellem Chile og Argentina. Og nu hvor vi krydser grænsen ottende gang, er det til Bolivia, og nye eventyr. Efter kort tid på små snørklede hjulspor, snarere end veje, kom vi ud på den første salar. Det var en fest at køre på en helt flad ørken. Der var godt nok een vej på kortet, men i virkeligheden var der masser af hjulspor på kryds og tværs, som pegede i alle mulige retninger. Så vi lavede vores egen vej, og kørte efter kompasset istedet for kortet. Ret sjovt. Til frokost sad vi i kanten af en salar og nød selskabet af en flok lamaer som havde vandingshul tæt på. Ud på eftermiddagen, mens vi kørte på endnu en salar, kun til lyden af dækkene som knasede på den sprøde saltflade, nærmede vi os San Juan, hvor vi nu har indlogeret os på et hostel. Og vi har fået selskab af en gruppe som kører en tredages tur i 4WD i Bolivia. De bekræftede igen at der var meget sne, og at passet er lukket i den sydlige del af Bolivia, så vi har stadig valgt rigtigt at køre længere mod nord. Og vi synes også vi har valgt rigtigt med et hostel i nat, istedet for en nat i teltet med minusgrader.

Posted: May 31, 2017, 10:26 p.m.

Tuesday 30 May 2017 20:32

Indenfor hos grænseposten Det var en kold nat. Rigtig kold. Vi fik sovet en del, men der var også en del rumsteren rundt for at få varmen. Da solen kom op, spiste vi morgenmad i teltet og fik varmen. Hen ad formiddagen kørte vi forbi en lille bitte by med 40-50 indbyggere. Vi spurgte en tilfældig dame om man kunne købe en kop kaffe og hun inviterede os op i sit køkken, hvor vi fik kaffe og brød. Vi hjalp hende med at oversætte hendes yndlings Modern Talking sang til spansk. Og derefter var der kys og kram og vi fik taget billeder med hinanden. Efter frokost mødte vi et par i bil, som vi tidligere har mødt i Valle de Luna. Efter at have drillet dem med om de havde det godt i deres varme bil, mens vi lå og cyklede 8km/t i strid modvind, fik vi sludret lidt. De fortalte at de også havde været i San Pedro de Atacama, og ligesom os besluttet at køre uden paso Hito cajon, for det var stadig lukket. Så vi blev bekræftet i vores egen beslutning om ikke at vente. Cyklingen igen idag foregik langs med endnu flere vulkaner. Den vi sigtede imod var Ollague vulkan, som stadig er aktiv. Og som deler navn med den by, som ligger på den chilenske side af grænseposten. Og her er vi nu. I vores telt, inde i forhallen ved migration og told. Og imorgen tidlig checker vi for sidste gang ud af Chile, efter 4 1/2 måned og 6304km på cykel igennem Chile og Argentina. Vi glæder os til nye eventyr i Bolivia.

Posted: May 31, 2017, 12:32 a.m.

Monday 29 May 2017 20:41

Wildcamp i vejsiden Vi kom tidligt afsted fra vores senge imorges. En frostklar morgen på cyklerne. Hele dagen har vi cyklet nordpå, langs grænsen til Bolivia, og drømt om at køre inde på den anden side om planlagt. Men her var nu også meget pænt. Og asfalt. I den lille bitte by San Pedro fik vi vand og en god snak hos mekanikeren. Og en kaffe og brød med syltetøj hos den lokale comedor. Nu har vi slået teltet op imellem vulkaner og nydt den smukkeste solnedgang, inden det blev så koldt at soveposerne kaldte.

Posted: May 30, 2017, 12:41 a.m.

Sunday 28 May 2017 23:00

Hus for arbejdere Idag mødte vi Juli ude midt i ørkenen, på vej til Calama. Juli har vi cyklet med på Carraterra Austral tidligere. Et dejligt gensyn med kys og kram. I Calama fik vi ordnet en masse indkøb så vi kan klare turen op i bjergene. Calama er en lidt sjov rå by, men tydeligvis med masser af penge fra mineindustrien. Resten af dagen cyklede vi mod bjergene. Meget smukt syn. Og hen ad eftermiddagen kom vi til Chiu Chiu, den hyggeligste lille by, hvor der var små boder på torvet omkring kirken. Vi fik lov at overnatte på et sted hvor arbejderne sover. Ikke så hyggeligt, men dejligt med en gratis seng.

Posted: May 29, 2017, 3 a.m.

Saturday 27 May 2017 20:03

Wildcamp i vejsiden. Efter et par dage i San Pedro de Atacama, hvor vi ventede, fulde af håb, på at paso Hito Cajama til Bolivia åbnede, har vi nu begivet os ad en anden rute mod Bolivia, hvor vi krydser grænsen længere mod nord. Det betyder at vi misser Laguna-ruten i Bolivia, hvilket vi er meget kede af. Idag cyklede vi så afsted. 7km udenfor San Pedro, med udsigt over Valle de la Luna, nåede vi turens 6000km mærke. Senere på dagen mødte vi Pim og Ellen, som også cykler til Alaska. De regner dog 2 1/2år til det. Og som den perfekte afslutning på dagen, knækkede Kenneths geardrop, da han steg af cyklen for at campere. Det er skiftet og alt er godt.

Posted: May 28, 2017, 12:03 a.m.

Tuesday 23 May 2017 22:10

Juriques hostel Vi vågnede til et smukt syn af snedækkede bjerge over os. Men helt tørre veje under os. Og vi skulle ned. Så for fuld fart trillede vi ned mod salar de Atacama. En saltørken. Et af de tørreste steder på jorden. Hvor det havde regnet hele dagen igår. Nåmen vi fik kørt lidt mislykkede ture ind i salaren. Bla til en lille sø man kunne bade i, men vi vendte om ved porten da de ville have 150kr pr mand i indgang. For at se en lille sø. Velkommen tilbage til Chile. Sidst på eftermiddagen ankom vi til San Pedro de Atacama. En pænt turistet by, men også med hyggelige cafeer. Så det skal nok blive godt at komme ud og få en kaffe imorgen.

Posted: May 24, 2017, 2:10 a.m.

Monday 22 May 2017 20:52

Hostal Socaire En dag som udviklede sig noget anderledes end forventet. Vi vågnede i vores lille hjem ved grænsen. Kl 9 kunne vi checke ud af Argentina og ind i Chile. Vi spurgte til vejrsituationen på bjerget, da vi skulle over et pas i 4.650m i Andesbjergene. Vi fik at vide der ville komme sne ved 14-tiden. Men vi satsede på at kunne nå et campamento hvor vi ville kunne sove, på den anden side af passet. Og vi begav os afsted. Kl 14.30 blev vi samlet op af vejarbejderne på bjerget, selvom vi var kun 100m fra passet. De var ved at rydde bjerget, da der var kommet en del sne nede på Chilesiden. Og således blev vi kørt 90 km længere end beregnet, igennem snevejret. Så nu er vi ankommet til et hostel i Socaire, sammen med ca 25 vejarbejdere. Vi er spændte på om vi kan cykle ned til San Pedro de Atacama imorgen, for selv her ligger der sne. Vi får se.

Posted: May 23, 2017, 12:52 a.m.

Sunday 21 May 2017 20:41

Refugio hos grænsepolitiet Det var en kold morgen, og morgenmaden blev indtaget inde i teltet, inde i det lille rum som vi var blevet givet for natten. Men det utrolige var sket. Det var vindstille udenfor. Og da solen kom op, kom varmen hurtigere end de foregående dage. Vi skyndte os afsted, for at nå nogle kilometer inden vinden evt ville tage fat igen. Men det blev en helt vindstille dag, og vi nåede de 63km frem til grænseposten inden kl 15. Det var virkelig skønt, og betød næsten en halv hviledag med masser af mad og kaffe og varm kakao. Vi havde hørt at grænsepolitiet ville lade cyklister overnatte i et rum. Men vi var slet ikke forberedte på at de har en helt bygning med tre soveværelser, toiletter og køkken, til folk som bliver fanget i dårligt vejr. Så nu bor vi nærmest på hotel. Med wifi og varme på. Imorgen kører vi over grænsen ved paso Sico.

Posted: May 21, 2017, 11:41 p.m.

Saturday 20 May 2017 22:13

Camp inde hos Alejandro Efter en hviledag i San Antonio, efter krydsningen af Abra del Acay, er vi nu på farten igen. Idag cyklede vi over et andet pas i 4.650m. Og vi kunne endda se Abra del Acay derfra. Selvom dagens etape kun var på godt 60km, så var den præget af meget modvind. Igen. Og selvom vi kun skulle op i 4.000m for at nå Olacapato, så blev det alligevel til 1.000hm. Så det nåede at blive mørkt inden vi rullede ind i Olacapato. Da vi kørte ind i byen, gøede en hund, og en dør blev åbnet. Straks blev vi inviteret ind, mens der blev arrangeret at vi kunne sove i et hus i byen. Det var Alejandro, som var ved at bygge et hus, og der kunne vi sove i et lille rum. Der var en pære, en hane med iskoldt vand, og gulvet var den bare jord. Men det var ly for vinden, og det var både hjerterum og husrum.

Posted: May 21, 2017, 1:13 a.m.

Thursday 18 May 2017 21:32

Hosteria El Portal de los Andes Efter ca 15 timer i teltet, hvor det stormede en halv pelikan udenfor, hilste vi solen velkommen og forlod vores hi. På trods af de mange timer i teltet, hvor vi kæmpede for at holde varmen, blev det ikke til meget søvn. Men kl 10.30 var vi klar til afgang. Vi manglede kun ca 5km til passet, og derefter ca 45km ned ad bakke til San Antonio de los Cobres. Det blev en noget hårdere og længere cykeltur end vi havde regnet med. Men vi nåede passet i 4.995m som der stod på skiltet. Og vi kom sikkert ned på den anden side, på trods af stormvejret. Nu ligger vi pænt trætte på et hyggeligt Hosteria, efter et varmt bad og en god middag, og er lidt stolte af os selv.

Posted: May 19, 2017, 12:32 a.m.

Wednesday 17 May 2017 19:44

Wildcamp i 4630 m.o.h Vækkeuret ringede kl 7.00 idag, så vi kunne komme tidligt op og afsted. Vi skulle nå at køre 1.000 højdemeter, og 52km, for at nå passet i 4.973 m.o.h. Og derefter ca 40km ned til den næste by. Landskabet er noget af det smukkeste vi har kørt. Bjergene skifter konstant farve mellem lyserød, bordeaux, ir-grøn, græsgrøn, gul, lilla, blå... Det er helt spektakulært. Vi havde håbet at nå passet omkring kl 16. Men efter frokosttid kunne vi se at den nok nærmere ville blive 18-19 stykker. Vi valgte at satse på passet, frem for at campere længere nede. Men kl 17 var det så isnende koldt, og kæmpe blæsevejr, at vi var nødt til at nødcampe i et lille hul i læ for vinden. Det lykkedes at sikre teltet godt og lave en varm suppe. Der er kun godt halvanden, maks to timer til passet, men vi ville ikke risikere at skulle køre nedfarten i mørke og ekstrem kulde. Nu har var taget al vores tøj på og lagt os i soveposerne, med vores elektronik og en flaske vand, så vi har noget til morgenmaden, som ikke er stivfrossent. Kl er 19.45. Godnat.

Posted: May 17, 2017, 10:44 p.m.

Tuesday 16 May 2017 23:00

Wildcamp Vi startede dagen ud med en god kop kaffe i Cachi, så vi kunme få adgang til wifi, og ordne en masse ting på nettet. Vi har brug for en ny forsyning kontaktlinser, og reservedele, som vi prøver at få sendt til La Paz i Bolivia. Efter kaffe og hurtig frokost på torvet i Cachi cyklede vi mod La Poma. De næste to dage bruger vi på at krydse passet Abra del Acay på 4.973m. Et pas som er kendt blandt cyklister og efter sigende kører mange af dem nøgne over toppen. Vejen fra Cachi til La Poma var virkelig smuk. Bjergene er helt lyserøde, blandet med grønne nuancer. Det var fantastisk cykling. Vi fik taget de første 800højdemeter, så imorgen venter de sidste 2.000 til toppen.

Posted: May 17, 2017, 2 a.m.

Monday 15 May 2017 21:36

Camping Municipalidad Idag fortsatte vi turen til Cachi. Landskabet varierede fra kun rå sandstensformationer, til også at byde på grønne dale med opdyrkede marker. Og et fuldstændig lyserødt bjerg. Vi flottede os med en frokost i Molinos. En omelet og en god kop kaffe. Virkelig lækkert. Vi ankom til Cachi ved femtiden, og flottede os med endnu en kaffe, så vi kunne få noget wifi, og ordne lidt mails. Nu er vi checket ind på byens billigste camping og glæder os til første etape på Abra del Acay imorgen, et pas som ligger i 4972m. Vi håber at nå toppen om 2 dage.

Posted: May 16, 2017, 12:36 a.m.

Sunday 14 May 2017 21:34

Wildcamp Imens vi spiste morgenmad ved vores telt i parken, begyndte folk fra den lille by, at strømme til kirken til gudstjeneste. Så da vi forlod vores ly for natten, stod folk helt ud på fortovet og lyttede til præstens ord. Efter et par timers cykling var der formiddagskaffestop i en anden lille by, i byens lillebitte panaderia. Bageren var sød og vi fik facturas. Som er en basse, ikke en regning. Resten af dagen har vi cyklet på grusvej gennem de smukkeste geologiske formationer man kan tænke sig. Specielt smuk var Quebrada Fecha og "vindtunnelen". Der er farvede bjergspidser, og spidse toppe som har rejst sig for 10-20 mill år siden. Og siden blevet formet af vind og vejr. Ret spektakulære syn. Vi er meget glade. Og for at sætte prikken over I'et, så har vi lige nydt den smukkeste stjernehimmel, hvor vi har set Orion gå ned i horisonten, til gengæld så vi Saturn stå op på den modsatte side af himlen. Vi er blot små myrer i det store billede. Apropos myrer, så er der vist sluppet et par stykker med ind i teltet. Godnat.

Posted: May 15, 2017, 12:34 a.m.

Saturday 13 May 2017 18:48

Wildcamp ved kirken Vi sov dejligt længe idag, efter en virkelig hyggelig grillaften med Tomas igår. Vi fik talt på messenger med forskellige venner, skrevet et nyt blogindlæg, og ordnet forskellige andre småting, inden vi checkede ud af det hyggelige hostel, sent om eftermiddagen. Derefter blev det til en stor is på torvet, inden vi forlod Cafayate. Mørket sneg sig hurtigt ind på os, så efter kun 15km kom vi til en lille flække, hvor vi spurgte i kirken om vi måtte slå teltet op i haven. Så her bor vi nu.

Posted: May 13, 2017, 9:48 p.m.

Friday 12 May 2017 23:35

Hostel Routa 40 Vi vågnede i baghaven, ved swimmingpoolen, til lyden af kommunalarbejdere der gjorde klar til en udendørs gudstjeneste, med efterfølgende traktement ved grillen. Så er man ligesom igang. Dagens cykling var en drøm. 30km gennem vinmarkerne omkring Cafayate, som vi skulle ende i. Så kun 4 punkteringer senere, rullede vi ind i den hyggelige lille by. Dog måtte vi konstatere at turismen har holdt sit indtog, omend byen ikke helt har mistet sin charme. Resten af dagen blev brugt på at hygge på hostellet, afbrudt af en tur i byen for at finde en is, og gode sager til at grille. Tomas lavede en klassisk argentinsk asado til os på vores sidste aften sammen. Så nu vil vi krybe til køjs med maverne mere end fyldte...

Posted: May 13, 2017, 2:35 a.m.

Thursday 11 May 2017 22:19

Wildcamp bag Hosteria Municipalidad Vi vågnede heldigvis op til en vindstille og solbeskinnet morgen, selvom det havde suset i trætoppene hele natten. Det gjorde cyklingen skøn fra morgenen, men forhindrede os dog ikke i at stoppe en halv time efter vi var startet, for at drikke kaffe og spise kage, ved en cykel-café i vejsiden. Ret hyggeligt sted, omend lidt spøjst da havelågen blev låst bag os. I Santa Maria ville vi spise frokost i parken, som så ofte før, men blev ret fristede til lidt lokal stemning, da vi kom forbi en lille markedsplads hvor folk hyggede sig. Det gav os også chancen for at spise Milanesa, Tomaś yndlingsret. En form for helt flad wienerschnitzel. Så alt var godt. Om eftermiddagen fik vi ikke blot eftervirkningerne af den megen mad at føle, men også en stiv modvind. Det fik os til at beslutte at søge ly for vinden i en by, frem for mere camping i det fri. Så nu ligger vi på en fin græsplæne bag noget kommunal bygning. I dejlig læ.

Posted: May 12, 2017, 1:19 a.m.

Wednesday 10 May 2017 23:00

Wildcamp i flodseng Det tog sin tid at komme afsted fra campen imorges. Måske skyldes det at vi diskede op med kæmpe morgenmad med masser af rosiner og valnødder. Og kaffe. Eller måske skyldtes det bare generel træthed. Det var ihvertfald en dag som bar præg af trætte ben. Men alligevel fik vi kørt lidt mere end 80km i den tiltagende modvind. Tilsidst måtte vi søge læ i en flodseng, selvom vi havde forventet at komme lidt længere frem, til en by hvor vi kan finde vand. Så nu står den på sparsom madlavning. Værst er det nok for Tomas, som må spare på vandet til sin elskede mate.

Posted: May 11, 2017, 2 a.m.

Tuesday 9 May 2017 20:46

Termas de Hualfin Kaffe og morgenmad i flodsengen, efterfulgt af endnu en lapning af Maries dæk, inden vi begav os tilbage på landevejen sammen med Tomas. Langs landevejene står der ofte små altre til ære for helgener og jomfruer. Idag fandt vi et, som var lavet af tre cyklister, til ære for virgin desatanudos. Vi ofrede en stor lap, og bad til at vi måtte blive fri for punkteringer. Indtil videre har det virket. Vi kører i et område hvor der gror mange valnøddetræer. Og der er selvfølgelig mange vinranker. Et sted kørte vi ind til en ældre mand, som solgte os et kilo rosiner og et kilo valnødder, fra haven. En hyggelig fyr, som lod os plyndre hans appelsintræ, nu vi alligevel stod og sludrede. Aftenens camp blev udpeget af en fyr der kom forbi og hilste på, mens vi sad og spiste en snack. Først gav han os tre citroner fra haven. Og derefter fortalte han os om det lokale termalbad, som folk fra de små landsbyer kørte ud til om aftenen, for at bade. Og der skulle være en camp samme sted. Det var ikke svært at beslutte. Så nu sidder vi her, og er ved at trække proppen af den lokale vin, mens vi laver mad. Helt nyvaskede i mineralvand fra termalbadet.

Posted: May 9, 2017, 11:46 p.m.

Monday 8 May 2017 21:28

Wildcamp i flodseng Hele dagen har vi kørt med Tomas. Og det har været en stor fornøjelse. Landskaberne har ikke budt på så meget, som vi ikke har set før. Så vi har mest bare nydt hinandens selskab og snakket en del. Og så har vi lappet dæk. Igen. Det er mere tørt her, end vi har set før. Og overalt på jorden er der fyldt med små torne som sætter sig i dækkene. Så idag har der været 2 punkteringer. Men de foregående dage mange flere. I formiddags handlede vi ind i en lille bitte by. Og på mirakuløs vis, sneg der sig en papvin, cyklisters foretrukne, ned i sidetasken. Så her til aften da vi lavede mad over blus, blev stemningen ekstra god. Endnu en fantastisk dag på cyklen.

Posted: May 9, 2017, 12:28 a.m.

Sunday 7 May 2017 20:57

Wildcamp Idag forlod vi Chilecito, med hjertet fyldt med vemod over at skulle sige farvel, og maven fyldt med empanadas. Den familie vi havde boet hos de sidste dage var virkelig søde og hjælpsomme. De havde 3 hunde, 2 af dem hvalpe, som vi forelskede os fuldstændig i. Vi mødte folk overalt i byen, som ville os det godt og som inviterede os på vin og mad. Så vi har tabt vores hjerte til Chilecito. Men det er det tunge lod som langturscyklist, at man skal videre. Cyklingen idag var nem og ligetil og vi kom langt, selvom vi først kom afsted over middag. Hen ad eftermiddagen mødte vi Thomas. Han er fra Argentina. Har cyklet det sidste halve år i Argentina. Og er en fin fyr. Så vi kørte resten af dagen med ham og har nu slået lejr sammen, ude midt i det store ingenting. Det er nu hyggeligt at følges med andre, som har fået den samme gode ide om at tage ud og cykle lidt rundt i landskabet. Det var også idag at vi rundede de 5.000 kilometer. Hvis vi kører de 30.000km til Alaska som vi regner med, så er vi nu nået en sjettedel. Tiden går allerede alt for hurtigt.

Posted: May 7, 2017, 11:57 p.m.

Friday 5 May 2017 23:35

Hostel Famatina Lige så smuk solnedgangen var igår, var solopgangen idag. Men papegøjerne var væk da vi vågnede. Kroppen og især benene var lidt trætte idag. Men vi fik da alligevel transporteret begge dele 90km og 1000 højdemeter til Chilecito, hvor vi holder velfortjent hviledag imorgen. Vi fejrede aftenen med at gå ud og spise på den hyggeligste lokale restaurant. En flaske vin kunne det også blive til, så nu ligger vi tilfredse og veltilpasse i sengen og slår mave. Livet er nu ret dejligt som langturscyklist.

Posted: May 6, 2017, 2:35 a.m.

Thursday 4 May 2017 19:54

Wildcamp Dagen startede med en tur i 4x4 lastbil ud til Talampaya. Vi kørte igennem en imponerende kløft på tværs af hele bjergkæden, som bestod af fuldstændig rød sandsten. Vinden og regnen har gennem de sidste mange tusinde år, modelleret de smukkeste skulputurelle formationer. En kæmpe naturoplevelse. Og der blev budt på et glas koldt hvidvin undervejs, midt i kløften, hvilket var utroligt mærkeligt men sært tilfredsstillende og befordrende for den sociale interaktion i gruppen. Eftermiddagen brugte vi på at cykle derudaf og er nu endt midt ude i ingenting, under stjernerne, der hvor papegøjerne åbenbart flyver hen for at sove. Lige nu sidder der nok 500 papegøjer omkring os og skræpper. Men vi har fortalt dem at der skal være ro kl 22.00.

Posted: May 4, 2017, 10:54 p.m.

Wednesday 3 May 2017 21:16

Camp i Talampaya National Parque. Vi hyggede med Andrew og Lucas over morgenmad og kaffe, inden vi drog afsted fra Ischigualasta. Vi fulgtes med Andrew de første 10km, inden vi skiltes, i Los Baldecitos. Han drejede hjem mod Cordoba, og vi fortsatte mod nord og Talampaya National Parque. Efter hurtig kørsel på god landevej, og 2 punkteringer, kom vi frem til Talampaya, ca en halv time efter dagens sidste excursion i parken. Så vi har sat teltet op i deres camp og lavet mad i aftenmørket, med flere sæt lysende prikker ude i periferien. Hvert sæt lysende prikker repræsenterer en lille grå ræv, som venter på at der falder lidt mad af. Men denne gang måtte de blive skuffede. Kartoffelmosen med parmesan og grøntsager blev spist op. Imorgen tidlig drager vi på tur ind i parken og ser de smukke sandstensformationer.

Posted: May 4, 2017, 12:16 a.m.

Tuesday 2 May 2017 22:50

Camp i Ischigualasta Parque Idag cyklede vi de sidste 30km for at komme til nationalparken. Her måtte vi pænt lade cyklerne blive ved porten, og prøve at finde et lift, for man må kun komme ind i parken i bil. Det lykkedes at komme op at køre med en argentinsk familie. God måde også at få øvet lidt spansk. Parken var fantastisk. Der var masser af interessante geologiske fænomener, månelandskaber, og formationer af tårne som truede med at vælte hvert øjeblik, pga erosion. Vi sluttede af med to museer hvor vi så knogler fra dinosaurer fundet i området, godt fortalt med masser af historie. Mega spændende eftermiddag. Tilbage ved porten, mødte vi Andrew fra USA, men bosiddende i Cordoba. Han havde ventet på os, fordi han syntes cyklerne var fede. Han var selv på cykel, så vi tilbragte resten af aftenen i campen med ham. Og Lucas fra Uruguay kom også på cykel hen under aften. Det er første gang i lang tid vi møder andre cyklister, og glæden var stor ved at dele historier over blusset.

Posted: May 3, 2017, 1:50 a.m.

Monday 1 May 2017 20:10

Wildcamp i bjergene. Efter en lille morgenkomplet til 80pesos, på den lokale café, (det er 20kroner pr mand), så begav vi os på cyklerne ud i verden. Vi kørte 'bagvejen' mod de to nationalparker som vi gerne vil besøge de næste par dage. Tilsammen er de to parker af UNESCO udnævnt til World herritage site, fordi der er spor efter hele Triassic-perioden (som varede godt 45mill år), som det eneste sted i verden. Triassic perioden var bla.a der de første dinosaurer så dagens lys og man har fundet rester fra nogle af dem her. Ischigualasto, den ene park, kaldes også Valle de Luna, pga dens månelignende landskab. Talampaya er den anden park, som bla.a. har nogle fantastisk smukke sandstensformationer. Dagen idag gik virkelig godt. Og det er varmt nu. Rigtigt varmt. Så selvom man sveder, er man helt tør. Og selvom man drikker, meget, så er man også helt tør i halsen. Men det er dejligt at køre i shorts og T-shirt igen. Da vi slog teltet op i nærheden af en rasteplads, kom der straks et par folk hen og begyndte at snakke. Og 10min senere stod vi med favnen fuld af isterninger, sodavand og brød, og vinkede farvel til dem. Der er så mange søde mennesker i verden.

Posted: May 1, 2017, 11:10 p.m.

Sunday 30 Apr 2017 23:00

Camp udenfor Jachal Dagen gik med at udbedre skaden, efter gårsdagens episode med den forsvundne oplader og batteri. Vi måtte hoppe på en bus til San Juan, for at finde et indkøbscenter som havde åbent, så vi kunne få en ny lader til alle vores dimser. Og det lykkedes. Bla.a. med god hjælp fra Politiet, som opbevarede vores cykler imens vi var væk, kørte os til busstationen, og om aftenen, da vi kom tilbage, kørte de os til en lukket campingplads, hvor vi kunne sove gratis. Helt alene. Så selvom dagen var præget af ærgrelse over at have mistet dyrt udstyr, så gik alting alligevel godt, og det var dejligt at blive båret på hænder og fødder af de søde politifolk.

Posted: May 1, 2017, 2 a.m.

Saturday 29 Apr 2017 23:00

Camp Municipalidad i Jachal. Vi vågnede med lidt mindre snottud end vi plejer, ved politistationen. Det var koldt, men en fin morgen. Den første bid cykling på dagen tog os ned til Rodeo. Altså ikke et rodeoevent, men byen Rodeo. Der fik vi god kaffe og frokost i solen. Og så tog vi ellers hul på noget af det smukkeste cykling indtil nu. Lige udenfor byen lå de smukkeste formationer af bjerge i alle mulige farver. Det mindede ret meget om Utah. Helt fortryllende. Det har vi skrevet før, men dette var virkelig helt specielt. Vi kørte gennem dalen, langs floden som bugtede sig i den grønne bund, mens vi selv cyklede på en hylde, som skar sig ind i bjergsiden. En virkelig smuk tur. Vi havde håbet at være tidligt fremme i Jachal. Og det lykkedes at trille ind i byen kl 16. Lige tids nok til en god is, som en god afslutning, på en god cykledag. En mindre god afslutning på dagen opstod senere, da vi havde efterladt vores ene kamerabatteri til opladning på campingpladsen, som midlertidigt var omdannet til folkefest. Men da vi ville hente batteriet, var det forsvundet. Og ingen havde set noget...

Posted: April 30, 2017, 2 a.m.

Friday 28 Apr 2017 19:52

På politistationen Vi vågnede til en kold morgen under vinrankerne. Efteråret er i den grad på vej. Træerne er helt gule. Og det er minusgrader om natten. Idag cyklede vi små 90km ad grusvejen til Inglesia. Vi har ikke mødt en eneste bil på vejen. Det eneste menneske vi har talt med var en politimand, udstationeret ude midt i ingenting. Vi kørte stadig på altiplanoet mellem bjergkæderne. Fra ca 1500 til 2500 moh og ned igen. En dejlig smuk dag på cyklen.

Posted: April 28, 2017, 10:52 p.m.

Thursday 27 Apr 2017 20:44

Under vinrankerne i Villa Nueva. Vi vågnede igen op med stor snottud. Ikke ligefrem drømmescenariet at køre bjerge i ca 2000 meters højde uden at have lukket et øje om natten og uden sådan rigtig at kunne trække vejret. Men afsted kom vi, med en god kaffe i blodet. Og cyklingen var igen idag fantastisk smuk. Til frokosttid var vi nået til Calingasta, hvor bjergene havde endnu vildere farvespil end vi nogensinde har set. Og hvor vi konstaterede at Maries dæk nu også var ved at sprække, på samme måde som Kenneths gjorde, og som forårsagede hele miseren med at sidde fast i Santiago i 2 uger. Kæmpe krise. Hvis ikke det var fordi vi heldigvis havde sørget for et reservedæk i Santiago. Så vi er allerede videre, på vej op i bjergene igen.

Posted: April 27, 2017, 11:44 p.m.

Wednesday 26 Apr 2017 20:34

Camping municipalidad i Barreal Efter den obligatoriske morgenkaffe. Eller nærmere formiddagskaffe i byen begav vi os ud på en rigtig fin dag på cyklen. 112km på altiplano mellem Andesbjergene og deres mindre fætre mod øst. Vi så de første arkæologiske fund fra Inca-tiden. Incaernes rige strakte sig fra Mendoza i Argentina og helt op til Ecuador. Så det skal vi nok komme til at se meget mere til. Cyklingen var først 500 højdemeter op, og så ned ad bakke resten af dagen. Helt perfekt når man gerne vil indhente lidt tabt tid.

Posted: April 26, 2017, 11:34 p.m.

Tuesday 25 Apr 2017 22:37

Camping municipalidad i Uspallata. Gooooood dag på cyklen. 97km blev det til. Men det bedste af det hele var, at det var ned ad bakke stort set hele tiden. Ca 2100 højdemeter ialt. Og en topfart på 70km/t. Så bliver det ikke bedre. Vi havde dog håbet at vi kunne cykle ad den gamle vej, helt op til Christo Redentor passet, men vejen var lukket pga sne og is. Så istedet blev vi inviteret på kaffe, inden tunnelarbejderne smed vores cykler på en pick-up, og kørte os gennem toppen af bjerget. Det var ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. For nu fik vi tid til en lille detour, hen til et viewpoint hvorfra vi kunne se Aconcagua, sydamerikas højeste bjerg. Faktisk det højeste bjerg uden for Himalaya. 6960m. Ved siden af lå en lille gnalling på 4475m, altså godt 350m lavere end mt Blanc. Hele cykelturen, eller trilleturen, ned fra toppen var fantastisk smuk. Vi var konstant omgivet af bjerge i spektakulære farver. Grønne, røde, brune og hvide. Og alt derimellem. Alt i alt en virkelig fantastisk dag.

Posted: April 26, 2017, 1:37 a.m.

Monday 24 Apr 2017 20:02

Den Chilenske grænsepost ved paso Christo Redentor Vi vågnede begge med feber og ondt i hele kroppen. Så det tog lidt længere tid end normalt at komme op på cyklen. Og da vi endelig stod klar, så var Maries bagdæk sevet i løbet af natten. Men dagens cykling gik godt. Vi kørte ca 65 og 2170 højdemeter. Hvilket vi selv var ret tilfredse med, feberen taget i betragtning. Turen op mod passet er ikke specielt smuk, og vi er stadig kede af at vi ikke kunne nå paso Aqua negra, længere mod nord. Men de lukker det 1. maj. Og det ville vi ikke kunne nå. Attraktionen på denne rute er primært de mange hårnålesving som snor sig herop. Vi nåede frem til den chilenske grænsepost lige inden det blev mørkt, men lige efter det begyndte at sne. Så nu er vi ret spændte på om passet er lukket imorgen. Vi spurgte en grænsevagt om vi kunne slå teltet op et sted, og han var virkelig sød og fandt et sted vi kunne stille cyklerne, og tog os så med ned i varmekælderen, hvor der var et rum med madrasser, vi kunne sove i. Virkelig skøn afslutning på dagen. Nu er det bare i kassen og håbe at feberen har lagt sig imorgen, hvor vi skal de sidste 1000 højdemeter op til passet.

Posted: April 24, 2017, 11:02 p.m.

Sunday 23 Apr 2017 20:32

Hostel Los nonos Sikke en nat. Vi havde regnet med at trafikken ville stilne af i løbet af aftenen. Det gjorde den så ikke. En anden ting vi ikke havde regnet med, var at der ville være fest hos naboen. Men det vi allermindst havde regnet med, var at en af de fulde gæster fra festen ville komme hen og stortude ude foran teltet i en halv times tid, kl 3 om natten. Så næste morgen, helt smadrede efter en skør skør nat, var det eneste vi kunne tænke på en god varm kaffe. Vi måtte de sidste kilometer tilbage mod Santiago, inden vi kunne dreje nordpå ad den kæmpe omvej mod Argentina-passet. Og så gik det ellers fint derudaf. Ca 90km og 1000 højdemeter blev det til inden vi måtte finde et hostel, så vi kunne vaske lidt tøj. Imorgen starter vi klatringen op i Andesbjergene. Jeg har lige talt ca 80 hårnålesving på kortet. Så det skal nok blive godt for lårene.

Posted: April 23, 2017, 11:32 p.m.

Saturday 22 Apr 2017 23:00

Wildcamp. Mindesmærke ved vejen. Et skridt frem og to tilbage. Vi kom godt afsted fra hostellet imorges, og det nye dæk og ny gearing spillede perfekt. De næste par dage skal tage os over Andesbjergene, til Argentina. For at undgå at cykle på motorvejen, har vi fundet en mindre vej, i en anden dal. Det betyder at vi først skulle køre over et højt pas, for dernæst at køre over et endnu højere pas, som udgør grænsen til Argentina. Det første pas havde vi satset på at nå idag. Det var 2400 højdemeter og ca 60-70km fra Santiago. Men ca 20km fra toppen, efter at have kørt 1650 højdemeter, blev vi stoppet ved en port ind til et mineområde. Vi måtte ikke køre længere. Lange forhandlinger og diskussion med personalet endte der hvor vi startede. Vi måtte ikke køre ind i området. Så vi skulle køre tilbage til Santiago. Og tage ca 200km omvej, en del af det på motorvej, for at komme frem til foden af det næste pas. Så det var en dag på cyklen fuldstændig spildt. Ligesom vi nu skal bruge 2-3 dage på at ramme der hvor vi ville have været i løbet af imorgen. Så kan man lære at tale lidt med de lokale, inden man begiver sig ud i bjergene.

Posted: April 23, 2017, 2 a.m.

Monday 17 Apr 2017 23:00

Santiago Backpackers hostel Tilbage i Santiago. Valparaiso var en virkelig hyggelig by. Vi fik gået lidt seightseeing med masser af streetart, et besøg i Pablo Nerudas hus. Og kaffe. Nu sidder vi på hostel i Santiago igen, og prøver stadig at finde løsninger for hurtigst mulig anskaffelse af dæk, så vi kan komme tilbage på landevejene. Vi savner at cykle. Meget... Det er som om det hele er gået i stå. Det er en boble.

Posted: April 18, 2017, 2 a.m.

Saturday 15 Apr 2017 23:00

Hostal Casa Verde Limon Vi venter stadig. Nu venter vi i Valparaiso. En virkelig hyggelig by som minder os om Berlin eller Vesterbro, inden det blev moderne. Her er masser af grafitti, masser af mennesker og liv i gadebillledet, musikere på hvert et gadehjørne, og masser af små hyggelige cafebarer som venter på at vi besøger dem. Vi håber at dækket kommer på mandag. Men man ved aldrig.

Posted: April 16, 2017, 2 a.m.

Tuesday 11 Apr 2017 23:00

La Elquina hostel og camp Vi venter stadig på dæk fra Danmark. Og nu venter vi i Vicuña. Vi tog bussen herop i nat, for at komme ud og se observatorierne i området. De sidste par dage er gået med at prøve at skaffe et dæk her i Chile. Men det er ikke lykkes. Og nu har vi fået verdens bedste cykelsmed, Ben Ben, til at sende os et nyt hjemmefra. Nu bliver det spændende at se hvor længe vi skal vente på det ankommer.

Posted: April 12, 2017, 2 a.m.

Friday 7 Apr 2017 23:00

Santiago Backpackers hostel. Nogle gange ændrer tingene sig fuldstændig fra planen. Imorges gik alting godt. Vi kom tidligt afsted. Fik cyklet nogle gode kilometer. Indtil første punktering. Da jeg tog dækket af, opdagede jeg at dækket havde en flænge på ca 5cm, som ikke kan repareres. Vi besluttede at fortsætte til næste by og tage bestik af situationen. Men allerede ved næste tankstation, og dagens anden punktering, var flængen vokset til 10cm. Så det blev ret akut. Mange muligheder blev overvejet. Men det korte af det lange er, at en engel som hedder Marco, og som er mountainbiker, gav os et lift til Santiago, så vi imorgen kan se om vi kan få et nyt dæk her, eller om vi skal vente på et fra Danmark. Ikke helt den drejning vi havde set for os, da vi vågnede inde midt i en skov imorges.

Posted: April 8, 2017, 2 a.m.

Thursday 6 Apr 2017 20:13

Wildcamp.

På blot en time idag ændrede landskabet sig fra en smuk grøn dal, med udsigt til bjergene, til en osende omfartsvej ved Los Angeles ( Det hedder byen ), til pludselig at køre på mega trafikeret bred vej. Hmmm. En anden slags Chile. Vi nåede lige at sætte teltet op inden regnen begyndte at vælte ned, så nu ligger vi her og kigger på alternative ruter til Santiago. Det kommer til at tage en dag eller to mere. Og vi er allerede meget bagud i tidsplanen. Men vi må se på det imorgen.

Posted: April 6, 2017, 11:13 p.m.

Wednesday 5 Apr 2017 23:00

Residencial las Tortoras. Idag kørte vi den sidste bid af Monkey Puzzle Trail. Og ville fejre med en lækker kaffe og kage på den lokale Casa de Te i Ralco. Det blev så til en nescafé og en lille portion syltede ferskner fra dåse. Men det var også fint. Efter mange dage på udfordrende grus og smalle spor, var det nemt at komme på asfalt igen, så vi sprintede til Santa Barbera og et tiltrængt bad, tøjvask og en seng.

Posted: April 6, 2017, 2 a.m.

Tuesday 4 Apr 2017 20:25

Wildcamp. Idag fortsatte vi ad Monkey Puzzle Trail. Dagens højdepunkt, i bogstaveligste forstand, var en opstigning på ca 500 højdemeter, ad et fint lille 4x4 track. Men som var mega stejlt. Og teknisk. Vi kørte med rygsækkene på ryggen for at lette cyklerne, og alligevel måtte vi gå nogle få sektioner op. Men belønningen var det hele værd. Det samme type tekniske spor ledte os ned i dalen på den anden side af kammen og endte i et superteknisk smalt singletrack ned til floden. Det var helt klart det cyklemæssige højdepunkt på trailet.

Posted: April 4, 2017, 11:25 p.m.

Monday 3 Apr 2017 21:18

Wildcamp. Igår måtte vi tage en offdag, så Marie kunne komme på benene igen. Og det lykkedes. Så idag fortsatte vi ad Monkey Puzzle Trail. Vi lagde ud med at køre ca 1500 højdemeter fra Longimay by, til et pas ved vulkanen Longimay. Og der fik vi vores belønning. Udsigt over den smukkeste dal. Og 25 km ned ad bjerget hvor vi først kom forbi krateret Navidad, som var i udbrud i 1988. Herfra fulgte vi det spor af magma, som den havde spyet ud, 10km ned ad bjerget. Magmaen lå i op til 60m dybde. Og asken fra vulkanen, under det 13 måneder lange udbrud, nåede i starten en højde på 9000m. Det var et fuldstændig overvældende syn, og næsten ubegribeligt hvordan jordens indre er blevet blæst ud over dette kæmpe område, og ødelagt skove og floder. Det er natur når det er vildest. Og mest betagende.

Posted: April 4, 2017, 12:18 a.m.

Saturday 1 Apr 2017 19:44

Hosteria Juanco.

Imorges var der is på teltet. Men det var nok ikke det værste problem. Marie havde en hård nat med at skulle ud i kulden flere gange. Det er helt sikkert en virus som driller. Ikke det sjoveste at ligge at rode med lynlåse, sko og rimfrost når man fryser og har ondt i maven. Så efter lidt morgenmad, til Kenneth, og en riskiks til Marie, var det en nem beslutning at køre de ca 30km til Longimay for at finde en seng. Man må sige at Monkey Puzzle Trail indtil videre ikke er vores bedste oplevelse. Men det ser ud til at det går bedre med maven her til aften.

Posted: April 1, 2017, 10:44 p.m.

Friday 31 Mar 2017 21:03

Wildcamp ved floden nær Quinquén. Idag er vi startet på Monkey Puzzle Trail. En bikepackingrute vi har fundet på Bikepacking.com. Klokken blev dog tolv inden vi forlod Melipeuco, og vi har det begge sløjt. Måske en virus eller noget. Vi er trætte og har ømme muskler og led. Måske blot efter at trekke på vulkanen. Men det er ihvertfald ikke noget der fremmer energien til at køre op ad bakke, så efter 45km og 1000 højdemeter, trak vi stikket og fandt en plet i solen til vores telt. Fordelen ved at stoppe med at cykle i god tid, er at man kan være i seng inden kl ni.

Posted: April 1, 2017, 12:03 a.m.

Tuesday 28 Mar 2017 23:00

Relmucura Camp i Melipeucu. Idag startede vi med en frisk lille gåtur 1150 højdemeter op ad vulkan Sollipulli. Det var en rigtig flot tur, og synet som mødte os på toppen var fuldstændig fantastisk. Et kæmpe vulkankrater på 5*8km. Helt fyldt op med en gletcher. Et helt vildt syn. Gletcheren var 36m dyb. Og udsigten deroppefra var også ret vild. Vi kunne se både Llaima og Longimay vulkanerne, som vi skal cykle forbi på Monkey Puzzle Trail. Conaf vagten som holdt til på vulkanen var virkelig sød. Marcelo. Han solgte os et glas godt syltetøj og forærede os en pose brød. Hvilket ikke blot var sødt, men også kærkomment da vi stort set var løbet tør for mad. Efter vulkanen kørte vi små 25km ind til Melipeuco, hvorfra Monkey Puzzle trail starter, checkede ind på en Camp og fik et dejligt velfortjent langt varmt bad. Og en stor bøf.

Posted: March 29, 2017, 2 a.m.

Monday 27 Mar 2017 21:59

Conaf Camp på vulkan Nevados del Sollipulli. Idag krydsede vi grænsen mellem Chile og Argentina igen for femte gang. Ved Icalma. Som sædvanlig ret begivenhedsløst. I Icalma købte vi en lille smule backupmad, hvis vi nu alligevel ikke skulle nå frem til Melipeucu inden aftensmadstid som beregnet. Det skulle vise sig at være en klog beslutning, for nu sidder vi halvvejs oppe på en vulkan, istedet. Vi besluttede at dreje fra hovedvejen for at trekke til toppen af Sollipulli. Og det gør vi så imorgen tidlig.

Posted: March 28, 2017, 12:59 a.m.

Sunday 26 Mar 2017 21:09

Wildcamp i Monkey Puzzle skov. Endnu en smuk dag på cyklen med skiftesvis asfalt og ripio. Masser af bjerge. Kaffe i Aluminé. Vi har fulgt floden hele dagen og har nu slået lejr ved dens bred i en lille skov af Monkey puzzle træer. Meget apropos, så ankommer vi måske allerede imorgen til Melipeuco, hvorfra vi vil cykle The Monkey Puzzle Trail. En bikepackingrute som er notorisk kendt for sine mange højdemeter.

Posted: March 27, 2017, 12:09 a.m.

Saturday 25 Mar 2017 19:01

Wildcamp ved Rio Aluminé. Imorges blev vi trakteret med morgenmad og kaffe hos Marcelos familie. Under morgenmaden blev vi inviteret med ud at sejle i fos-kajak. Det var virkelig sjovt at prøve og Ivan var en god instruktør. Efter prøvesejlads sagde vi farvel til verdens sødeste familie, og begav os videre mod nord. Dagens cykletur blev lidt kort da vi kom sent afsted, men til gengæld så smuk så den burde stå i enhver guidebog. Nu sidder vi på stranden lige udenfor Pilo Lil og koger pasta og tænker på venlighed og medmenneskelighed. Og hvor stor betydning det har for os at møde mennesker som Marcelo og hans familie, når vi rejser. Vi føler os meget priviligerede.

Posted: March 25, 2017, 10:01 p.m.

Friday 24 Mar 2017 23:40

Hos Marcelo og hans familie i Junin de los Andes. Idag hang vi ud med Ruben som vi har overnattet hos. Vi diskuterede ideer til hans og Emanuels firma, Patagonia MTB tours. Ruben var så sød at lave lækker frokost til os, inden vi begav os videre mod Junin. Turen hertil var virkelig smuk, omend landskabet med eet, er fuldstændig forskelligt fra de sidste mange dage. Her var bløde bjerge i brune nuancer, og Lanin vulkanen i det fjerne. Da vi ankom til Junin mødtes vi med Marcelo, Emanuels chef fra skiresortet i San Martin. Emanuel havde sagt at vi måtte overnatte hos ham. Men vi var slet ikke forberedte på den varme velkomst vi fik af hele familien. Der bor 4 børn hjemme, Ivan, Jonas, Isac og Tanja. Vi havde en fantastisk aften sammen med dem alle. Vi drak mate og fik et kæmpe måltid aftensmad. Grillet kød og salater, som det hører sig til i Argentina. Imens blev der diskuteret politik. Vi er meget meget heldige at have mødt så skønne mennesker.

Posted: March 25, 2017, 2:40 a.m.

Thursday 23 Mar 2017 23:00

Hos Ruben. I San Martin de los Andes. De sidste 2 dage har vi kørt MTB med Emanuel her omkring byen. Det har været rigtig fedt at tage alle taskerne af cyklerne og køre nogle små spor. Det var ret udfordrende med både mange højdemeter og tekniske passager. Ruben, som er Emanuels makker, inviterede os til at bo hjemme hos ham. Lige så længe vi vil. Så nu er vi her. Vi skal planlægge turen videre frem og er ved at kigge på nogle bikepacking ruter fra bikepacking.com, så vi kan få flere sjove oplevelser i de mere afsides områder.

Posted: March 24, 2017, 2 a.m.

Monday 20 Mar 2017 23:42

Camp ACA i San Martin de los Andes. Vi forlod som sædvanlig vores Camp lidt sent imorges. Halv elleve. Og cyklede kun en times tid inden vi øjnede muligheden for en kaffe. Og mens vi snakkede med det søde argentinske par, som passede stedet, kom Joe cyklende forbi. Han havde indhentet os selvom han var startet en halv dag senere fra Bariloche. Super hyggeligt. Og vi fulgtes resten af dagen med ham. I San Martin fandt vi også Peter på den samme campingplads, så nu var vi alle fire sammen igen. Omend for en aften, for Peter kører igen imorgen. Vi mødtes også med Emanuel, som vi skal køre MTB med de næste to dage. Så imorgen tager vi alle taskerne af cyklerne og river nogle spor midtover.

Posted: March 21, 2017, 2:42 a.m.

Sunday 19 Mar 2017 22:01

Freecamp ved en lille flod. Routa de siete lagos. Vi cykler gennem lake district. Det er virkelig en smuk tur. Kæmpe søer i dybe farver, og bjerge over det hele. Ikke en eneste centimeter asfalt er flad, alt er enten opad eller nedad. Vi kom igennem Villa Angostura, den hyggeligste lille skisportsby. Med god kaffe.

Posted: March 20, 2017, 1:01 a.m.

Saturday 18 Mar 2017 23:18

Wildcamp ved stranden. Vi er kørt fra Bariloche i eftermiddags. Turen går mod San Martin de los Andes. Det var rigtig godt med en hviledag i Bariloche. Vi fik den bedste is på turen indtil nu. Og den bedste bøf. Bariloche var en virkelig fin og hyggelig by. Desværre var skiområdet lukket, så vi kunne ikke køre mountainbike der. Men vi fortsætter til San Martin, hvor vi har lavet en aftale med en guide. Idag har vi primært kørt på Routa 40. Helt utroligt smukt. Vi kører gennem lake distrikt, eller ruten med de 7 søer, indtil vi ankommer i San Martin om 2 dage.

Posted: March 19, 2017, 2:18 a.m.

Thursday 16 Mar 2017 23:00

Hostel Los Troncos i San Carlos de Bariloche. En super smuk dag med masser af solskin til de tre færger. 4 blev det i virkeligheden til. Vi startede med at sejle fra campingpladsen til færgen. Så over Lago Todos los Santos. Hele tiden med Osorno vulkanen agterud. Da vi ankom til færgelejet skiltes vi med Joe, vel vidende at vi ville cykle meget forskellige tempi på de ca 25 km grusvej, med en stigning på ca 1000hm, frem til færgen ved Lago Frias. Vi ankom her i rette tid til at nå den næste færge, men Joe nåede den ikke og vi antager at han har måttet campe ved færgen, og tage den første næste morgen. Efter Lago Frias cyklede vi 3 km til færgelejet ved Lago Nahuel Huapi. Og der var stor jubel da vi ankom før busserne. En virkelig smuk dag over de tre søer. Og bu venter en hviledag i hyggelige Bariloche med god is og solskin.

Posted: March 17, 2017, 2 a.m.

Wednesday 15 Mar 2017 21:59

Camp. I Petrohue. Idag har vi sagt farvel til Peter. Han cykler over et pas, længere mod nord. Imorgen formiddag tager vi andre ruten med de tre færger, tilbage til Argentina. Det skulle efter sigende være en ufattelig smuk tur på de tre søer. Vi har droppet den selvopfundne rute over Cerro Tronador, da vi har hørt den er meget stejl og mudret på toppen, selv vandrere har svært ved toppen, så at skulle bære cyklerne derop giver ingen mening. I aften har vi slået teltet op på bredden af Rio Petrohue, med udsigt til Osorno vulkanen. Den er som taget ud af en tegneserie, fuldstændig konisk. Og ikonisk. Det var en smuk solnedgang. Og vi tror det bliver lige så smukt imorgen tidlig, når den står op igen.

Posted: March 16, 2017, 12:59 a.m.

Tuesday 14 Mar 2017 20:22

Camp La Paz Det har været en sløv dag på cyklen. Alle var lidt trætte. Vi sigter efter Petrohue imorgen. Og færgen i overmorgen. Og SÅ går det løs med selvopfunden trail-bikepacking over ukendte egne. Vi ved ikke om det kan lade sig gøre. Men vi prøver. Det hjalp gevaldigt på humøret idag med en gang mariscos (muslinger) og pommes frites i Cochamo. Og nu er teltet oppe og vi venter på at Joe kommer ud af badet, så vi kan få et rigtig dejligt iskoldt brusebad.

Posted: March 14, 2017, 11:22 p.m.

Monday 13 Mar 2017 22:54

Wildcamp. Ved stranden uden for Elaguepe. Idag har vi cyklet pynten rundt. Langs en masse små fiskerlejer hvor de gamle fiskerbåde af træ lå trukket op på land. Det startede med regn og gråvejr imorges, men i løbet af dagen fik vi helt blå himmel. Og humøret steg. Frokost på stranden med udsigt til muslingefarme. Eftermiddagskaffe og lækker kage på en bænk foran købmanden i en lille bitte by Contao. Og nu - aftensmad i solnedgangen ved stranden. Vi spiste mens solen forsvandt og månen stod op. Og der blev fortalt gode eventyrshistorier i pandelampernes skær. Især Peter havde en historie at byde på, fra dengang han og en ven byggede en tømmerflåde i junglen i Surinam, og sejlede ned ad floden på den, med 5kg ris og et fiskenet. Hans ven fik stød af en elektrisk ål som blot et enkelt eksempel på strabadserne. Alt i alt en helt igennem fantastisk dag på cyklerne.

Posted: March 14, 2017, 1:54 a.m.

Sunday 12 Mar 2017 21:41

Wildcamp ved Caleta Hualaihue. Vi har snydt. Imellem dagens to færger, var der 10km vej at forcere. Men på færgen anviste personalet os en glarmester-lastbil, som gerne ville tage os og cyklerne med. Det er kutyme, så ikke alle de andre skal vente på cyklisterne, på den måde føltes også ok at "snyde". Efter frokost i parken i Hornopieren, kørte vi lidt kilometer ud af byen, for at wildcampe. Så nu ligger vi i teltet på en strand, ved et lille fiskerleje. Solnedgangen var flot, og når vi åbner teltet 7.45 imorgen tidlig, så kigger vi direkte hen over bjergene og ser solopgangen, som forhåbentlig også er smuk.

Posted: March 13, 2017, 12:41 a.m.

Saturday 11 Mar 2017 22:55

Camping Caleto Gonzalo. Idag har været fantastisk. Vi har cyklet gennem regnskov, som lignede Jurrasic park hele dagen. Vi vandrede op på kanten af Chaiten vulkanen, som havde udbrud i 2008. Og nede i krateret stod en kæmpe kryolit. En kegle formet af udbruddet. Senere på dagen vandrede vi ind til 3000 år gamle lærketræer. En fuldstændig fantastisk følelse at stå ved siden af et træ som allerede var flere hundrede år gammelt da Jesus levede. Men det gør ondt i mit hjerte, for en hund har fulgt os hele dagen fra Chaiten. 58km har den løbet. Den vandrede 3 timer med op på toppen af vulkanen. Og igennem skoven. Vi prøvede at jage den væk, men det lykkedes ikke. Den er vildt sød og meget trofast mod gruppen. Og vi har været nødt til at give den mad til aften. Men den skal ikke med videre imorgen.

Posted: March 12, 2017, 1:55 a.m.

Thursday 9 Mar 2017 23:00

Hospedaje Rio Pillan. Regn regn regn. Hele dagen. Men humøret var højt imellem Joe, Peter, Marie og jeg. Vi mistede Claudius og Julia for et par dage siden, da vi kørte forbi termalbadene i Puyuhuapi. Vi har igen checket ind på en Cabana, så alting kan tørre. Imorgen er hviledag, inden vi kører videre ad den sidste bid af Carretera Austral.

Posted: March 10, 2017, 2 a.m.

Wednesday 8 Mar 2017 21:54

El Manio cabanas i Villa Santa Lucia. Det har regnet hele dagen. Finregn, kun afbrudt af lårtykke stråler. Og nu, hvor vi igen har måttet søge ly i en cabana, vælter det ned udenfor. Og tordner. Heldigvis sidder vi inde ved kaminen. Tøjet hænger til tørre, og cyklerne står nede i carporten. Så vi kan slappe af med rødvin og cookies. Men gad vide hvordan det bliver imorgen. ...og netop nu slog et lyn ned, og al strømmen gik. Godnat.

Posted: March 9, 2017, 12:54 a.m.

Tuesday 7 Mar 2017 23:00

Hospedaje Lago Rosselot i La Junta. Vi startede dagen med en lille hike ind til den hængende gletcher i Parque Queulat. Ret fantastisk syn, selvom det var ret tåget. Og tågen lå lidt tungt. Læs: det pissede ned. Og sådan blev det ved resten af dagen. Vi havde en tidsramme idag, med at nå forbi 3 gange vejarbejde inden kl 13. Hvorefter de ville sprænge dynamit ved vejen. En situation man ikke ville finde sig selv i på cykel. Vi kom frem til La Junta drivvåde og havde for længe siden besluttet at finde et sted at sove indenfor så alting kunne tørre. Og det lykkedes. Ligesom det lykkedes at finde et godt aftensmåltid og en flaske vin.

Posted: March 8, 2017, 2 a.m.

Monday 6 Mar 2017 21:30

Wildcamp ved Parque Queulat. Fantastisk dag på cyklerne. Det var første gang vi har cyklet sammen med andre. Og bedre selskab end Joe, Claudius, Peter og Julia får man nok ikke. Mest er vi imponeret over Joe på 65, som er stærkere på cyklen end de fleste i gruppen. Midt på dagen holdt vi lang pause og vandrede igennem "Enchanted forest" op til en smuk lagune, gletcher og masser af vandfald. Peter, Joe og os har nu smidt teltet op på en rigtig smuk lejrplads, lige uden for Parque Queulat, og som det første imorgen vandrer vi ind og ser den hængende gletcher.

Posted: March 7, 2017, 12:30 a.m.

Sunday 5 Mar 2017 22:06

Refugio Ines i Villa Amengual. Igen en virkelig smuk dag på cyklen. Og igen mødte vi et par, som kom cyklende fra Alaska. Megan og Gordon fra henholdsvis USA og Scotland. Mega søde mennesker. Joe ventede på os her i byen som aftalt. De næste dage skal vi følges med ham. I løbet af aftenen dryssede bekendte og andre cyklister ind, så det blev en rigtig hyggelig aften med masser af rødvin. Claudius, Peter og Julia er her. Og tre chilenske cyklister. Vi fik aftensmad af Ines. Noget af det bedste indtil nu.

Posted: March 6, 2017, 1:06 a.m.

Saturday 4 Mar 2017 21:47

Wildcamp i vejsiden. De sidste dage har vi slappet af i Coyhaige, skrevet dagbog, blog, og checket op på småting. Vi mødtes med Joe fra Australien, og vi aftalte at cykle sammen fra Villa Amengual. Han ville cykle i forvejen, og så mødes vi der. Idag har været fantastisk cykling. Vi kom først afsted fra Coyhaige kl 14, fordi vi skulle handle ind til de næste dage. Men turen igennem en stille dal har været absolut fantastisk. Nu koger vi pasta i vejkanten, ved siden af teltet. Vi kørte til det blev mørkt fordi vi ledte efter et godt campspot. Vi mødte Radko og Anja fra Tyskland. De er kommet hertil fra Alaska på cykel, så vi talte med dem i vejkanten i halvanden time. Super søde og inspirerende.

Posted: March 5, 2017, 12:47 a.m.

Wednesday 1 Mar 2017 23:04

Hostel patagonia. Coyhaige. Vi havde en meget smuk cykletur igennem grønne dale det sidste stykke ind til Coyhaige idag. Omend vi kørte det meste af turen i hård modvind. Eftermiddagen blev brugt på at spise chokolade og gå i bad. Og til aften var vi på en meget lokal restaurant, baglokalet til brandstationen, og få en bøf. De næste par dage slapper vi af og nyder godt af at være på nettet her i byen.

Posted: March 2, 2017, 2:04 a.m.

Tuesday 28 Feb 2017 22:10

Cerro Castillo NP Camp. Conaf. Efter nattens uafbrudte regnvejr pakkede vi det våde telt ned og kørte 35km til Cerro Castillo. De mange rygter om virkelig dårlig 'ripio' - grusvej - viste sig at være unødigt overdrevne. Vejen var fin, og det samme var den burger vi fik i en ombygget bus midt i byen. Vi mødte et norsk par med deres to børn på 4 og 6, som var på cykel. Virkelig søde og gode mennesker med eventyr i blodet. Og Peter og Claudio kom også forbi og sagde Hej. Vi fortsatte 35km mere op i bjergene ad den smukkeste vej, til en conaf Camp. Nu ligger vi i en lille hytte og fryser i soveposerne og glæder os over en rigtig god dag.

Posted: March 1, 2017, 1:10 a.m.

Monday 27 Feb 2017 21:28

Wildcamp 30km inden Cerro Castilio. Igår holdte vi en hviledag i Puerto Rio Tranquilo. Ikke pga forholdene på det campingspot vi boede på. Tværtimod. Det var utroligt folk ikke blev syge. Men fordi vi ville sejle i kajak ud til nogle klipper af marmor, formet som champignon og med huler vi kunne sejle igennem. Ret fantastisk. Og så spiste vi både frokost og middag ude. Tiltrængt luksus. Idag har været en af de bedste cykledage. Godt humør og virkelig smuk udsigt på Carretera Austral. Selvom alt er dækket i støv fra grusvejen. På kortet havde vi fundet et vandfald i passende afstand til dagens distance. Og nu ligger vi i teltet og hører dets brusen. Og selvom det var koldt, var det fantastisk at vaske støvet af i floden, inden vi lavede aftensmad.

Posted: Feb. 28, 2017, 12:28 a.m.

Saturday 25 Feb 2017 22:57

Camp La Parva Vi vidste at Carretera Austral ville blive smuk at cykle. Og idag har den virkelig vist sig fra sin bedste side. Vi har cyklet langs en flod så blå at vi troede det var vaskemiddel, bjerge med gletchere har omringet os, og vi er kørt langs den ene sø efter den anden med dybblåt vand så vi troede vi var i Grækenland. Og den umiskendelige blanding af gul og grøn bevoksning som er så kendetegnende for Patagonien. Altsammen i lækkert solskin og korte rør. Vi er lykkelige. Da vi fandt en campground her i Puerto Rio Tranquilo, stødte vi på Claudius, som vi har boet med et par gange før. Og Joe, som vi håbede at indhente, da han forlod El Chalten et par dage før os. Glædelige gensyn.

Posted: Feb. 26, 2017, 1:57 a.m.

Friday 24 Feb 2017 21:40

Wildcamp nær confuencia Rio Baker og Rio Nef. Igen idag så vi det fine lille folkevognsrugbrød i brændt orange og blå, som vi har set så mange gange siden Ushuaia. Endelig fik vi talt med dem. Et ungt par fra Cordoba, Argentina. De fik os overbevist om at blive på Carretera Austral, istedet for den backroad vi havde tænkt os. De lovede os et vandfald, som var det smukkeste de havde set på deres 4 måneder i det sydlige Argentina og Chile. Og det var smukt. Så nu ligger vi udenfor vores telt, ved flodbredden til Rio Baker og lytter til vandets brusen i floden.

Posted: Feb. 25, 2017, 12:40 a.m.

Thursday 23 Feb 2017 21:16

Camp Aquasol. Vi blev en dag ekstra i campen ved Rio Nãdis, da vi fik lov at være med til en Asado. Traditionel grill af lam over bål. Vi fulgte med hele dagen hvor lammet blev slagtet og maden tilberedt. Lammet bliver spændt på et spyd og stillet ved siden af bålet i 4 timer til det er klar. Det smagte virkelig lækkert. Idag cyklede vi til Cochrane for at få lavet vores brænder. Uden held. Så imorgen er det videre mod nord.

Posted: Feb. 24, 2017, 12:16 a.m.

Tuesday 21 Feb 2017 23:00

Rio Nãdis Camp. Vi ville være kørt til Cochrane idag. Men var løbet tør for mad pga. vores brænder som er istykker. Vi havde hørt om et lækkert campsite hvor vi kunne købe mad, ca halvvejs. Men det viste sig at være det smukkeste sted ved en flod, med udsigt til bjergene. Så nu bliver vi her for natten. Og vi købte et halvt kilo lækkert lam fra gården, som vi grillede over bål. I hyggeligt selskab med et amerikansk/ finsk par. Prikken over i'et var st de havde marshmellows og vin, som de delte med os. Perfekt dag, selvom den gik langtfra planen.

Posted: Feb. 22, 2017, 2 a.m.

Monday 20 Feb 2017 20:44

Telt i haven hos en gæstfri Chilener. Idag har den stået på regnvejr. Og hårde opkørsler. 4stks. Og smukke udsigter med vandfald og gletchere. Men det har regnet så meget at vi ikke ku tage billeder. Vores brænder til at lave mad på gik i stykker. Så aftensmaden bestod af en dåse tun, noget proteinmix, en tomat, med parmesan. Og en umoden avocado.

Posted: Feb. 20, 2017, 11:44 p.m.

Sunday 19 Feb 2017 19:30

Refugio 52km fra Villa O'Higgins. Der var fest i byen igår, så forretningerne åbnede lidt sent. Og derfor kom vi sent afsted fra byen. Det gjorde bestemt ikke noget for vi hyggede os på hostellet med de andre, men vi kom lidt sent afsted. Og defor blev det ikke til mange kilometer idag. Til gengæld var det begyndelsen på Carraterra Austral, og det var meget smuk cykling. Vi sætter teltet op ved refugiet, da der allerede er 3 andre cyklister indenfor.

Posted: Feb. 19, 2017, 10:30 p.m.

Saturday 18 Feb 2017 23:00

El Mosco hostel i Villa O'Higgins. Vi ankom i ly af mørket og massiv regn, til en by som var fuld belagt. Så beslutningen om at tage det sidste, men dyreste værelse var ikke svær. Vi havde sat hele dagen af til at krydse det berømmede, eller berygtede, trekkingspor mellem Chile og Argentina, via Laguna del Desierto. Vi kørte det på 4 timer. Hvilket betød 6 timers ventetid ved færgen. Men de 4 timer var til gengæld det sjoveste cykling på hele turen indtil nu. Så vi er lykkelige.

Posted: Feb. 19, 2017, 2 a.m.

Friday 17 Feb 2017 21:44

Camp Lago del Desierto. Vi cyklede fra El Chalten i solskin imorges. Det var en befrielse at komme afsted på cyklerne igen, efter 2 dages massiv regn, som holdte os tilbage i El Chalten. Måske var det lige så meget det gode selskab i campen, som gjorde at vi sad lidt fast. Vi havde den smukkeste cykletur igennem dalen, omkranset af en azurblå flod og gletcherbeklædte bjerge. Og et kig tilbage mod Fitz Roy. Så selvom vi fik besøg, igen, af en god gammel ven, den stærke modvind, så var vi som føl på græs. Vi kørte til færgelejet ved Laguna del desierto, tog over med færgen, stemplede ud af Argentina og lavede mad ved søen sammen med nogle andre cyklister vi har mødt flere gange tidligere. En ret hyggelig afslutning på en fantastisk dag.

Posted: Feb. 18, 2017, 12:44 a.m.

Tuesday 14 Feb 2017 23:00

Tilbage i Camp El Relincho i El Chalten. Vi stod op kl 5 imorges og så solopgangen. Kl 6.30 begyndte solens stråler at ramme Cerro Torre, og bjergmassivet stod i de smukkeste røde farver. Fantastisk. Resten af dagen stod på vandring tilbage til El Chalten. Kaffe hos Mathildas. Og farvel til Jonas og Andrea med deres 2 børn, som forlod El Chalten idag. Om aftenen var vi ude og spise Parillia Cordero. Grillet lam. Det smagte fantastisk.

Posted: Feb. 15, 2017, 2 a.m.

Monday 13 Feb 2017 23:13

Camp Agostini. Glacier nationalpark. El Chalten. Hurtig beslutning sent i eftermiddags. Vejret havde været dårligt hele formiddagen, men det klarede op sent på dagen. Så vi skyndte os at pakke rygsækkene, stille cyklerne væk, og vandre op på bjerget. Nu ligger vi i Camp Agostini og glæder os til solopgang ved Cerro Torre om et par timer.

Posted: Feb. 14, 2017, 2:13 a.m.

Saturday 11 Feb 2017 23:08

El Relincho camp. I El Chalten. Vi havde en smuk cykletur ind i byen imorges, med regnbue, gletchere og bjerge. Fitz Roy, som er et sjældent syn, viste sig fri for skyer. Vi har mødt en del søde cyklister her på campen, som vi nok kommer til at hænge ud med de næste dage. Bl.a. et schweizisk par som cykler med deres to små børn, på 1 og 3, i hver deres trailer. Rimelig sejt at slæbe al den vægt rundt i bjergene her.

Posted: Feb. 12, 2017, 2:08 a.m.

Friday 10 Feb 2017 19:58

Wildcamp i grøftekanten 40km fra El Chalten. Vi stoppede med at cykle kl halv tre. Vinden var for hård. Vi kom ingen vegne. Efter en portion havregryn og et hvil måtte vi erkende at vinden ikke ville lægge sig. Og vi gad ikke køre mere med den lige i ansigtet idag. Så teltet er slået op og risen koger i gryden.

Posted: Feb. 10, 2017, 10:58 p.m.

Thursday 9 Feb 2017 21:52

Wildcamp ved floden. Lige overfor en lille restaurant hvor vi sluttede cykledagen af med kage og varm kakao. Det har været en fin dag på cyklen med 110km. Vi håber på at nå 110km mere imorgen, så vi kommer helt til El Chalten. Men vi ved at der er hård modvind hele dagen. Så vi må se. Problemet er at der ingenting er, frem til El Chalten, så vi kan ikke bruge for lang tid, for så løber vi tør for mad og vand.

Posted: Feb. 10, 2017, 12:52 a.m.

Wednesday 8 Feb 2017 21:41

Wildcamp. Teltet er smækket op på stranden i El Calafate, efter et par gode dage på hostel. Vi havde tænkt at køre afsted mod El Chalten idag, men savnede at skrive dagbog, så vi blev hængende en dag mere.

Posted: Feb. 9, 2017, 12:41 a.m.

Sunday 5 Feb 2017 23:00

Lago Argentina hostel i El Calafate. Endelig kom vi frem til en rigtig seng og et dejligt bad, efter 10 dage på farten. Nu ser vi frem til et par velfortjente hviledage med internet og rengøring af alt vores udstyr. Vi skal også ud og se Perito Moreno gletcheren.

Posted: Feb. 6, 2017, 2 a.m.

Saturday 4 Feb 2017 22:11

Wildcamp. Ved den nedlagte politistation, i en tør flodseng, har vi slået teltet op. Det har været en smuk dag på cyklen. Cerro Castillo som vi kørte fra imorges, er notorisk kendt for stærk vind. Vi havde glædet os til rygvind for en gangs skyld, men istedet har det været fuldstændig vindstille hele dagen. Og varm sol. Med udsigt til bjergene, fra Routa 40, som vi strejfede for en kort bemærkning. På vejen hertil bad vi om vand hos Marcelo. En bondemand som havde en lille ranch ude midt på den 50km lange grusvej vi tog som genvej. Marcelo var virkelig sød og inviterede os til at sove der, men vi ville gerne lidt videre, så vi kan nå El Calafate imorgen. Måske skulle vi være blevet hos Marcelo. Aftenen forinden havde han grillet lam til 3 spanske cyklister vi mødte på vejen.

Posted: Feb. 5, 2017, 1:11 a.m.

Friday 3 Feb 2017 21:41

Wildcamp. Vi kørte fra Torres del Paine parken efter at have ompakket alt, tilbage til cykel-mode. Fyldt med glæde over de sidste dages trekking, nappede vi 77 km på cyklen og har nu slået teltet op ved siden af hundehuset, som det chilenske grænsepoliti bruger til deres narkohund. Imorgen krydser vi grænsen tilbage til Argentina.

Posted: Feb. 4, 2017, 12:41 a.m.

Thursday 2 Feb 2017 23:00

Lago Pehoe Camp. Vi er tilbage ved den samme Camp ved søen efter 4 dages trekking i Torres del Paine. Imorges stod vi op kl 3.30 for at hike op til selve Torres del Paine. 3 klippetårne som nærmest gløder når solen rammer dem kl 6. Ufattelig smuk afslutning på nogle fede trekkingdage. Eftermiddagen blev brugt på at slappe af i campen.

Posted: Feb. 3, 2017, 2 a.m.

Wednesday 1 Feb 2017 20:42

Dag 3 trekking i Torres del Paine. Camp Chileno. Vi har slået teltet op med søm, på en platform på bjergskråningen. Et ret sjovt syn med 25 telte på hver sin platform i skoven.

Posted: Feb. 1, 2017, 11:42 p.m.

Tuesday 31 Jan 2017 22:09

Dorm på Cuernos Camp. Dag 2 trekking i Torres del Paine. Smuk dag hvor vi så de hængende gletchere i Valle Frances. Og condorer igen. Denne gang 6-7 stykker. Knæene og fødderne kan mærkes.

Posted: Feb. 1, 2017, 1:09 a.m.

Monday 30 Jan 2017 21:40

Grey Glacier Camp. Torres del Paine Nacional Park. Kæmpe camp, en times gåtur fra selve glacieren. Vi tog en færge for at komme hen til starten af trekket, og har vandret op i den vestligste dal, af der trek som hedder W. I campen smed vi rygsækkene og satte teltet op, inden vi gik en tur helt op til gletcheren. På vejen tilbage så vi 2 condorer flyve langt over vores hoveder.

Posted: Jan. 31, 2017, 12:40 a.m.

Sunday 29 Jan 2017 23:00

Camp lago Pehoe i Torres del Paine Nacional Park. Det har været den smukkeste cykletur hertil idag. I takt med at vi kom længere og længere ind i nationalparken, blev vi omgivet af bjerge og søer. Her er helt fantastisk. Vi har opmagasineret cyklerne i campen, og pakket rygsækkene til trekkingturen, som starter imorgen. I campen bor det sjoveste lille bæltedyr, spm møffer rundt og leder efter madrester.

Posted: Jan. 30, 2017, 2 a.m.

Saturday 28 Jan 2017 21:27

Wildcamp. Teltet er slået op nær ved bredden af en sø, med udsigt over de smukkeste sneklædte bjerge i horisonten. Vi måtte hoppe over hegnet for at komme herind. Vi er ikke helt sikre på om vi må være her. Men en trekkingguide fra nationalparken ankom efter os, og camperede også. Så alt er godt. Landskabet er begyndt at ændre karakter fra den flade steppe, til bjerge. En udsigt vi glæder os til at nyde de næste mange dage i nationalparken.

Posted: Jan. 29, 2017, 12:27 a.m.

Thursday 26 Jan 2017 22:54

I baghaven til Hostel Rio Tyndal slog vi teltet op ved siden af et par andre cyklister. Også idag havde vi strid modvind. Vi stod op kl 4.30 og de første 3 timer på cyklen kørte vi 60km. De sidste 35km tog næsten 5 timer.

Posted: Jan. 27, 2017, 1:54 a.m.

Wednesday 25 Jan 2017 21:28

Wildcamp. Teltet er slået op overfor politistationen. Vi havde hørt at de var flinke til at lade cyklister sove i et forladt hus her. Men det viste sig at huset var ret ulækkert. Så vi valgte teltet. Trods stormen. Dette blev den første dag hvor vi stod op kl 5 for at nå at cykle et godt stykke vej, inden vinden kommer kl 9.

Posted: Jan. 26, 2017, 12:28 a.m.

Tuesday 24 Jan 2017 22:09

På Sombras de Fuego, en ranch ude midt i ingenting, fik vi husly for natten og især modvinden, som vi måtte opgive at kæmpe imod. De sødeste mennesker som ejer stedet inviterede os ind og lod os lave mad og overnatte i gildesalen. Chilensk gæstfrihed så det batter.

Posted: Jan. 25, 2017, 1:09 a.m.

Sunday 22 Jan 2017 23:00

Hostel Indepencia. Punta Arenas. Rigtig hyggeligt lille hostel, hvor vi slog teltet op i forhaven, sammen med en del andre, både cyklister og backpackere. Dag 8 & 9.

Posted: Jan. 23, 2017, 2 a.m.

Saturday 21 Jan 2017 23:00

Hostal Patagonia house. I Punto Arenas. Ikke særlig fedt hostel. Vi skifter til et andet, hyggeligere sted imorgen. Dag 7.

Posted: Jan. 22, 2017, 2 a.m.

Friday 20 Jan 2017 22:17

Wildcamp. På stranden ved et lille fiskerhus. 20km fra færgen i Porvenir. Dag 6.

Posted: Jan. 21, 2017, 1:17 a.m.

Thursday 19 Jan 2017 19:04

Wildcamp. Ved pingvinerne i Parque pinguino Rey i bunden af Bahia Inutil, ligger et lille refugie. Vi satte dog teltet op på marken ved siden af. Dag 5.

Posted: Jan. 19, 2017, 10:04 p.m.

Wednesday 18 Jan 2017 18:25

Wildcamp. Ved grænsen mellem Argentina og Chile. I forhaven til den lækreste lille restaurant Hosteria a la frontera. Dag 4.

Posted: Jan. 18, 2017, 9:25 p.m.

Tuesday 17 Jan 2017 21:31

Hostel Argentina var så søde at lade os slå teltet op i baghaven, og dermed slippe med en trediedel af prisen. Vi mødte Marco igen. En fyr vi boede på hostel med i Ushuaia. Han er også på vej på cykel til Alaska, så vi håber at møde ham igen og igen. Dag 3.

Posted: Jan. 18, 2017, 12:31 a.m.

Monday 16 Jan 2017 20:51

Baglokalet hos bageren i Tolhuin. Et sted hvor alle langturscyklister på disse kanter overnatter. Vi mødte mange andre cyklister. Bl.a. Christian og Patricia fra Frankrig, som havde kørt hele vejen fra Alaska. De var ved enden af den tur, som vi netop var startet på. Dag 2.

Posted: Jan. 16, 2017, 11:51 p.m.

Sunday 15 Jan 2017 20:36

Et lille campingspot ved floden, som bruges af de chilenske familier til camping og søndagshygge. Dag 1.

Posted: Jan. 15, 2017, 11:36 p.m.

Saturday 14 Jan 2017 18:26

Fin del mundo! Super hyggelig campingplads i Parque Nacional Tierra del Fuego, ved Laguna verde. Dag 0.

Posted: Jan. 14, 2017, 9:26 p.m.

The America's

User: Bikepackers.dk
Dates: 14 Jan 2017 - 14 Nov 2017
Duration: 10 months

No comments yet. Why not post one?